7 ting vi lærte fra weekendens landsmøder

LANDSMØDE: Hos Liberal Alliance lever drømmen om en skatterevolution stadig. Og hos SF opererer de kun med ultimative krav, hvis partiet skal indgå i en regering. Altinget har samlet de vigtigste pointer fra weekendens landsmøder her.

Foto: Frank Cilius / Ritzau Scanpix
Simon LesselAnders RedderKlaus Ulrik Mortensen

1. Liberale nederlag får LA til at være blidere ved V
En yndet disciplin i Liberal Alliances relativt korte eksistens har været at revse Venstre for partiets manglende liberale profil. En praksis, som har skaffet partiet vælgere nok til i november 2016 at kunne indtræde i regering med Lars Løkke Rasmussens decimerede tropper.

Og netop denne magtpådragelse har ført til nye erkendelser hos de liberale opkomlinge, forklarer landsformand Leif Mikkelsen til Altinget.

"Nogle vælgere kan ikke forstå, hvorfor vi ikke fører en mere liberal politik. Det er prisen ved at sidde i regering, at man igen og igen skal forklare vælgerne, at det nogle gange bare ikke er muligt at få sin politik igennem," siger han og fortsætter:

“Det har lært os, at vi efterfølgende ikke skal være så hårde ved de andre partier, når de sidder i regering, fordi de lider samme skæbne. Vi var meget skarpe over for Venstres manglende liberale politik, før vi kom i regering. Der må vi jo konstatere, at alle partier slås med deres eget bagland, når de sidder i regering."

Nye toner fra Liberal Alliance. Hvorvidt erkendelsen er intakt efter det forestående valg, må tiden vise.

2. LA har ikke opgivet skatterevolutionen
En ting er dog sikkert, og det er, at Liberal Alliance ikke har opgivet drømmen om en skatterevolution på hjemlig grund. Fra talerstolen på landsmødet lørdag i København løftede Anders Samuelsen sløret for partiets spritnye 2030-plan, som varsler skattelettelser i de højere luftlag og tilsvarende berigelser af dansk økonomi.

”Hvis vi gennemfører Liberal Alliances 2030-plan, så bliver Danmark godt 100 milliarder kroner rigere i 2030. Og der vil komme omtrent 100.000 flere i beskæftigelse," sagde han.

Blandt virkemidlerne i den historiske omkalfatring er:

  • Maks. 40 procent i skat ved afskaffelse af topskatten
  • Selskabsskatten sænkes til 12,5 procent
  • Registreringsafgiften afskaffes.

”Det er ikke bare tal. Det er flere danskere, der får et arbejde at stå op til om morgenen. Det er flere børn, der vi leve i en familie, hvor forældrene har et arbejde og tjener deres egne penge," sagde partiformanden.

Læs mere om planen her

3. LA søger ind på klimasporet - men har lang vej
Men 2030-planen var ikke den eneste storladne plan, Anders Samuelsen havde taget med i attachemappen til weekendens landsmøde. En klimaplan med en kassekredit på 37 milliarder kroner i 2030 skal hjælpe Danmark til at søge teknologiske veje ud af den globale opvarmning.

”Det er ikke noget fingerknips. Det er ikke feel-good-politik. Men det er den eneste langsigtede løsning på klimaproblemet,” sagde han.

Helt konkret foreslår Liberal Alliance at afsætte 0,2 procent af BNP årligt til en klimaforskningsfond. En seksdobling af det nuværende niveau, lod partiformanden forstå. Andre virkemidler er nedsættelse af el-afgiften og el-varme-afgiften på 4,8 milliarder kroner samt afskaffelse af registreringsafgiften på grønne biler.

Det grønne kursskifte indikerer, at Liberal Alliance har læst skriften på væggen og indset, at klimapolitik kan blive nødvendig, hvis partiet skal vinde vælgernes gunst i den kommende valgkamp. En måling fra marts foretaget af Norstat for Altinget viser, at partiet får en næstsidsteplads, når vælgerne skal vurdere, hvor grønne partierne er.

Men det billede vil Anders Samuelsen og partiet nu lave om på:

”Liberal Alliance er det blå parti i Danmark, men vi er også det mest grønne parti i Danmark, for det her kommer til at virke,” siger Anders Samuelsen.

Find klimaplanen her

Læs også

4. De røde vælgere er mest lune på SF i regering
Hos SF vil man gerne i regering. Eneste problem er bare, at Socialdemokratiet fortsat helst ser sig selv som egenrådigt regeringsparti, hvis magten skifter til rød blok efter valget.

Men de røde vælgere gør deres til at anspore SF'erne til at forsætte med regeringstilnærmelserne.

Spørger man de røde vælgere, er der nemlig større opbakning til en S-SF-regering end en ren S-regering. Det viste en ny måling i weekenden foretaget for Altinget og Jyllands-Posten.

Værd at bemærke er, at over halvdelen af S-vælgerne foretrækker en regering, hvor SF gør Socialdemokratiet selskab. Appetitten på SF’s mulige regeringsdeltagelse blev blandt andet personificeret af SF’eren Henning Nielsen, der er medlem af partiets lokalafdeling i Nyborg:

”Umiddelbart kan man sige, at historisk er det en rigtig dårlig idé. Omvendt handler politik om at få indflydelse. Det kan da godt være, man får smæk for det, men så må det være sådan. Det er for nemt at sætte sig på bagsmækken og surmule ude i hjørnet.”

Resten af historien finder du her.

5. SF har ingen ultimative krav for at bakke op om S-regering
Landsmødet blev af SF benyttet til at åbenbare distinktionen mellem, hvornår partiet opererer med ultimative krav, og hvornår de ikke gør.

Og har man tidligere haft svært ved at dechifrere, om partiet opererer med ultimative krav eller ej, må vi anbefale at skærpe opmærksomheden om at fæstne opmærksomheden på dette punkt.

Der var ingen ultimative krav fra Pia Olsen Dyhr i partilederens tale. I stedet kørte hun retorisk partiet i stilling som den balancerede stemme i en tid præget af ”hurtige overskrifter, sort-hvide tegninger af verden”.

Partilederen lod efterfølgende Altinget forstå, at SF ikke opererer med ultimative krav for at bakke op om en S-ledet regering efter valget. Til gengæld understregede Pia Olsen Dyhr, at partiet bliver en ”besværlig samarbejdspartner”, hvis børnene ikke hives ud af Sjælsmark, og kontanthjælpsloftet ikke afskaffes.

Anderledes forholder det sig, hvis SF skal indgå som regeringsparti. Så har partiet et altoverskyggende og ultimativt krav: ”Afskaffelsen af kontanthjælpsloftet er ultimativt. Det skal væk, hvis vi skal træde ind i en regering," sagde Pia Olsen Dyhr.

6. SF vil cementere sig som partiet for de offentligt ansatte inden valgkampen
At SF vil være partiet for de offentligt ansatte har skinnet om kap med forårssolen på landsmødet i Kolding gennem hele landsmødeweekenden. Flere varme hænder i den offentlige sektor var hovedbudskabet i Pia Olsen Dyhrs landsmødetale, der levnede opmærksomhed til både pædagogerne, skolelærerne og landets sygeplejersker. 

Og selvsamme faggruppers ledere fra fagbevægelsen var også på scenen som gæstetalere for at indgyde valgkampsstemning i forsamlingen og rose SF’erne for at kæmpe deres kamp. Således var både BUPL’s formand, Elisa Rimpler, 3F-formand Per Christensen og lærernes frontkæmper Anders Bondo Christensen på scenen.

Sidstnævnte for at sikre SF’ernes opbakning til samarbejdet med KL om en ny start for folkeskolen. Et samarbejde, der skal skabe ro på i både fremtidige overenskomstforhandlinger og i klasselokalerne på det ellers konfliktfyldte område. ”Man kan ikke konflikte sig til en god folkeskole,” lød budskabet fra lærerformanden, der efterfølgende roste undervisningsordfører Jacob Mark og lovede SF’erne sin assistance under valgkampen.

7. SF varsler opgør med galoperende konsulentforbrug
Socialdemokratiet har allerede kaldt regeringen i samråd om emnet, og weekendens landsråd viste også, at SF’erne er trætte af statens stigende udgifter til konsulentydelser.

Derfor benyttede gruppeformand Jacob Mark weekendens landsmøde til at varsle et opgør med forbruget af konsulenter. Helt konkret vil partiet barbere halvanden milliard af det årlige forbrug. Besparelserne på konsulentforbruget skal i stedet finansiere flere varme hænder i den offentlige sektor. Partiet har særligt rettet blikket mod statens brug af it-konsulenter, og det kan du læse mere om her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00