Nye tanker: Demokraticenter skal styrke kampen mod de mørke kræfter

Vores demokrati er under pres fra to sider på samme tid. Mens antidemokratiske kræfter vinder frem, synker store dele af befolkningen hen i resignation. Den udvikling skal et nyt center for demokrati modvirke, inden dobbeltpresset ender i en alvorlig demokratisk klemmelus.

”I en tid, hvor nogle mørke kræfter og antidemokratiske kræfter vinder frem, så må vi, der vil demokrati, folkestyre og civilsamfund, træde ind i kampen. Det er let at panikke og forfalde til mismod, men vi er forpligtet til at træde et skridt frem i stedet for et skridt tilbage.”

Sådan siger Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole og en af de tre initiativtagere til Hal Koch Center for Demokrati og Dannelse. De to andre er Dansk Ungdoms Fællesråd og den socialøkonomiske virksomhed Deltagerdanmark, som drømmer om at skabe et kraftcenter, der især skal fylde unge med demokratisk mod.

”Jeg håber, vi kan pode dem, der vil demokratiet og samtalen, med mod og energi på at tage kampen mod de mørke kræfter,” siger Rasmus Meyer.

Vi skal turde og ville
Centret, der endnu er på visionsplanet, skal nå sit mål gennem fire virkemidler.

• Det skal være et sted, hvor unge fra folkeskole og ungdomsuddannelser mødes på tværs af forskelle og bliver undervist i demokrati og deltagelse.
• Det skal undervise undervisere i at arbejde bevidst med demokratisk dannelse.
• Det skal tilbyde organisations- og lederuddannelse til de foreningsaktive og partierne.
• Det skal have et internationalt element om dialog og samarbejde på tværs af lande.

I en pressemeddelelse lægger næstformand for DUF Jens Harboe Malskjær vægt på at samle unge på tværs af de siloer, der opstår i samfundet. 

"Demokratisk dannelse opstår, når unge mødes på trods af forskellige interesser forenes om det fælles bedste. I dag kræver det, at unge mødes uden for deres ekkokamre på nye platforme for at forme flere nye alliancer. Det skal vi gøre på det nye Hal Koch Center," siger Jens Harboe Malskjær.

Rasmus Meyer fra Krogerup Højskole pointerer, at der findes civilsamfundscentre andre steder i verden. Og der er inspiration at hente fra dem. 

"Hvor det etablerede samfund lærer de unge at kunne og skulle, vil jeg gerne, at det her center kan lære unge at turde og ville præge det samfund, vi nu engang er fælles om. Det handler om at give folk noget viden og nogle redskaber og ikke mindst at inspirere dem til at føle et ansvar for verden,” siger Rasmus Meyer.

Andre skal med ombord
Det nye center skal være et fysisk sted – men det kræver penge. Og finansieringen er ikke på plads endnu. Indtil videre har de tre organisationer skillinget sammen til en projektleder, som over det næste halve år skal konkretisere visionen og søge penge til enten at restaurere en eksisterende bygning på Krogerup eller opføre et helt nyt byggeri.

Men i første omgang skal ideen prøves af over for andre organisationer i civilsamfundet, i håb om at ejerkredsen bag centret kan vokse sig større.

”Vi skal hverken eje projektet eller processen. Vi er bare fødselshjælpere, som afsøger, om sådan et center kan være en mulighed. Og det er det, vi har afsat lidt midler og noget tid til,” siger Rasmus Meyer.

Han tilføjer, at tiden kalder på, at nogen tager ansvar, inden demokratiet forvitrer.

”Det er et forsøg og en tanke og vision om at give det et skud, fordi der er et behov i tiden,” siger Rasmus Meyer:

”Alle er enige om udfordringen, men der mangler nogle svar. Og jeg foretrækker at forsøge – med risiko for at fejle – frem for at sidde lammet tilbage.”