Sikkerhedssituationen er vendt på hovedet for organisationer i Afghanistan
Efter to måneder med Taliban ved magten er de organisationer, som stadig udfører udviklings- eller humanitært arbejde i Afghanistan stadig ved at finde sig til rette i en ny virkelighed. På den ene side er trusselbilledet er ændret til det mere stabile, og på den anden side er aktiviteter og projekter, som involverer kvinder behæftet med nye usikkerheder og stor følsomhed.
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørDen 15. august 2021, for præcis to måneder siden, faldt den afghanske hovedstad til Kabul til Taliban, som dermed overtog magten over Afghanistan. Altinget har talt med nogle af de mange civilsamfundsorganisationer, som stadig opererer i landet, om den nye virkelighed. En markant forbedring i sikkerheden er paradoksalt nok blandt de største forandringer.
”Tidligere gik meget af vores træning af journalister ud på at forberede dem på angreb fra Taliban, men den del er helt forandret nu. Der er ingen Taliban selvmordsbomber og ingen angreb, som vi ellers har set i årevis. De seneste dødelige angreb har ISK (Islamisk Stat Khorasan, red.) været ansvarlige for,” siger Susanna Inkinen, Afghanistan-rådgiver i IMS (International Media Support), som støtter lokale medier i lande med konflikt og politisk ustabilitet.
Hun fortæller, at organisationen tidligere har etableret et meget tæt samarbejde og uddannelsesforløb med politiet og militæret, herunder en hotline, hvor journalister kunne få eskorte fra sikkerhedsstyrker, når de skulle ud og rapportere fra særligt farlige steder. Det samarbejde er stoppet, da der hverken er politi eller militær i Afghanistan. Kun Taliban. Og de står for sikkerhed, mens de samtidig er del af trusselsbilledet.
Civilsamfund
