Minister: Civilsamfundet finder løsningerne på den onde spiral mellem ensomhed og udsathed

Vi har et stort og desværre også stigende problem med ensomhed i Danmark. Ikke mindst efter corona, hvor mange oplevede ensomhed i en eller anden udstrækning. Og hvor de, som i forvejen var ensomme, blev endnu mere ensomme.

Ensomhed er noget, de fleste af os oplever i løbet af livet. En kortvarig følgesvend, der tager sin afsked igen. Men ensomhed bliver for nogen et alvorligt problem og gør dem både dybt ulykkelige og endda potentielt syge, hvis først den bider sig fast. 

Vi skal derfor blive bedre til at få alle med i fællesskaberne og give en særlig støtte til dem, som ikke selv er i stand til at række ud.

Ensomhed er et samfundsanliggende

Heldigvis tror jeg, at tiden nu er helt rigtig til at sætte ind mod ensomhed. Der er et vindue åbent lige nu. For det første, fordi mange af os under coronakrisen oplevede ensomhed. Og der derfor er mindre tabu omkring det, netop fordi flere har været berørt.

For det andet, fordi der på tværs af aktører i civilsamfund, kommuner og partier lige nu er stor enighed om, at vi må gå i fælles kamp for at komme ensomheden til livs. Vi må anerkende, at det er et samfundsanliggende og et fælles ansvar.

Derfor er jeg også glad for, at et bredt politisk flertal i Folketinget i efteråret blev enige om at afsætte 73,1 millioner kroner til indsatser mod ensomhed – heraf 25,5 millioner kroner til arbejdet med en national strategi mod ensomhed og et nationalt partnerskab.

Det er et stærkt partnerskab bestående af over 100 aktører – fra organisationer, foreninger, kommuner, regioner, virksomheder – og med to erfarne organisationer, Ældre Sagen og Røde Kors, i spidsen. Partnerskabet skal komme med et oplæg til Danmarks første nationale strategi og handleplan til bekæmpelse af ensomhed.

En opgave for civilsamfundet

Af den grund kommer jeg heller ikke her i indlægget til at fremlægge en masse konkrete bud på, hvordan vi mindsker ensomheden. For jeg tror meget på, at de gode løsninger skal vokse frem fra hverdagen. Fra dem, der kender udfordringerne og har erfaringer med at løse dem.

Det bedste middel mod ensomhed er nærvær og stærke fællesskaber

Astrid Krag (S)
Social- og ældreminister

Det bedste middel mod ensomhed er nemlig nærvær og stærke fællesskaber. Og det er aktørerne langt bedre til at skabe end os på Christiansborg. For vi kan jo desværre ikke vedtage en lov, der forbyder ensomhed. Vi kan kun komme ensomheden til livs, hvis vi tør være mere for hinanden.

Allerede i dag løfter foreningerne og tusindvis af frivillige, men også skoler og arbejdspladser, en stor opgave med at skabe inkluderende og meningsfulde fællesskaber. Ligesom der er mange tilbud målrettet mennesker, som føler sig ensomme. 

Der er altså mange gode erfaringer, som aktørerne kan arbejde videre med i en ny national strategi mod ensomhed. Det grundlag skal vi stå på, men vi må også se på, om vi kan gøre det, vi gør i dag, klogere.

Er hverdagen indrettet ensomt?

Jeg er også optaget af, om der er noget i vores moderne samfund, som øger ensomheden, siden så mange af os bliver ramt af den på tværs af alder, køn og sociale skel.

Ensomhed skal ikke blive til udsathed, som det sker i dag, fordi vi ikke formår at gribe ind i tide

Astrid Krag (S)
Social- og ældreminister

Er der noget i måden, vi har indrettet vores hverdag på – i daginstitutioner, skoler, sundhedsvæsen, ældrepleje, arbejdspladser, offentlig transport – som får flere til at føle sig ensomme? Er der nogle underliggende årsager til ensomhed, som vi skal have belyst? Kan vi indrette os på en anden måde, så vi i højere grad hjælper samværet og fællesskaberne på vej – for eksempel i byerne og de offentlige rum?

Jeg glæder mig til at høre partnerskabets bud på, hvordan vi bedst muligt kan forebygge og bekæmpe ensomhed, og jeg ser frem til at drøfte oplægget til en strategi.

Ensomhed skal ikke blive til udsathed, som det sker i dag, fordi vi ikke formår at gribe ind i tide. Og udsathed skal ikke føre til mere ensomhed, som det ofte gør. Det er en ond spiral, vi skal have brudt.

Og så skal vi have gjort op med det tabu, som der desværre stadig eksisterer omkring ensomhed. Det bliver også en vigtig opgave for partnerskabet. Kun ved at tale om ensomheden og stå sammen om den, kan vi komme den til livs.