Ny direktør i Det Økologiske Råd: ”Jeg er grøn indeni. Det gjorde det vanskeligt at sidde i Energiministeriet”

INTERVIEW: Det Økologiske Råd skal mere ud over rampen og have flere medlemmer, lyder det fra Claus Ekman, der har skiftet embedsmandsrollen ud med direktør i den grønne ngo. Kulturen fra embedsværket kommer ikke til at følge med, forsikrer han.

Arbejdet på Slotsholmen var godt, utrolig lærerigt og med gode kollegaer. Men der var i stigende grad noget i embedsmandsrollen, som nagede Claus Ekman.

”Jeg er grøn indeni. Det gjorde det vanskeligt at sidde i et ministerium, hvor man ikke altid arbejder så grønt. Så en del af motivationen for at skifte til Det Økologiske Råd er at arbejde mere for den grønne omstilling, end jeg har følt, jeg gjorde i ministeriet,” siger han.

Claus Ekman, der har været direktør i Det Økologiske Råd i knap fire måneder, skynder sig at tilføje, at jobskiftet ikke var et fravalg af stillingen som souschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Det grønne og ngo-verdenen har altid været tiltrækkende, lyder det.

Og der er utvivlsomt en verden til forskel. Fra de bonede trægulve i ministeriet til en grøn ngo, hvor man stadig kan finde fastnettelefon, væg-til-væg-gulvtæppe og gamle pjecer i stakkevis. Og så er der en helt anden frihed og en helt anden kultur, som er den forskel, Claus Ekman i særdeleshed værdsætter.

”Her er folk primært motiveret af deres indre lyst og drivkraft til at ændre samfundet. Og det grønne skinner hele vejen igennem. I ministeriet er motivationen nok i højere grad formet af at ville levere i en stærk præstationskultur, som for manges vedkommende er lig med en higen efter at stige i hierarkiet. Det giver en helt anden måde at arbejde på,” siger Claus Ekman.

Tager du noget med fra præstationskulturen i ministeriet?

”Nej, for vi skal fortsætte med at præstere godt, fordi vi brænder for det. Vi skal ikke ind og have bonusordninger og forskellige titler, så folk får lyst til at stige i graderne. Det kommer vi ikke til,” siger Claus Ekman.

Han peger på, at i ministeriet er opgaven mere eller mindre givet på forhånd. Både formen og indholdet, hvis man bare følger en smule med i politik. Og det gør man, når man arbejder i et ministerium, fortæller Ekman.


(Den nye direktør i Det Økologiske Råd vil ikke tvinge de ansatte på SoME-kursus, men kommunikationen skal skærpes og nå bredere ud. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget) 

Ikke den mest optimale energipolitik
Arbejdet med forårets energiaftale var noget af det sidste, han fik med fra embedsmands-verdenen. Og det forløb tjener som et godt eksempel på, hvad Claus Ekman ikke kommer til at savne.

”Der var mange ting i de processer, som jeg ikke bryder mig om. Jeg kan godt forstå, at der skal være diskussioner mellem ministerier, men der er også nogle af diskussionerne, som ikke er specielt konstruktive,” siger Claus Ekman.

Helt konkret er det Finansministeriets magt og kontrol over indstillingerne til Økonomiudvalget, Ekman sigter på. Et snævert økonomisk og strengt målbart perspektiv bliver nemlig hæmmende for politikernes handlerum, mener han.

”Finansministeriet vil eksempelvis styre entydigt efter regeringens mål for vedvarende energi – men styrer man for snævert efter et politisk mål, som jo også handler om kommunikation til befolkningen, så får man ikke den mest optimale og langsigtede energipolitik. Så får man for eksempel for meget biomasse og for lidt energieffektivisering,” siger Claus Ekman.

Ikke dogmatisk
Den nye direktør i Det Økologiske Råd har et CV, der spænder vidt. Oprindeligt er han ph.d. i eksperimentel fysik. Han har forsket i energifysik hos CERN i Schweiz og i energisystemer på Risø. Han har været embedsmand i staten siden 2010. Først tre år i Energistyrelsen og herefter tre år i Udenrigsministeriet som energi-, klima og miljøattache på den danske OECD-delegation i Paris. I 2017 blev han souschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Privat bor den 43-årige direktør på Østerbro med hustru og to børn. Og fritiden bruges mest på familien og helst i sommerhuset ved Kullen i Sverige. Det er ikke længere væk, end det kan nås i bil. Men det er nu ikke for at undgå de klimaskadelige flyrejser, at familien har købt sommerhuset.

”Jeg er ikke dogmatisk på nogen måde. Jeg flyver, når det er mest praktisk. Og jeg er heller ikke vegetar, selvom det er sjældent, jeg køber kød hjem til. Men det sker da,” siger Claus Ekman.

En stor udfordring
Claus Ekman har overtaget en udfordret grøn ngo. I første omgang er målet, at Det Økologiske Råd kommer sikkert over på den anden side af 2020.


(Claus Ekman i direktørstolen hos Det Økologiske Råd. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget)

Her udløber bevillingerne fra Energifonden nemlig, og det vil kunne mærkes. I dag fylder Energifonden lidt over 30 procent af omsætningen i Det Økologiske Råd. Dermed hænger der en konkret trussel over organisationen.

”Vi kan godt leve videre, men det er en stor udfordring,” siger Claus Ekman.

Vil fordoble antallet af medlemmer
Flere medlemmer bliver en vigtig brik til at sikre organisationen, lyder det fra den nye direktør.

”I dag har vi kun 800 medlemmer, men jeg synes, vi fortjener flere. Vi har et mål om mindst at fordoble det inden 2022, men jeg tror, vi kan komme langt højere op,” siger han og fortsætter:

”Jeg er sikker på, at mange flere gerne vil støtte vores grundige, faglige tilgang med pragmatiske grønne løsningsforslag. Men det kræver, at vi bliver bedre til at brande organisationen og få større gennemslagskraft. Vi skal se på, hvordan vi kommunikerer og på, hvad det er for en slags historier, vi fortæller. Og måske gøre bedre brug af alle de kommunikationskanaler, der findes.”

Så dine ansatte skal nu på SoMe-kursus?

”Nej, der vil ikke være nogen tvang i den retning. Men jeg håber på at kunne få samlet vores brand lidt mere og sørge for, at vi arbejder tættere på tværs af fagområderne og får skærpet kommunikationen udadtil.”

Hvorfor er det vigtigt med flere medlemmer?

”Der er flere ting i det. Medlemmer er med til at legitimere, at vores sag er vigtig. Og så er medlemsindtægter en lille, men meget vigtig del af vores budget, fordi det giver frirum til at lave de projekter, vi helt selv har lyst til. Det vil også gøre det lettere at få mere funding, da mange fonde kræver delvis egenfinansiering. Så har vi ikke tilstrækkeligt penge selv, bliver det endnu vanskeligere at få penge til nye projekter.”

Større båndbredde i den grønne debat
Den grønne dagsorden har i stigende grad plads hos medier og i befolkningen. Det vækker naturligvis glæde i en organisation, der kæmper for netop det. Men Claus Ekman ser gerne, at det grønne område får mere bredde end i dag.

”Klima og rent drikkevand er supervigtigt, og jeg siger ikke, at det skal fylde mindre i debatten. Men jeg håber simpelthen, at båndbredden kan blive større. For der er udfordringer på den grønne dagsorden, som ikke får nok opmærksomhed,” siger Claus Ekman.


(Står det til Claus Ekman, skal flere grønne emner på dagsordenen. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget)

Han peger på luftforurening – som er begyndt at tone frem i medier – og udfordringer med kemikalier som to oplagte emner.

Hvad tror du grunden er til, at de emner ikke fylder så meget?

”Vi har som ngo’er bare ikke været gode nok til at skrige op.”

Så det er ngo’ernes ansvar?

”Nej, men vi har en del af ansvaret. Nogle dagsordener er også bare lettere at tage op end andre. Luftforurening er vanskelig, fordi rigtig meget kommer fra biler, brændeovne og landbrug, og det er alt sammen noget, mange holder af. Det afholder også mange politikere fra at kaste sig ind i det, som de burde. De frygter jo nok, at de hurtigt kan miste stemmer, hvis de snakker om det.”

Så politikerne er måske lidt uansvarlige, når det kommer til det område?

”Absolut.”

,

Forrige artikel Fra fond til forsker: Grønlandske drenge får millionbevilling fra Tuborgfondet og stressramte får støtte til naturtræning Fra fond til forsker: Grønlandske drenge får millionbevilling fra Tuborgfondet og stressramte får støtte til naturtræning Næste artikel Civilt overblik: Civilt overblik: "En demonstration i civilsamfundets stærkeste opstilling"