Mette Bock: Jeg har hørt så mange skåltaler for civilsamfundet, at jeg ved, at jeg ikke selv holder en

INTERVIEW: Firkantet skelnen mellem kommunale og frivillige opgaver hæmmer udviklingen og engagementet i civilsamfundet. Drop nogle af reglerne, og lad de frivillige selv beslutte, om de vil skifte ble på de ældre. Det forklarer kulturminister Mette Bock i et interview med Altinget om det liberale Danmarks bud på et stærkere civilsamfund.

"63 procent af danskerne har været frivillige i løbet af de seneste fem år. Det ligger dybt nede, at vi skal tage ansvaret i egen hånd, og det er utroligt opbyggeligt."

Budskabet kommer fra kulturminister Mette Bock. Det er hende, der har taget på sig at forklare, hvilken betydning Liberal Alliance tillægger civilsamfundet. Og den er ikke lille, kunne man aflæse af partiets landsmøde for en måned siden.  

Tivoli Hotel var pakket med lyseblå slipseknuder og spadseredragter.

Anders Samuelsen har samlet disciplene fra Liberal Alliance til landsmøde i de mondæne omgivelser et stenkast fra Københavns Hovedbanegård.

Han sidder ikke længere fast i trækronerne, men fremlægger stadig planer, som skal afskaffe registreringsafgiften og fastlåse skatten på 40 procent. Og ser stadig nulvækst som en nødvendig betingelse for, at Danmark i 2030 kan styrke BNP med 108 milliarder kroner.

Liberale profiler hylder civilsamfundet
Intet af dette kan overraske. Nedadgående målinger og et valg, som hver morgen rykker tættere på, gør det nødvendigt at støve den liberale profil af.

Men gæsterne blev også vidne til en anden fortælling. En fortælling om et ærkeliberalt parti, som ikke blot jagter skattelettelser i hurtige biler, men også knuselsker og hylder det danske civilsamfund.

Anders Samuelsen sagde det selv fra talerstolen.

“Vi skal fortælle, at det er det levende civilsamfund, der er Danmarks fremtid. Der er en fantastisk kultur og kreativitet i civilsamfundet. Og det er det sande værn mod det Danmark, som nogen vil til livs,” proklamerede han.

Politisk ordfører Christina Egelund brugte også sin taletid til at rose det frivillige arbejde.

“Jeg elsker også civilsamfundet. Vi må aldrig blive et land, hvor kommunen er den nærmeste pårørende. Hvor systemet står over mennesket.”

Mette Bock udnyttede også de naturlige pauser under indtagelsen af en kop eftermiddagskaffe til at skamrose indsatsen fra det civile Danmark.

“Jeg er blevet bekræftet i, at vi lever i et samfund med fantastiske værdier at bygge videre på. Jeg har kørt 5.000 km om året og besøgt foreninger og kulturinstitutioner og virkelig mærket, at vi har et civilsamfund, som vil ansvaret og friheden.”

Niddal El-Jabri som ledestjerne for minoriteterne
Og sidst men ikke mindst brugte landsmødets eneste gæstetaler sit afmålte kvarter på at vifte med den civile fane.

Niddal El-Jabri, stifter af Mino Danmark, var blevet hidkaldt for at vise partimedlemmerne og resten af Danmark, at minoritetsetniske danskere også kan tage lykkens smedejern i egen hånd og gøre op med socioøkonomiske ulighed og diskrimination, som mange desværre stadig møder.

Og selv om det aldrig blev sagt direkte fra partiledelsen, sad man alligevel tilbage med en følelse af, at Liberal Alliance forsøgte at frame en ny fortælling om det danske civilsamfund.

En fortælling om et Danmark baseret på frivillige kerneværdier, som er klar til at tage over, når staten ikke længere kan eller bør. Et Danmark, som har brug for ledestjerner som Niddal El-Jabri til at vise os, at vi kan selv. Og ikke har brug for, at staten eller kommunen skal give os den sidste håndsrækning.

Altinget har på den baggrund taget en efterfølgende snak med kultur- og kirkeminister Mette Bock for at blive klogere på, hvilken rolle civilsamfundet spiller i partiets vision for et sundt og bæredygtigt Danmark.

Hvad er LA’s vision for civilsamfundet?

“Den er dobbelt. Den ene del handler om, at vi ønsker et frit samfund, som giver folk mulighed for selv at bestemme, hvordan de vil leve deres liv. Den anden del handler om ansvar. Danmark er formet af, at mennesker siden 1849 har taget ansvar for, hvordan landet skal formes. Ansvaret blev forstærket i 1864, da vi mistede en tredjedel af landet. Nederlaget blev grundlaget for vores stærke foreningsliv med højskoler, partier, idræt og faglige organisationer. Det er en integreret del af vores samfunds dna. Men også en byggesten, som er trængt i baggrunden de seneste årtier, og som i den grad har brug for at få lov at folde sig ud igen.”

“Hele tanken om, at nogen må tage sig af det, hvis noget skal løses. At det er statens eller kommunens ansvar at få tingene til at fungere. Heldigvis er der rigtig mange i Danmark, som laver frivilligt arbejde og selv sørger for at få organiseret tingene.”

“Jeg hører mange bekymringer om, at folkeskolen er trængt. Og at vi bliver nødt til at begrænse friskolernes frihed. Tænk, hvis vi gik den anden vej rundt og gav folkeskolen nogle af de samme frihedsrettigheder, som gør, at forældre går meget mere ind og påtager sig medansvar for skolens udvikling. Vi skal ikke have en civil sektor, som løber i ét spor, og en offentlig sektor, som løber i et andet. Men derimod bruge civilsamfundet som inspiration til, hvordan vi kan løfte hele samfundet.”

Det har været meget debat om, hvilke typer opgaver frivillige må løse. Må de kun tage sig af sjove opgaver, eller må de også aflaste personalet, når det gælder kerneopgaverne. Hvad tænker du om det?

“Det er en fuldstændig forkert opdeling. Det er klart, at på et plejehjem er der sundhedsfaglige opgaver, som kun kan varetages af professionelle: Vi forestiller os ikke, at frivillige skal lave blindtarmsoperationer. Men vi ser i lokalsamfundene, at frivillige er med til at gøre livet på børnehjem, plejehjem og andre offentlige institutioner mere indholdsrigt, end det ellers havde været. Det er ikke et spørgsmål om, at frivillige skal overtage opgaver, men bidrage til at skabe mere livsfylde og indhold.”

“Det er et fattigt system, som gør, at en sosu, der kommer på besøg i hjemmet, ikke må løse andre opgaver end dem, som den ældre er visiteret til. Man bliver nødt til at have den skønsomhed, der ligger i, at man også tør bruge sin fornuft. Det er en trist modsætning at stille op, at en given opgave enten skal løses af personalet eller af frivillige.”

Men hvis personalet skal have lov til at spille kort med de ældre igen, skal de frivillige så også skifte bleen, når de er på besøg?

“Vi skal i hvert fald lade være med at sætte det på standard. Det væsentlige at huske på er, at vi har et land og fællesskab, som bygger på frivilligt engagement og lysten til at gøre mere end det pinedød nødvendige. Det skal vi hylde i stedet for at stå stramt på, at frivillige ikke må løse kommunale opgaver.”

“Da jeg var chefredaktør på JydskeVestkysten, var der en lille by, som manglede et fortov. Det betød, at det var farligt for børnene at køre i skole. Der var ikke penge til at reparere det, men så lavede kommunen en aftale med lokale håndværkere om, at den indkøbte materialerne, og så fiksede de det frivilligt. Det kan skabe diskussioner om, hvorvidt man tager brød ud af fagpersoners mund, men hvis alternativet er, at fortov ikke bliver lavet, hvorfor skal man så ikke gøre det?”

Debatten om kommunalt opgavetyveri er altså lidt for firkantet?

“Jeg synes, at vi tænker alt for firkantet omkring det. Og når vi tænker firkantet, tager vi glæden fra fagpersonerne, men det betyder også, at mange opgaver ikke bliver løst.”

Hvordan vil LA understøtte et stærkt civilsamfund?

“Først og fremmest ved at hylde frivillighed. Og ved at give folkeskoler samme frihedsrettigheder som friskoler og dermed sikre større forældreengagement. Hvis klasselokalet trænger til et løft, skal forældrene kunne tage en spand maling med. Og hvis børnene skal på ekstraordinære aktiviteter, skal det være lettere at inddrage frivillige organisationer.”

“Jeg er også kirkeminister og er i den sammenhæng stødt på en ældre dame, som gerne vil give blomster fra hendes pragtfulde have til alterbordet hver søndag hen over sommeren. Men der lyder svaret fra menighedsrådet, at man allerede har hyret en lokal blomsterhandler, så man er helt sikker på, at blomsterne bliver leveret. Den slags eksempler er virkelig ærgerlige for alle parter.”

I baserer jeres politik på nulvækst. Betyder det, at der skal uddeles færre penge på finansloven til frivillige organisationer?

“Nulvækst vil ikke få nogen betydning for civilsamfundet. Frivilligt arbejde er netop en af de ingredienser, som vi skal bygge samfundet på, og det handler ikke kun om økonomi, men også om at gøre tingene på en klogere måde. Det offentlige budget udgør omkring 1.100 milliarder kroner, og nulvækst handler ikke om at køre en grønthøster ud over hele budgettet. Nogle steder skal vi effektivisere, og andre steder skal vi investere mere i samfundet.”

Så en eventuel nulvækst vil ikke gå ud over civilsamfundet?

“Det kommer fuldstændig an på, hvad vi taler om. Du kan ikke sammenligne store idrætsorganisationer med projektet, som handler om, at 500 frivillige skal være med til at digitalisere kulturarven på De Vestindiske Øer. Noget skal fylde mindre, og andre steder skal vi folde de frivillige kræfter bedre ud.”

Kan du give et eksempel på opgaver, som civilsamfundet ikke længere skal bruge penge på?

“Det er en mærkelig diskussion. Rigtig meget frivilligt arbejde handler ikke om penge. Og mange frivillige gør en indsats uden at være medlem af en forening, men fordi de gerne vil hjælpe med at løse konkrete opgaver. Man skal passe meget på at tænke i firkanter.”

Hvilke punkter i jeres nye 2030-plan er med til at skabe et stærkere civilsamfund?

“Frivilligt arbejde er ikke et spørgsmål om at træffe en beslutning på Christiansborg om, at nu skal vi have mere frivilligt arbejde. Det er en selvmodsigelse. Frivilligt arbejde er netop frivilligt. Det handler derimod om at fjerne barrierer og bureaukrati og skabe mulighed for, at man kan få lov at engagere sig i frivilligt arbejde.”

Men Christiansborg kunne godt fjerne loftet over, hvor meget frivilligt arbejde ledige må udføre?

“Det kunne man sagtens. Og i forhold til ledige og socialt udsatte har vi også sagt, at de skal have lov til at udføre det frivillige arbejde, som de har lyst til. Men det er klart, at det også er en offentlig opgave at sørge for, at ledige kommer ind på arbejdsmarkedet. Ellers er vi på vej ud ad et borgerlønsspor.”

Der er i civilsamfundsorganisationerne en oplevelse af, at der bliver holdt for mange politiske skåltaler. Hvad tænker du om det?

“Det kan jeg godt forstå. Jeg har selv været engageret i en masse frivillige organisationer og kan sagtens genkende trætheden ved de evige skåltaler. Taler, som hylder civilsamfundet, men hvor det i virkeligheden handler om at etablere nye rammer og standarder for, hvordan det frivillige arbejde skal folde sig ud.”

Så du frygter ikke, at nogen vil sige, at Mette Bock bare holder endnu en skåltale for frivilligheden?

“Jeg kan i al fald sige, at jeg har været engageret i så meget civilt arbejde, at jeg ved, hvad det handler om. Og at jeg har hørt så mange skåltaler for civilsamfundet, at jeg ved, at jeg ikke selv holder en.”

Og hvad er det bedste eksempel på, at Liberal Alliance i modsætning til andre partier vil gøre en konkret forskel for det frivillige arbejde?

“Det er netop, at vi i samfundet i dag lægger begrænsninger og barrierer for, hvordan civilsamfundet kan engagere sig. Fordi vi har en fuldstændig rigid skelnen mellem kommunale og frivillige opgaver. Her må man være meget mere konkret i forhold til den enkelte situation og enkelte opgave.”

Forrige artikel Højskoleformand bliver ny frontfigur for Ungdomsøen Højskoleformand bliver ny frontfigur for Ungdomsøen Næste artikel Fra fond til forsker: Kan knæsmerter fryses væk? Fra fond til forsker: Kan knæsmerter fryses væk?