Mærsk: 2020-loft for udledning af svovlpartikler gavner verdensmål

Af Annette Stube
Bæredygtighedschef i Transport & Logistics, A.P. Møller - Mærsk A/S

Hvor skibsfarten er den mest klimavenlige transportform, når varer skal transporteres fra A til B på verdenskortet, så kommer vi ikke uden om, at der fortsat er mere at gøre. Skibsfarten må fortsætte med at øge sit bidrag til den internationale indsats for at mindske klimapåvirkningen, og skibenes brændstof bidrager væsentligt til udledningen af sundhedsskadelige luftpartikler.

Behov for regulering og håndhævelse
I Mærsk lægger vi ikke skjul på, at vi gerne havde set skibsfarten inkluderet i Parisaftalen – og at det var en skuffelse, at det ikke lykkedes. Maersk Line har siden 2007 nedbragt CO2-udledningen fra containerskibene med 42 procent. Men vi er ved at nå et punkt, hvor vi ikke længere kan drive udviklingen alene. Vi har brug for global regulering til at skabe rammerne for fortsatte investeringer i brændstofeffektivitet, uden at det går ud over vores konkurrencedygtighed.

Hvad angår luftforureningen er der mere skub i udviklingen. Et nyt globalt loft for udledning af svovlpartikler spiller skibsfarten på banen som en del af løsningen af FN-verdensmålet om sundhed og velbefindende. Loftet vil reducere udledningen af skadelige svovlpartikler markant. Konkret betyder det, at skibsfarten fra 2020 skal reducere sit svovlindhold i brændstoffet fra 3,5 procent til 0,5 procent.

I Mærsk støtter vi positivt op om de nye regler, men det er helt afgørende, at vi finder effektive metoder til at håndhæve dem.

I kystnære områder som de danske farvande kan vi anvende droner og såkaldte ”sniffere” på for eksempel Storebæltsbroen. De udpeger snydere ved at analysere skibenes skorstensrøg. Men på de åbne verdenshave findes der ingen løsninger til at holde øje med den globale handelsflåde.

I Mærsk støtter vi positivt op om de nye regler, men det er helt afgørende, at vi finder effektive metoder til at håndhæve dem.

Annette Stube
Bæredygtighedschef, A.P. Møller - Mærsk

Det er en stor udfordring. Uden ens spilleregler risikerer vi at forvrænge hele industrien, da der vil være store besparelser for snydere. For et skib, der sejler i rutefart på Atlanten, vil der være en merpris i millionklassen med de nye svovlregler – det er penge sparet, hvis man slipper ustraffet afsted med at bryde reglerne. Derfor er effektiv håndhævelse helt afgørende for at sikre fair konkurrence i industrien.

To mulige løsninger
Fra vores synspunkt er der endnu et interessant perspektiv ved svovlreglerne. Tænker vi langsigtet i overholdelsen af reglerne, kan vi høste en sidegevinst i form af fornyet incitament til at investere i energieffektivitet.

Der er to løsninger til at overholde de nye regler: Køb af dyrere brændstof med lavere svovlindhold eller investeringer i filtre – såkaldte ”scrubbers” – der fjerner svovlpartikler fra udstødningsrøgen.

I Mærsk har vi testet begge løsninger og er ikke i tvivl: Scrubbere ser umiddelbart indbydende ud, men på den lange bane er brændstof med lavt svovlindhold den bedre løsning.

Scrubbere kræver ikke blot øgede investeringer i installation af komplekst maskineri på skibene. De løbende omkostninger til vedligehold, certificeringer etc. udhuler også deres økonomiske potentiale.

Endelig sluger de cirka to procent af skibsmotorens brændstofforbrug. Det er et signifikant skridt i den forkerte retning for vores industri, som i dag har lige så mange CO2-emissioner som Tyskland.

Ved at holde fast i det billige skibsbrændstof med højt svovlindhold, underminerer scrubber-løsningen det bredere økonomiske incitament for energieffektive løsninger.

Tænker vi derimod langsigtet og vælger brændstof med lavt svovlindhold i 2020, så vil det gavne forretnings-casen for andre alternative brændstoffer, som udleder betydeligt mindre CO2.

Mens vi venter på global regulering af CO2-emissioner fra skibsfarten, kan det altså blive verdensmålet om sundhed og trivsel, der indirekte hjælper med at addressere klimaudfordringen. Potentialet er der, hvis vi tænker langsigtet og holder fokus på det overordnede mål i de kommende år.