Ny måling: Røde vælgere drømmer om SF i regering

BOGSTAVLEG: Over halvdelen af S-vælgerne foretrækker en regering, hvor SF gør Socialdemokratiet selskab, viser en ny måling. SF's tidligere regeringsparløb med S skræmmer ikke, lyder forklaringen på landsmødet. 

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Simon LesselAnders Redder

Hvis magten skifter ved det nært forestående folketingsvalg, skal SF – hvis en række krav er opfyldt – gå efter at komme med i en socialdemokratisk ledet regering.

Det er budskabet fra SF-formand Pia Olsen Dyhr, og ifølge en ny måling er appetitten på SF'sk regeringsdeltagelse da også stor – især hos de røde vælgere.  

Hos Socialdemokratiets vælgere foretrækker 22 procent, at S og SF danner regering efter valget. 29 procent drømmer om en regering, hvor S-SF akkompagneres af et tredje parti.  

Dermed vil over halvdelen af S-vælgerne på den ene eller anden vis have SF med i regering. 

Umiddelbart kan man sige, at historisk er det en rigtig dårlig idé. Omvendt handler politik om at få indflydelse.

Henning Nielsen
SF, Nyborg

Stærkere er tendensen, hvis man ser på SF-vælgerne. Her er urolighederne fra sidste valgperiode tilsyneladende glemt, og næsten hver anden vælger foretrækker en S-SF-regering, mens kun ni procent foretrækker en ren S-regering. 

"Det viser, at der er opbakning til de krav, vi stiller i forhandlingerne om en ny regering. Vælgerne hører, at vi ikke bare taler om gå i regering for regeringens skyld, men at det politiske indhold afgør, om vi vil med eller ej," siger Pia Olsen Dyhr, SF-formand, om målingen. 

Historiens spor skræmmer ikke
Hos fodsoldaterne i Kolding, hvor SF i denne weekend holder landsmøde, bakker de menige medlemmer op om partiledelsens linje. 

Hvis politikken er til det, må partiet ikke vige for magten.  

"Vi skal i regering, hvis forudsætningerne kan forhandles på plads. Det må ikke være et spørgsmål om at sidde der, men om at politikken går i den rigtige retning," siger 73-årige Bente Nielsen fra SF's lokalafdeling i Silkeborg. 

Samme melding går igen hos Henning Nielsen, som er til landsmøde med SF's lokalafdeling i Nyborg. 

"Umiddelbart kan man sige, at historisk er det en rigtig dårlig idé. Omvendt handler politik om at få indflydelse. Det kan da godt være, man får smæk for det, men så må det være sådan. Det er for nemt at sætte sig på bagsmækken og surmule ude i hjørnet," siger han. 

Begge indrømmer de, at sporene fra 2011 til 2014, hvor SF var i regering med Radikale og Socialdemokratiet, stadig skræmmer en smule. Sådan er det også hos Carl Valentin, tidligere formand for SF Ungdom og folketingskandidat.  

"Men jeg stoler på, at folketingsgruppen og landsledelsen ikke kaster os ind i et regeringsprojekt, der ikke fører en progressiv politik. Medlemmerne er ikke så nervøse," siger han.  

Ét ultimativt krav ...
Pia Olsen Dyhr lagde i sin landsmødetale vægt på, at SF skal være balancens stemme i en tid med ufravigelige krav og sort-hvid-tænkning.

Partiet har dog ét ultimativt krav, hvis SF skal danne par med S i en regering.

"Afskaffelsen af kontanthjælpsloftet er ultimativt. Det skal væk, hvis vi skal træde ind i en regering," understreger Pia Olsen Dyhr. 

Hvis SF i stedet skal agere støtteparti for en etpartiregering ledet af Socialdemokratiet, er der ingen ultimative krav.  

Og så er ordlyden den samme, som det tidligere har lydt fra formanden i spørgsmålet om, hvorvidt børnene skal ud af Sjælsmark.

Hvis Socialdemokratiet ikke vil være med til at afskaffe kontanthjælpsloftet eller tage børnene ud af Sjælsmark, så bliver partiet "et meget besværligt" støtteparti. 

"Hvis ikke vi bliver en del af en regering, og S ikke vil afskaffe det, så stiller vi afskaffelsen af kontanthjælpsloftet som forslag til finanslovsforhandlingerne," siger Pia Olsen Dyhr, der ser fortrøstningsfuldt på muligheden for, at kontanthjælpsloftet bliver fortid efter et valg: 

"Hvis Socialdemokratiet gerne vil samarbejde med SF, så tænker jeg, at vi godt kan finde de 300 millioner, det koster at afskaffe det." 

... eller måske flere 
Ud over kontanthjælpsloftet har SF altså ikke ultimative krav, hvis man skal i regering. Sådan er opfattelsen også hos Langelands borgmester, SF'eren Tonni Hansen.  

Han kalder det "en uskik" at gå til politiske forhandlinger med ultimative krav, men afskaffelsen af kontanthjælpsloftet bør betragtes som det eneste ultimative krav, hvis SF skal indgå i en regering.  

"Vi har helt klart defineret, hvad vi går efter. Og vi ved, hvor grænsen går," siger Tonni Hansen. 

Spørger man SF's EU-koryfæ og stemmesluger par excellence, Margrete Auken, finder man dog en anden opfattelse af partiets ultimative krav.  

Ifølge Auken skal både ønsket om at afskaffe kontanthjælpsloftet og ønsket om, at børnene skal ud af Sjælsmark, betragtes som ultimative krav. 

"Men hvordan det skal laves helt nøjagtigt, kan vi godt skændes om," lyder det fra Margrete Auken, som fortsætter: "Det er meget dumt at lave ultimative krav, men vi har røde linjer, som ikke kan overtrædes." 

Er det en rød linje, at børnene skal ud af Sjælsmark? 

"Det kan du kalde et ultimativt krav. Det vil jeg næsten tro, at det er. Vi kan ikke have børn til at rådne op sådan nogle steder."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrete Auken

MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation
cand.theol. (Københavns Uni. 1971), sognepræst emerita

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Tonni Hansen

Borgmester (SF), Langeland Kommune, medlem, KL's formandskab
Ufaglært

0:000:00