Kooperationen: Vi drømmer også om én samlet stemme for civilsamfundet

Visionen om at danne en samlet civilsamfundssektor i Danmark er storartet, og sådan en civilsamfundssektor vil kunne gøre en kæmpe forskel.

Men kun hvis den samles om og formår at tydeliggøre civilsamfundets økosystems særpræg. Nemlig, at de adskiller sig ved ikke at være som privatejede virksomheder, hvis primære formål er at tjene flest mulige penge til sine aktionærer.

Derfor bør et sådant fællesskab naturligvis ikke forankres i Dansk Erhverv, for her er netop profit til aktionærerne, og en dyrkelse af vækst for vækstens egen skyld, fremfor det der er kernen, nemlig ”not for profit” og det formålsdrevene.

Gør kagen større

Det smukke og særegne ved netop civilsamfundet er, som Jon Krog også fremhæver, en demokratisk, folkelig og oftest lokal forankring. Og det er i kraft af dette, sammen med de stærke fællesskaber og ønsket om at være til gavn, der giver vores civilsamfund sin enorme styrke.

En sådan organisation skal kunne rumme både fællesmængden mellem de selvejende organisationer og de øvrige civilsamfunds-organisationer.

Susanne Westhausen
Direktør, Kooperationen

Værdier, som også er kerneelementer i den kooperative tanke: At profitten ikke er driver for ens virke, og at man vil være til gavn for noget større, for at løse menneskers ”hverdagsproblemer” sammen.

Derfor vil vores bud være, at sådan en samlet civilsamfundssammenslutning, bør være sin egen eller læne sig op ad det, som er den nærmest, netop det kooperative.

Vi deler også Jon Krogs vision om, at en sådan organisation skal kunne rumme både fællesmængden mellem de selvejende organisationer og de øvrige civilsamfundsorganisationer.

For som samfund står vi overfor en masse udfordringer, hvor de civilsamfundsbaserede fællesskaber har potentiale til at løse mange vigtige opgaver – i samspil med det kommunale og privatøkonomiske spillere.

Men for bedst at kunne gøre det, kræver det bedre rammevilkår for civilsamfundet, og at civilsamfundet ikke er så opdelt. Det er naturligvis meget lettere sagt end gjort, for det handler om at lægge interne uenigheder i civilsamfundet bag sig og være enige om én ting: at det ikke handler om at få den største bid af kagen, men at gøre kagen større så alle får mulighed for at levere på ordentlige vilkår.

Hvis man kan gøre det, vil sådan en fælles stemme nemlig kunne ”slå i bordet” og i fællesskab skubbe de politiske beslutninger i den rigtige retning.

En civilsamfunds-erhvervsstyrelse

I Danmark er der politisk en tendens til primært at beskæftige sig med civilsamfundet på det sociale område. Derfor handler de politiske civilsamfundsstrategier typisk kun om dét felt.

Et greb for at fordre den udvikling er naturligvis en sammenslutning, men måske kunne det også være en egentlig ”Civilsamfunds-erhvervsstyrelse”?  

Susanne Westhausen
Direktør, Kooperationen

Men, vi som beskæftiger os med hele feltet, ved, at det naturligvis er meget større end som så.

Derfor er der stort potentiale i, at man i stedet betragter det som ét økosystem, der på linje med andre dele af erhvervslivet skal have bedst mulige rammevilkår for, at disse organisationer og virksomheder kan trives og gro, og for at samarbejde med det offentlige lettes mest muligt.

Et greb for at fordre den udvikling er naturligvis en sammenslutning, men måske kunne det også være en egentlig ”Civilsamfunds-erhvervsstyrelse”?

Vi har ikke alle svarene, men deltager gerne i debatten og tager gerne imod den udstrakte hånd, Jon Krog rækker ud og byder på en kop kooperativ kaffe.

For det er jo netop, når vi går sammen på kryds og tværs af sektorer, at magien, de nye ideer og fællesskaberne, der kan forandre, opstår.