Debat

Konsulent: Er din organisation på jagt efter flere medlemmer? Så kig til NGO’erne

Fagforeninger og politiske partier mister medlemmer. Medlemsdemokratiet ændrer sig. En inspiration fra NGO'er kan styrke folkelig opbakning, skriver Christian Sophus Ehlers

<div>Det faldende medlemstal truer repræsentativiteten i vores politiske system. Udviklingen blandt politiske partier på tværs af observans bekymrer så meget, at der diskuteres tværpolitisk samarbejde på Christiansborg for at løse problemet, skriver&nbsp;Christian
Sophus Ehlers.<br></div>
Det faldende medlemstal truer repræsentativiteten i vores politiske system. Udviklingen blandt politiske partier på tværs af observans bekymrer så meget, at der diskuteres tværpolitisk samarbejde på Christiansborg for at løse problemet, skriver Christian Sophus Ehlers.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Christian Sophus Ehlers
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange medlemsorganisationer oplever et faldende medlemstal og et medlemsbegreb, der er under hastig forandring.

Det ses hos fagbevægelsen, hvor man i en årrække har kæmpet med dalende organisering.

Nu er det på et kritisk niveau, hvor organiseringsgraden for nogle brancher er så lav, at medlemstabet bliver negativt selvforstærkende.

Som en spiral, hvor faldende medlemstal og faldende organisering inden for nogle fag i sig selv fører til et øget fald i antallet af medlemmer.

Det udfordrer vores arbejdsmarked og vores velfærdssamfund.

Politiske partier i medlemskrise

Hos de politiske partier er der decideret medlemskrise.

Herfra advares der imod, at medlemsudviklingen potentielt fører til en underminering af vores demokrati.

Et faldende medlemstal udgør en trussel mod repræsentativiteten i vores politiske system

Christian Sophus Ehlers
Selvstændig medlems- og fundraisingkonsulent

Et faldende medlemstal udgør en trussel mod repræsentativiteten i vores politiske system.

Medlemsudviklingen blandt politiske partier på tværs af politisk observans er så alvorlig, at man på Christiansborg taler om at samarbejde tværpolitisk om at løse problemet.

Partierne ønsker i fællesskab at undersøge nye måder at genstarte den demokratiske samtale – og med medlemsbegrebet i centrum.

Det handler ikke mindst om, hvordan partierne kan videreudvikle og styrke, hvad det vil sige at være medlem af et politisk parti.

Øget kompleksitet og generationsudfordringer

Mange af de mindre og mellemstore medlemsorganisationer, partier, fagforeninger og NGO’er kæmper med den øgede kompleksitet inden for medlemsrekruttering.

Flere er sat bagud, når det handler om interne kompetencer og om at kunne investere i markedsføring, automatisering, databaser, it, kunstig intelligens og specialiserede medarbejdere.

Og mange af vores partier, fagforeninger og andre medlemsorganisationer kæmper med udfordringer relateret til generationsskifte.

Læs også

Flere steder er der alvorlig bekymring for den næste generation af frivillige, der skal overtage de ældre generationers frivillige hverv og tillidsposter.

Frivillighedsundersøgelsen fra Børne- og Socialministeriet har i flere år vist, at frivillige i stigende grad dropper medlemskabet af de frivillig, indsamlings- og civilsamfundsorganisationer, når de udfører frivilligt arbejde.

De er nok frivillige, de er bare ikke medlemmer. Det dokumenteres i undersøgelserne.

Medlemskab opfattes som støvet

For fagbevægelsen og for de politiske partier er udfordringen med hensyn til medlemmer især udtalt blandt de unge og yngre.

Tal fra FH viser, at mere end 70 procent af unge lønmodtagere under 25 år i dag er uorganiserede.

Mange unge opfatter medlemsbegrebet som gammeldags og støvet. Som noget, der hører fortiden til

Christian Sophus Ehlers
Selvstændig medlems- og fundraisingkonsulent

80 procent af alle unge lønmodtagere har på et tidspunkt været betalende medlemmer af en OK-fagforening, når de fylder 30 år.

Men kun cirka 36 procent er fortsat medlem efter de er fyldt 30.

Lønmodtagere forlader deres fagforening, når oplevet værdi og pris ikke matcher.

Og mange unge opfatter medlemsbegrebet som gammeldags og støvet. Som noget, der hører fortiden til.

Så slemt står det heldigvis ikke til hos NGO’er, civilsamfunds- og indsamlingsorganisationerne.

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisationen (ISOBRO) dokumenterer i en helt ny undersøgelse en væsentligt øget indtjening i indsamlingsbranchen.

Det vil sige blandt NGO’er og i civilsamfundet, til alle vores velgørende organisationer.

Fundraising og medlemmer

Det gælder også øget indtjening fra medlemskontingenter, hvor indsamlingsbranchen har set en stigning på mere end 10 procent.

Særligt med stor vækst i medlemskontingenter hos de kirkelige, internationale hjælpeorganisationer og natur- og miljøorganisationerne.

Men naturligvis med stor spredning mellem de forskellige medlemsorganisationer.

Rent økonomisk har mange indsamlingsorganisationer været dygtige til markedsføring, krydssalg og værdimaksimering.

Læs også

Og indsamlingssuccesen skyldes ikke mindst, at branchen generelt har haft succes med at få medlemmer til at støtte fast hver måned, som supplement til deres klassiske medlemskab.

Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem økonomisk indtjening fra privatpersoner og så antallet af medlemmer.

Det er to vidt forskellige ting. Indsamlingsbranchen har forstået at få mere opbakning og engagement ud af hver enkelt af os – ikke mindst i kroner og ører.

Hvor indsamlingsorganisationerne således generelt betragtet kan dokumentere medlemsfremgang, såvel som økonomisk fremgang, oplever fagforeninger og politiske partier tilbagegang – igen generelt betragtet.

Fondene kan hjælpe medlemsorganisationer

Hvor længe kan medlemsorganisationer bevare deres DNA og medlemsdemokrati de steder, hvor der er faldende medlemstal?

Og hvad betyder et faldende medlemstal for medlemsorganisationernes legitimitet og for vores samfund i det hele taget?

Lad os bruge 2024 til at indlede en samtale om, hvad det vil sige at være medlem af en medlemsorganisation, et politisk parti, fagforening eller NGO – og hvorfor det er afgørende vigtigt.

Danske medlemsorganisationer må forstå at tilpasse og udvikle deres medlemstilbud og engagementstrategier

Christian Sophus Ehlers
Selvstændig medlems- og fundraisingkonsulent

Lad os udforske, udfordre og debattere, hvad det vil sige at være medlem.

Og lad os tale om, hvordan medlemsorganisationerne bedst kan imødekomme mange medlemmers ønske om personliggørelse i medlemstilbud.

Lad os udvikle og diskutere nye digitale medlemskaber og nye fleksible medlemskabsformer.

Vores almennyttige fonde kan passende bidrage til dette arbejde.

Flere af dem er endelig begyndt aktivt at støtte med fleksible midler til at opbygge kompetencer og viden hos de mindre og mellemstore medlemsorganisationer – også når det handler om medlemsrekruttering.

Det er en ny udvikling og utvivlsomt positivt.

Optimer medlemsorganisationers tilbud og engagement

For danske medlemsorganisationer må forstå at tilpasse og udvikle deres medlemstilbud og engagementstrategier.

Det gælder ikke kun individuelt, men også på tværs af brancher.

Kun på den måde kan vi imødekomme og tilpasse os skiftende forventninger og adfærdsmønstre hos alle os medlemmer.

Fagforeninger og partier kan passende begynde med at kigge til indsamlingsorganisationerne for inspiration.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Sophus Ehlers

Konsulent, medlemsrekruttering & privatfundraising, bestyrelsesmedlem, Smilfonden
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 2009), diplom i ledelse (DTU 2020)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024