Ny efterlysning fra Røde Kors: Afsæt en milliard til at styrke vores skrantende fællesskab

ENSOMHED: En tredjedel af danskerne savner fællesskaber i hverdagen. Det viser en ny måling bestilt af Røde Kors, som på den baggrund præsenterer et katalog med 29 socialpolitiske tiltag. Regeringen og oppositionen lytter til anbefalingerne.

Man skulle tro, at generalsekretær Anders Ladekarl havde haft mulighed for at smuglæse manuskripterne til årets nytårstaler.

Torsdag lancerer Røde Kors et 42 sider langt politisk udspil, som med en blanding af visioner og konkrete tiltag skal styrke det danske fællesskab.

Og vel at mærke et fællesskab, som ifølge begge nytårstalere er under pres.

Nytårsskål for fællesskabet
Mens forretterne blev serveret i de festpyntede danske stuer, sagde hendes majestæt Dronning Margrethe blandt andet:

“Vores fælles styrke næres ved, at vi har respekt for vore medmennesker og viser tillid til hinanden, for vi har alle et ansvar for fællesskabet. Det er selve vort samfunds rødder.”

Og dagen efter ytrede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

”De tendenser, der er ude i verden – hvor det store fællesskab slår revner. De er også herhjemme hos os. Hvis for mange føler sig udenfor. Eller holder sig uden for. Så bliver der slået skår i harmonien.”

Et dejligt rundt tal
Nu melder Røde Kors sig så på banen med 29 konkrete forslag, som skal føre statsoverhovedernes ambitioner ud i livet. Og det sker sammen med en politisk bøn om at få afsat en milliard kroner - en fællesskabsmilliard - til at realisere de konkrete tanker.

“En milliard er dejligt rundt tal, som er nemt at huske. Tidligere har der været snakket om ældremilliarder og værdighedsmilliarder. Men det kunne også have været to milliarder. Og hvis det ender med, at politikerne afsætter 500 millioner til at arbejde med vores forslag, er vi også godt tilfredse med det,” siger Anders Ladekarl.

Generalsekretæren forklarer, at det handler om at vise, at man tager emner som ensomhed, social isolation og hjemløshed seriøst. Og at politikerne forstår, at det ikke er noget, der kan løses med 10 millioner ekstra på finansloven.

“Alle kan godt lide fællesskaber. Men vi savner politisk commitment, som rækker udover de pæne ord. Hvis man vil udenforskabet til livs, så skal der ske noget markant. Det bekymrer os, at der, trods en række forsøg på at bekæmpe ensomhed de sidste 5-10 år, er stadig flere danskere, som føler sig isolerede. Der skal ske noget dramatisk,” siger han.

En tredjedel savner fællesskaber
Og dramatisk behøver ikke være mere dramatisk end en national strategi for bekæmpelse af ensomhed, som Røde Kors foreslår det. Eller en økonomisk håndsrækning, så alle børn får mulighed for at gå til en fritidsinteresse. Eller ønsket om, at både unge med psykiske problemer og voldsramte kvinder kan få gratis psykologhjælp.

Anders Ladekarl hæfter sig ved en måling, som hjælpeorganisationen har fået udført af Voxmeter. Her svarer 31,1 procent af danskerne, at de savner fællesskaber i deres hverdag. Og det er en alarmerende høj andel, mener han.

”Det er allerede dokumenteret, at ensomheden og isolationen er et stigende problem, og nu viser den her meningsmåling, at endnu flere mennesker står lige på kanten af fællesskabet. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved som samfund. Konsekvenserne ved at lade være er for store,” siger han.

Og skal man tro talmaterialet fra Røde Kors, behøver det ikke engang være en ekstra udgift for samfundet. Alene ensomhed koster hvert år det danske sundhedsvæsen 2,2 milliarder kroner og 7,8 milliarder i tabt produktion. Ligesom der er en række andre økonomiske bivirkninger ved et sprækkende samfund.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

 

Frivillighed skal være mere end flødeskum
Et andet element i anbefalingerne er at give civilsamfundet en mere fremtrædende plads.

“Hovedparten af pengene skal på den korte bane komme fra, at man ved nye socialpolitiske tiltag tænker civilsamfundets aktiviteter ind. Frivilligt arbejde bliver i dag et appendiks i eksempelvis en ny psykologiplan. Vi mener, at det skal være en integreret del af ethvert politisk udspil,” siger han.

I udspillet skriver Røde Kors, at det er “på tide at udrydde idéen om, at kun velfærd fra offentlige institutioner er egentlig velfærd, mens frivillighed i bedste fald er ’flødeskum’ på toppen af kagen”. Det betyder med andre ord, at civilsamfundet skal være med i de store velfærdspolitiske strategier og reformer som en del af de reelle løsninger på linje med andre velfærdsaktører.

Risikerer man ikke dermed, at politikerne kan skubbe ansvaret fra sig ved at sige, at det også er op til frivillige at løse samfundets problemer?

“Vi kan altid diskutere arbejdsdelingen, men der kan kun gøres for meget, og ikke for lidt. Diskussionen om civilsamfundets rolle skal ikke handle om graden af frivilligt arbejde. Men derimod om at gøre kagen større,” siger Anders Ladekarl.

S: Vi er allerede i gang
På Christiansborg har Pernille Rosenkrantz-Theil (S) haft mulighed for at studere udspillet fra Røde Kors. Og hun er som udgangspunkt ‘utrolig positiv’ over for hjælpeorganisationens tanker om at bekæmpe ensomhed ved at styrke fællesskaberne.

“Jeg mener, at man rammer hovedet på sømmet. Alt for mange mennesker lever med ensomhed. Og det skaber alt fra ulykkelighed og sygdom til noget, som er meget værre end tristhed,” siger hun.

Og netop fordi ensomhed findes i mange former, roser Theil udspillet for at komme omkring både anbragte børn, ældre, socialt arbejde og huller i overgangene mellem systemerne.

“Det bedste værn mod ensomhed er at erstatte smuldrende fællesskaber med nye fællesskaber. Og her mener jeg faktisk, at vi allerede er godt i gang på Christiansborg. Eksempelvis er vi i Socialdemokratiet kommet med et stort socialudspil, som adresserer mange af samme problemer som Røde Kors,” siger hun.

Frivillige må ikke udnyttes
Theil fremhæver således efterværn til anbragte børn, familiehuse med tilbud om rådgivning til nystartede familier og klippekort til fritidsaktiviteter som eksempler på tiltag, som allerede er på partiets radar. Men tilføjer også, at regeringen har nogle af temaerne på den politiske dagsorden.

Eksempelvis er Theil i disse dage beskæftiget med at forhandle et forslag fra innovationsminister Sophie Løhde (V), som skal slække kravene til de allermest udsatte borgere - herunder hjemløse.

Et punkt skærer dog i socialordførerens øjne. Det er ønsket om at tænke frivilligt arbejde ind som en uundværlig del af velfærdssamfundets maskinrum.

“Der skal man passe på, når man taler på tværs af den offentlige sektor. Jeg har set nogle kommuner bruge frivillige som en måde at spare løn til medarbejderne, og den måde bryder jeg mig ikke om, at samfundet gør brug af civilsamfundet. Men der er ingen tvivl om, at frivillige især i arbejdet med udsatte børn kan nogle ting, som personalet i kommunerne ikke kan løse lige så godt,” siger hun.

Thyra: Man kan dø af ensomhed
Og budskabet om allerede at være godt i gang møder man ikke overraskende også hos regeringen. Efter interne drøftelser om, hvem der mon egentlig skal udtale sig om hjælpeorganisationens omfangsrige udspil, peger pilen til sidst på ældreminister Thyra Frank (LA).

”Jeg synes, det er meget positivt, at Røde Kors sætter fokus på behovet for flere fællesskaber. Mange ældre oplever, at slutningen på arbejdslivet eller tab af nære relationer som venner eller ægtefælle kan føre til ensomhed, depression og tab af livskvalitet," svarer hun i et skriftligt svar.

Hvad økonomien og den retorisk udmålte fællesskabsmilliard angår, kan Thyra Frank således hævde at være kommet et stykke ad vejen.

"Man kan blive syg af at være alene, ja nogle dør desværre af det. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti også med finansloven for 2019 besluttet, at kommunerne i deres værdighedspolitikker skal beskrive deres indsats mod ensomhed og afsat 100 millioner kroner årligt til bekæmpelse af ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre. For vi skal skabe flere fællesskaber i Danmark," skriver hun til Altinget.

Forrige artikel Nyt udspil: Her er Røde Kors’ 29 bud på at styrke fællesskabet Nyt udspil: Her er Røde Kors’ 29 bud på at styrke fællesskabet Næste artikel Fra fond til forsker: Nyt genforskningscenter til 60 millioner Fra fond til forsker: Nyt genforskningscenter til 60 millioner