Pia Olsen Dyhr i kontraangreb på LA: 47 milliarder mere til velfærd

Det er store landsmøde-weekend i dansk politik. 

Og i Kolding, hvor folkesocialisterne samler sig frem til søndag, gik det ikke ubemærket hen, at Liberal Alliance i dag afholder sit møde parallelt i København. 

Mens Liberal Alliance i morges spillede ud med en 2030-plan med markante skattelettelser og nulvækst i den offentlige sektor, brugte SF-leder Pia Olsen Dyhr sin tale på at lancere et rødt kontraangreb: 

En ny 2025-plan med 47 ekstra milliarder til offentlig velfærd. Finansieringen? En topskat på aktier og værdipapirer og en ny formueskat. 

Hvis vi prioriterer anderledes, dropper skattelettelserne og beder de mest velhavende bidrage lidt mere, så har vi råd til 25.000 flere offentligt ansatte end regeringens plan.

Pia Olsen Dyhr
Partiformand, SF

”Selv en farveblind kan se kontrasterne i dag. Kolding og København. Det er folketingsvalget kogt ned til en bouillonterning. To vidt forskellige visioner for Danmark. To vidt forskellige valg,” lød det fra Pia Olsen Dyhr.

Flere offentligt ansatte  
Landsmødetalen bliver med al sandsynlighed et pejlemærke for det fokus, partiet vil lægge frem mod valgdagen.

Og det var SF classic, Pia Olsen Dyhr havde med til salen.

Lægerne og sygeplejerskerne løber alt for stærkt. De manglende pædagoger i daginstitutionerne, som DR i programmet ”Hvem passer vores børn?” dokumenterede, er ifølge Pia Olsen Dyhr ”blevet historien om afviklingen af vores velfærdssamfund”.  

”Med regeringens plan vil der komme endnu færre i 2025. Faktisk 11.000 færre offentligt ansatte, mens der kommer flere børn og flere ældre. Det er 11.000 færre politibetjente, sosu-hjælpere, sygeplejersker, skolelærere, HK’ere, pædagoger,” sagde partilederen. 

Det hænger ikke sammen, konstaterede Pia Olsen Dyhr og henviste til partiets 2025-udspil med en offentlig vækst på 0,9 procent. En vækst, der mere end dækker det såkaldt demografiske træk, som en aldrende befolkning skaber.  

”Hvis vi prioriterer anderledes, dropper skattelettelserne og beder de mest velhavende bidrage lidt mere, så har vi råd til 25.000 flere offentligt ansatte end regeringens plan,” sagde hun.

Ingen ultimative krav 
SF’s 2025-plan skal skabe flere varme hænder, minimumsnormeringer i institutionerne og overskud i arbejdet til sygeplejersker, plejepersonale, skolelærere og resten af SF’s kernevælgere. 

Det er den røde tråd, der kommer til at præge partiets valgkamp.

Men i talen åbenbarede Pia Olsen Dyhr samtidig forskellen på, hvad der er rød tråd, og hvad der er røde linjer. Såvel i det sagte, som i det usagte. 

Den røde pensel – forstået som ultimative krav – skal SF’s vælgere ikke forvente bliver svunget på det politiske tableau under valgkampen og ved etableringen af en eventuel rød regering efter valget. 

“Vi lever i en tid med hurtige overskrifter, sort-hvide tegninger af verden og en opdeling af alting i ondt eller godt. Det ville være nemt at ride med på bølgen, men jeg synes, vi skal insistere på nuancerne og være ærlige om de dilemmaer, vi står i,” skitserede Pia Olsen Dyhr for salen.

Balancens stemme 
Et af de dilemmaer er udlændingepolitikken. Børnene på Sjælsmark. Og kvoteflygtningene. 

Partiet går ikke til valg på en stram eller slap udlændingepolitik, men på en venstreorienteret udlændingepolitik, lød det fra partiformanden, inden hun gjorde det klart for salen, at hun ville lyve for dem, "hvis jeg sagde, at vi får en udlændingepolitik ene og alene baseret på vores værdier efter et valg".

For SF skal være et parti, "man kan stole på". Et parti, "man kan lave aftaler med", og et parti, der ikke løber sin vej, "når den første modstand melder sig", forklarede partilederen, inden hun selv konkluderede:  

"Det er ikke nogen nem balance."

Balancegangen kom til udtryk i snakken om kontanthjælpsloftet. Pia Olsen Dyhr har tidligere betegnet en afskaffelse af loftet som et ultimativt krav. Men det blev i talen erstattet af et løfte om at “gøre alt i vores magt” for at veksle kravet til realpolitik.  

Altså ingen ultimative krav – hverken på velfærd, grøn omstilling eller udlændingepolitik – i denne omgang.