Debat

Ingerfair: Sådan kan du styrke det psykiske arbejdsmiljø, selvom du ikke har en fast driftsbevilling

Vi har brug for at styrke det psykiske arbejdsmiljø i frivillige organisationer. Her er nogle forslag til, hvordan det kan gribes an, skriver Frederik Boll, Inge Vahlgren og Line Mikkelsen fra Ingerfair.

Det er et vilkår for mange frivillige organisationer på det
sociale og sundhedsmæssige område, at det økonomiske fundament er et kludetæppe
af tilskud, puljemidler og fondsbevillinger, skriver tre medarbejdere fra Ingerfair.<br>
Det er et vilkår for mange frivillige organisationer på det sociale og sundhedsmæssige område, at det økonomiske fundament er et kludetæppe af tilskud, puljemidler og fondsbevillinger, skriver tre medarbejdere fra Ingerfair.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Frederik C. Boll
Inge Vahlgren
Line Lund Mikkelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget Civilsamfund bragte 24. maj en artikel om en ny undersøgelse, DM har foretaget, om det psykiske arbejdsmiljø i frivillige organisationer. Vi vil gerne tilbyde nogle nuancer og dele erfaringer om, hvad der godt kan lade sig gøre på trods af usikker økonomi.

Det er et vilkår for mange frivillige organisationer på det sociale og sundhedsmæssige område, at det økonomiske fundament er et kludetæppe af tilskud, puljemidler og fondsbevillinger.

Det er røvirriterende, at der er usikre økonomiske vilkår

Vi håber, at de mange gode aktører, der allerede arbejder for bedre rammevilkår, snart kommer i mål. Heriblandt kan nævnes Civilsamfundets Brancheforening, der arbejder for en ny og bedre økonomisk model for civilsamfundsorganisationerne inden for det sociale område og sundhedsområdet og Fonden for Socialt Ansvar der netop har udgivet en undersøgelse blandt ledere, som peger på, at ledere oplever det som nødvendigt at forbedre rammevilkår, så langtidsplanlægning med videre bliver nemmere.

Vi anerkender, at det er et reelt behov og en røvirriterende præmis for mange organisationer.

Det er helt oplagt, at DM og Dansk Erhverv i samarbejde udvikler en lederuddannelse, som er gratis at deltage på for ledere i organisationerne. 

Frederik Boll, Inge Vahlgren og Line Mikkelsen
Ingerfair

Vi tænker samtidig, at uanset hvor god denne nye model bliver, så kan vi ikke forvente, at alle frivillige organisationer på det sociale og sundhedsmæssige område, vil få en fast driftsbevilling fra det offentlige.

Så usikkerheden omkring det økonomiske fundament vil nok forsat være et vilkår for mange. Der er heldigvis flere ting, man kan gøre for at styrke det psykiske arbejdsmiljø, som ikke nødvendigvis er bundet op på en fast driftsbevilling.

Strøtanker om ledelsesudvikling i frivillige organisationer

Både DM og Civilsamfundets Brancheforening peger på bedre lederuddannelse som et afgørende greb for at styrke arbejdsmiljøet. Lederuddannelse er bestemt vigtigt. Der findes allerede mange gode lederuddannelsestilbud, men de koster penge.

Derfor tænker vi, at det er helt oplagt, at DM og Dansk Erhverv i samarbejde udvikler en lederuddannelse, som er gratis at deltage på for ledere i organisationerne. Det kan i hvert fald være svært at få øje på, hvilke andre aktører der kan levere gratis lederuddannelse.

Vi har samtidig gjort os den observation, at der er mange dygtige ledere i frivillige organisationer. Både med og uden lederuddannelse. Det vi er blevet opmærksomme på, det er, at nogle ledere prioriterer personaleledelse meget højt, mens andre ledere for eksempel brænder mere for politisk interessevaretagelse eller fundraising. Det kan jo have en indflydelse på den prioritering, arbejdet med arbejdsmiljøet får.

Det får os til at tænke på, at bedre lederuddannelse ikke er svaret på alt, men det er selvfølgelig et vigtigt greb på branche-niveau.

Læs også

Den evige kattepine med midlertidige ansættelser

Et andet vilkår for mange frivillige organisationer på det sociale- og sundhedsmæssige område, som formentlig følger af kludetæppe-økonomien, er midlertidige ansættelser. Vi møder mange ledere, som er enormt frustrerede over, at de ikke kan tilbyde fastansættelse til dygtige medarbejdere. Vi ved også fra forskningen i psykisk arbejdsmiljø, at uklarhed er en central kilde til dårlig trivsel.

Vores egen kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i frivillige organisationer viser, at der ikke er en statistisk sammenhæng mellem den midlertidige ansættelsesform og dårlig trivsel. Det kan man heller ikke læse ud af DMs undersøgelse.

Forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø kan blandt andet skabes, når vi tager os tid til at tale om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

Frederik Boll, Inge Vahlgren og Line Mikkelsen
Ingerfair

Man kunne antage, at ‘den midlertidige ansættelse’ i sig selv ikke bærer hele forklaringen på et dårligt psykisk arbejdsmiljø i organisationen. En del af forklaringen er også, om organisationen har lyst og evne til at prioritere det psykiske arbejdsmiljø. Og det handler måske ikke kun om økonomi og lederuddannelse. Vi har i hvert fald gjort os nogle observationer med, hvad der kan gøres, som ikke koster penge.

Hvad skal vi (ikke) gøre, mens vi venter på sikre økonomiske vilkår?

Der er mange ting, der kan gøres, uden det koster penge eller mere tid. Vi arbejder med det psykiske arbejdsmiljø i mange frivillige organisationer. For at vende det hele lidt på hovedet, så kan vi give nogle bud på, hvad der er gratis IKKE at gøre, hvis man vil sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø. Her er blandt andet fem ting i ikke-prioriteret rækkefølge:

  • Gør alle opgaver og deadlines lige vigtige, så det er umuligt at prioritere, når der er travlt.
  • Sørg for at alle arbejder alene og ikke har mulighed for sparring, men derimod kun tid til koordinering.
  • Stil modstridende krav for eksempel til, at en opgave både skal løses hurtigt og grundigt.
  • Tal om de frivillige og målgruppen/sagen som noget der er endnu vigtigere end jeres arbejdsmiljø, sådan det er umuligt at holde fri med god samvittighed.
  • Skab et arbejdsklima, hvor I er 100 procent belagt med opgaver, så kan I nemlig undgå at holde pauser og restituere.

For tiden gennemfører vi et arbejdsmiljøprojekt på tværs af fem frivillige organisationer på det sociale og sundhedsmæssige område, som er finansieret af Vellivforeningen. Organisationerne deler alle præmissen om usikre økonomiske vilkår, men finder gode veje at gå i arbejdet med at styrke det psykiske arbejdsmiljø.

Veje som ikke handler om lederuddannelse, men om at skabe samtaler og læring på arbejdspladsen om for eksempel håndtering af tidspres og store arbejdsmængder, samarbejde og forventningsafstemning med frivillige og om at skabe systematik i arbejdsmiljøarbejdet.

Forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø kan blandt andet skabes, når vi tager os tid til at tale om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

Der kan spares tid og frustration ved jævnligt at give rum til blandt andet at arbejde med tydelig prioritering, spilleregler for samarbejde med hinanden og med frivillige, rolleafklaring mellem ansatte og frivillige, som er nogle af de faktorer, vi kan se, også påvirker det psykiske arbejdsmiljø i de organisationer, vi arbejder sammen med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frederik C. Boll

Direktør, Ingerfair
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2012)

Inge Vahlgren

Konsulent, Ingerfair
Master, Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet

Line Lund Mikkelsen

Analysekonsulent, Ingerfair
Cand.scient.soc, Københavns Universitet (2021)









0:000:00