Organisationer: Giv os et reelt borgerting og ikke en udvandet model

DEBAT: Fem fokuspunkter i udformningen af klimaborgertinget vil afgøre, om vi får et stærkt borgerting, mener fire organisationer.

"Frem mod den første klimahandlingsplan oprettes et borgerting, hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken," står der i aftalen om klimaloven.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tim Whyte, Christian Fromberg, Anders Blok og Frederik Sandby
Generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, medlem af Klima- og Omstillingsrådet og formand for Klimabevægelsen 350

Med klimaloven får Danmark et borgerting. Hvis det bliver gjort rigtigt, lover det en fornyelse og styrkelse af det danske demokrati. Med et stærkt borgerting kan Danmark gå forrest med et ambitiøst og demokratisk svar på klimakrisen.

Derfor er vi glade for, at der er bredt flertal bag et borgerting på klimaområdet. Nu er det enormt vigtigt, at vi får et reelt borgerting og ikke en udvandet model, og det vil vi holde nøje øje med. Det er dog vigtigt, at arbejdet med forårets klimahandlingsplaner ikke forsinkes på baggrund af, at der først skal oprettes et borgerting.

Et klimaborgerting samler et tværsnit af den danske befolkning med omkring 100 borgere, som findes gennem lodtrækning. Borgertingets medlemmer opkvalificerer sig blandt andet ved at høre eksperter og relevante parter. Derefter når de gennem en proces med diskussion og dialog frem til en række konkrete forslag.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Deltagere har stærk ansvarsfølelse
Styrken i borgertinget kommer først og fremmest af, at borgertinget giver grobund for bedre og mere langsigtede beslutninger. Det skyldes blandt andet, at borgertingets medlemmer i modsætning til folketingspolitikerne ikke skal genvælges.

Forskere i gruppedynamik har dokumenteret, at deltagerne i borgerting har en stærk ansvarsfølelse for det fælles bedste, og at borgertingsprocessen giver bedre løsninger på problemer.

Det er afgørende, at politikerne ikke ændrer eller afviser dets forslag uden seriøs og grundig argumentation.
Tim Whyte, Christian Fromberg, Anders Blok og Frederik Sandby
Generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, medlem af Klima- og Omstillingsrådet og formand for Klimabevægelsen 350

Erfaringer fra andre lande er, at borgertinget giver et stærkt folkeligt mandat til og pres på politikerne for at implementere borgertingets forslag. Det tjener Irland som eksempel på.

Generationer af politiske ledere havde enten ikke prøvet eller var mislykkedes med at fjerne landets forbud mod abort. Da det irske borgerting i 2017 anbefalede at fjerne landets abortforbud, viste det sig at være det mandat, politikerne manglede: Forbuddet blev afskaffet.

Politikere skal forpligte sig til at behandle forslag
Vi har fem fokuspunkter i udformningen af et dansk klimaborgerting, som vil afgøre, om vi får et reelt og stærkt borgerting.

For det første skal politikerne forpligte sig til at behandle borgertingets forslag. Det er afgørende, at politikerne ikke ændrer eller afviser dets forslag uden seriøs og grundig argumentation.

Samtidig må borgertinget ikke bruges som en syltekrukke for politikerne til at forsinke initiativer og arbejdet med de kommende klimahandlingsplaner.

For det andet skal borgertinget nedsættes med en klar opgave. Borgertinget skal have klart definerede faser i arbejdet, så de løbende sender anbefalinger til Folketinget på forskellige områder.

Det skal levere konkrete forslag til, hvordan Danmark kan opfylde 70-procent-reduktionsmålet under hensyn til den sociale balance, og hvordan Danmark lever op til sit globale ansvar.

Borgertinget vil dermed ikke kun skulle forholde sig til 70-procent-reduktionskravet, men også få til opgave at vurdere Danmarks internationale ansvar, herunder for eksempel klimabistand.

Reel lodtrækning fra CPR-registeret
For det tredje skal borgertingets medlemmer være et tværsnit af den danske befolkning. Dette sikres ved reel lodtrækning fra CPR-registret på en sådan måde, at der er repræsentativitet i eksempelvis geografi, uddannelsesgrad, indkomst, alder og køn.

Samtidig skal en kompensation i lighed med den, der gælder for domsmandssystemet, sikre, at alle har mulighed for at deltage uanset indkomst.

For det fjerde skal borgertingets arbejde være en såkaldt deliberativ beslutningsproces. Med det menes, at medlemmerne når frem til deres anbefalinger på baggrund af længerevarende samtale og dialog, baseret på den viden, som de har fået fra eksperter og relevante parter. Borgerne skal gradvis gøre sig klogere på området, så de kan være med til at udvælge de eksperter, som de vil høre.

Et borgerting er ikke bare en fokusgruppe. Styrken ved borgertinget er netop, at det i sidste ende er borgerne – ikke eksperterne – som skal nå til enighed om de anbefalinger, som borgertinget vil videregive til Folketinget. Hvis man først piller ved dette, mister borgertinget sin legitimitet.

Som et sidste fokuspunkt skal borgertingets arbejde være åbent, uafhængigt og gennemsigtigt. Det er afgørende, at borgertinget bliver en offentlig sag. Det sker blandt andet gennem livestreaming af præsentationerne fra eksperter og relevante parter samt ved, at al materialet, der bliver præsenteret for borgertinget, bliver offentligt tilgængeligt.

Det er disse fem kriterier, som vi vil holde øje med. De vil afgøre, om Danmark får et stærkt klimaborgerting, og dermed, om Danmark går forrest med et ambitiøst og demokratisk svar på klimakrisen.

Politik har aldrig været vigtigere