Kooperationen: Fremtidens landbrug er fællesejet

Af Susanne Westhausen
Administrerende direktør, Kooperationen

Vi har brug for ambitiøse svar på klimaudfordringerne, hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid for vores børn og børnebørn. Den gode nyhed? Løsningen er her: Folkebevægelser og fællesejet landbrug.

56 procent af Danmark er opdyrket land. Det giver os en førsteplads i Europa som det land, der dyrker allermest af vores jord. Tal fra Danmarks Statistisk for 2017 viser, at der er knap 10.000 heltidslandbrug i Danmark, og af dem er kun 565 økologisk drevet.

På trods af et massivt fokus på økologiske landbrug de senere år bliver langt hovedparten af dansk landbrugsjord stadig dyrket konventionelt med kunstgødning, der i værste fald forurener grundvandet og skader vandmiljøet. Det kan og skal vi gøre bedre. Hvis ikke for os selv, så for klimaet og den næste generation.

En ny folkelig bevægelse køber jorden tilbage
Heldigvis har den massive stigning i antallet af økologiske landbrug medvirket til et større fokus på bæredygtighed i vores samfund. Flere og flere mennesker og organisationer ønsker, at den sektor, der producerer vores mad og har indflydelse på vores drikkevand, fungerer på en måde, der i højere grad gavner fællesskabet.

Dét fællesskab, der udgøres af dig og mig og alle lokalmiljøerne i Danmark. Uden fællesskabet kan det være svært som enkeltperson at vide, hvor man skal starte, hvis man vil gøre en forskel. Det er svært som forbruger at gennemskue, hvad man kan gøre for at passe på klimaet, på kroppen og på samfundet.

Andelsgaarde og tilsvarende bevægelser, som for eksempel landbrugsfonden på Samsø og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, er beviset på, at det nytter noget at stå sammen om en sag og gøre en forskel i fællesskab.

Susanne Westhausen
Administrerende direktør, Kooperationen

Nogle indfører kødfri dage, spiser økologisk, bliver vegetarer, flyver mindre, eller gør noget helt femte. Men ofte efterlader det alligevel én med uvisheden om, hvor meget det egentlig batter. Men hvad skal man så gøre?

Det har en ny folkebevægelse et bud på. Andelsgaarde kalder bevægelsen sig, og folkene bag arbejder for, at vi skal eje meget mere af jorden i fællesskab. Helt konkret vil bevægelsen opkøbe små landbrug, omlægge dem til økologi og drive dem bæredygtigt i fællesskab ud fra kooperative principper.

Det vil for eksempel sige, at beslutninger om driften foretages i fællesskab, mens et eventuelt overskud bliver geninvesteret i formålet. Det betyder også, at der er fri og lige adgang til at blive medlem af foreningen, og at foreningen er interesseret i at skabe bæredygtig forandring i samfundet. Idéen kan måske i første omgang lyde naiv, men der er et knivskarpt rationale bag.

Kooperative principper skaber smådriftsfordele
Men hvordan kan andelsbevægelsen og fællesskabet konkret bidrage til et mere bæredygtigt landbrug, der kommer flere til gavn?

I medierne hører man ofte om stordriftsfordele i forbindelse med virksomheders øgede produktion. Det betyder kort sagt, at produktionsomkostningerne per enhed falder, jo flere varer man producerer.

Bevægelser som Andelsgaarde vil have os til at gentænke den model og vende tilbage til andelsbevægelsens fordele og den kooperative tankegang ved at købe jorden tilbage i fællesskab og se fordelene i at drive små, bæredygtige landbrug. Og fordelene er til at få øje på.

Rationalet bag tilgangen er enkelt: Når vi ejer landbrugsjorden i fællesskab, kommer den flere til gavn. Helt konkret kan vi stille krav til kvaliteten af de produkter, der bliver fremstillet og sørge for, at jorden bliver dyrket og gården drevet i overensstemmelse med de værdier og visioner, vi har for fremtiden.

En omlægning af landbruget fra konventionel stordrift til fællesejet smådrift betyder desuden, at vi kan forvente et bedre arbejdsmiljø for bønderne, fordi de (vi) ikke ejer jorden alene.

På nogle andelsgårde vil der være tale om forpagtning af jorden – på andre vil der blive ansat landmænd, som så vil opnå lønmodtagerrettigheder, som for eksempel pension, ret til ferie og løn under sygdom – ting, som landmænd i dag typisk skal forsikre sig til.

På længere sigt kan man også forvente, at fællesejede, bæredygtige landbrug kan skabe mere sammenhæng mellem by og land, så også vi, som bor i byerne, kan blive medejere af landbrug i forskellige egne af Danmark.

Andelsgaarde og tilsvarende bevægelser, som for eksempel landbrugsfonden på Samsø og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, er beviset på, at det nytter noget at stå sammen om en sag og gøre en forskel i fællesskab. De fællesejede landbrug er et godt eksempel på, hvordan vi som enkeltindivider og civilsamfund kan engagere os i handlende, formålsdrevne fællesskaber og gøre noget ved klimaudfordringerne her og nu. Sammen.