Organisationer: Behov for klare humanitære undtagelser til terrorlister og sanktioner
Civilsamfundsorganisationer manøvrerer under stor følsomhed og undertiden stor risiko, når de skal føre penge ind i lande, der er ramt af sanktioner eller styret af terrorlistede regimer. Det er et væsentligt problem, som skal indtænkes tydeligere, når politikere bevilger humanitær bistand, lyder opfordringen.
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
Redaktør
Maja Hagedorn
Redaktionschef”De regeringer, der indfører sanktioner og anti-terrorlovgivning har et ansvar for, at det ikke går udover den humanitære nødhjælp, som de også støtter, og derved giver mulighed for at hjælpen kan realiseres og komme frem.” Sådan lyder det fra Mikkel Trolle, DRC Dansk Flygtningehjælps Regionale Chef for Asien.
Han kan af sikkerhedshensyn ikke forklare nærmere, hvordan organisationen lige nu håndterer pengestrømme til Afghanistan, hvor mange lokale banker lukkede ned efter Talibans magtovertagelse og endnu ikke er tilbage i normal drift.
”Derfor er det helt essentielt, at undtagelserne er udformet på en måde, som gør det muligt for privatsektoren, herunder den finansielle sektor, at arbejde med os som humanitære aktører uden risiko for negative konsekvenser,”
Mikkel Trolle
Dansk Flygtningehjælps Regionale Chef for Asien
Civilsamfund
