Debat

Økonomisk rådgiver: Bestyrelsernes begrænsede kompetencer kan koste fondene dyrt

En ny undersøgelse viser, at fondene har store udfordringer med at få råd til almennyttige uddelinger. For at undgå dette skal fondene have bestyrelsesmedlemmer, der tør tage ansvar og vælge kvalificerede medlemmer til at sikre en ordentlig formueforvaltning, mener Martin Sibast Laugesen, direktør hos Økonomiskrådgivning.nu.

Fondene har været offer for en generel tendens, hvor det er blevet normalt at indkøbe alle former for rådgivning for at undgå at tage ansvar selv. Men kan man undgå, at nogle fonde må nedlægges på grund af dette? Det korte svar er nej, skriver Martin Sibast Laugesen.
Fondene har været offer for en generel tendens, hvor det er blevet normalt at indkøbe alle former for rådgivning for at undgå at tage ansvar selv. Men kan man undgå, at nogle fonde må nedlægges på grund af dette? Det korte svar er nej, skriver Martin Sibast Laugesen. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efter at have læst artiklen "Mere end halvdelen af de almennyttige fonde kæmper med at få råd til uddelinger" i Altinget fra 28. december 2021, mente jeg, at det var på sin plads med et debatindlæg om samme emne, da jeg selv blandt andet beskæftiger mig med økonomisk rådgivning hos Økonomiskrådgivning.nu og i øvrigt har betydelig indsigt i fondslovgivningen.

Mange små fonde er enten truet af nedlæggelse eller kan ikke få økonomien til at række til udlodninger til de formål, som de er stiftet til at støtte.

Er dette blot tidernes ugunst, eller ligger mange af fondene reelt, som de har redt?

Formuer gav fonde et evigt liv

Tiderne er skiftet! Vi har nu i mange år haft et ekstremt lavrente-scenarie, men mange fonde har beholdt deres investeringer i obligationer, fordi ingen i bestyrelserne havde evnerne eller viljen til at lægge arbejdet i en mere aktiv formueforvaltning.

Martin Sibast Laugesen, direktør, Økonomiskrådgivning.nu

En typisk almennyttig fond er stiftet med en eller anden grundkapital samt frie reserver, som udgør den formue, hvis afkast skal finansiere fondens administration og de udlodninger til velgørende formål, som fondens vedtægter dikterer skal tilgodeses.

Enten var formuen, da fonden blev stiftet, stor nok til, at fonden kunne få et "evigt liv", eller også var den så lille, at der ud over afkastet også skulle udloddes eller bruges en del af fondens oprindelige formue hvert år. I det tilfælde ville fonden uundgåeligt løbe tør for midler og måtte nedlægges på et eller andet tidspunkt.

Jeg vil i det efterfølgende kun beskæftige mig med førstnævnte situation, men hvor det alligevel ender med nedlæggelse.

Her er det entydigt min opfattelse, at de fonde, der ender med at måtte nedlægges, typisk ender der, fordi de bestyrelser, man gennem tiden har haft, ikke har været dygtige nok. Fondene kan typisk også ende med nedlæggelse, fordi den løsning, man har valgt som administrator, har været for dyr. Dette har været 100 procent forudsigeligt.

Bestyrelsens begrænsede færdigheder

Hvis man for 30 år siden havde en formue på 50 millioner kroner, så kunne den – mere eller mindre med hovedet under armen – placeres i lange realkreditobligationer til en rente på 9-10 procent. Inflationen var vel omkring to-tre procent, så der var cirka syv procent i nettoafkast til at dække administration og udlodninger til fondens formål.

Her kunne man sagtens have fem mand fra det lokale foreningsliv som bestyrelsesmedlemmer med almindelige honorarer, en revisor og en advokat til at administrere det hele for bestyrelsen. Så ville man stadig have midler tilovers til at udlodde til fondens formål samtidig med, at der blev lagt lidt til kapitalen hvert år, så købekraften blev bevaret.

Her var kravene til bestyrelsesmedlemmernes forretningsmæssige og administrative færdigheder samt indsats relativt begrænsede.

Advokaten kan ikke løse alle problemer

Hvis ikke der vælges folk ind i disse fondsbestyrelser, som er i stand til at forvalte deres formuer bedre og selv stå for hovedparten af det administrative uden ekstern bistand, så kan fondene ikke overleve, medmindre de har gigantiske formuer.

Martin Sibast Laugesen, direktør, Økonomiskrådgivning.nu

Tiderne er skiftet! Vi har nu i mange år haft et ekstremt lavrente-scenarie, men mange fonde har beholdt deres investeringer i obligationer, fordi ingen i bestyrelserne havde evnerne eller viljen til at lægge arbejdet i en mere aktiv formueforvaltning.

Mange har også valgt at fortsætte den meget dyre løsning med at have en advokat til at lave administrationen – sikkert delvist også drevet af den stadigt stigende mængde af regler og formalia, der skal overholdes for at undgå konflikt med myndighederne.

Hvis man har sammensat en bestyrelse, der ikke kan forestå en aktiv formueforvaltning med investering i andet end lange realkreditobligationer, og som heller ikke kan klare at drive de administrative opgaver uden at skulle have en advokat ind over alt, så kan dette ikke lade sig gøre længere.

"Resultatet er uundgåeligt"

Hvis man igen tager udgangspunkt i en formue på 50 millioner kroner, men til én procent i rente og med en inflation på 0,5 procent, så efterlader dette et afkast på 250.000 kroner per år til bestyrelsen, revisor, advokat og øvrige udgifter, hvis købekraften af formuen skal bevares.

Her bliver der i bedste fald et nul resultat uden udlodninger, og ethvert tab eller ekstraordinær omkostning kan aldrig genvindes. Derfor uddør en fond administreret efter denne model med sikkerhed over tid med det renteniveau, som vi har nu og kan forvente længe endnu.

Dette er et helt enkelt regnestykke, som de fleste kan lave på forhånd, og resultatet er uundgåeligt. Hvis ikke der vælges folk ind i disse fondsbestyrelser, som er i stand til at forvalte deres formuer bedre og selv stå for hovedparten af det administrative uden ekstern bistand, så kan fondene ikke overleve, medmindre de har gigantiske formuer.

En bestyrelse kan ikke længere bestå alene af folk fra det lokale foreningsliv, en fra kommunen, venner og efterkommere af stifteren eller andre, som ikke har de fornødne kompetencer inden for formueforvaltning, jura, økonomistyring og administration og de aktiviteter, fonden i øvrigt måtte have, hvis fonden skal overleve på længere sigt.

En generel tendens om at undgå ansvar

Fonde er selvejende, så de bestemmer selv, hvordan de vil administreres. Ofte er bestyrelserne også selvsupplerende, hvilket der ikke er noget galt i.

De er offer for en generel tendens, hvor færre og færre har evnerne og viljen til at drive den slags virksomhed, og hvor alle er opdraget til, at der skal indkøbes rådgivning til alt for at undgå at tage et ansvar selv.

Martin Sibast Laugesen, direktør, Økonomiskrådgivning.nu

Skal man drive en lille fond eller en forening med lave administrationsomkostninger, skal man både kunne og vælge at gøre mange ting selv uden ekstern rådgivning og anden bistand til udførelsen. Det er de samme egenskaber, der skal til for at drive egen virksomhed.

Når hensynet til kvalifikationer næsten aldrig vejer tungest i udvælgelsen af bestyrelsesmedlemmer i disse organisationer/fonde, eller hvis man indsætter ledelser med rod i store organisationer med mange medarbejdere til at løse alle opgaver og uendelige midler til ekstern rådgivning, så ender det med, at fonden bliver afviklet i en tid, hvor afkastet af en primitiv og passiv obligationsinvestering ikke kan bære omkostningerne.

De små fonde ligger for hovedpartens vedkommende, som de har redt. De er offer for en generel tendens, hvor færre og færre har evnerne og viljen til at drive den slags virksomhed, og hvor alle er opdraget til, at der skal indkøbes rådgivning til alt for at undgå at tage et ansvar selv.

Kan det undgås, at nogle fonde må nedlægges, og er det et problem? Det korte svar er nej.

Jeg er selv netop valgt ind i By- og Pendlercykel Fondens bestyrelse fra 1. januar 2022. Her er der også udfordringer. Det arbejde glæder jeg mig til at komme i gang med.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion