Panik før lukketid: Fornyet usikkerhed om satspuljen presser små foreninger

SATSPULJE: Foreninger frygter, at virkeligheden efter satspuljens afvikling plages af hårde interne kampe i civilsamfundet om økonomiske håndsrækninger. Politikere mangler svar på, hvordan sociale indsatser skal holdes i live. Artiklen er rettet

En stribe foreninger og projekter går en usikker fremtid i møde i kølvandet på Socialdemokratiets erklæring om at ville lægge de sidste rester af satspuljen i graven.

Og frygten for at få udhulet eksistensgrundlaget får organisationerne til at fare i blækhuset: I et opråb underskrevet af 31 civile aktører advarer organisationerne om, at det er på høje tid at få afklaret rammerne for den fremtidige finansiering af socialpolitikken.

“Tiden er forbi kludetæppeøkonomi og dårlige arbejdsforhold for dem, som får de frivillige sociale hjul til at dreje i Danmark. Vi tager os i organisationerne af tusinder og atter tusinder af sårbare og udsatte børn, unge og voksne, som, hvis ikke vi var der, ville drukne i deres ensomhed, mistrivsel, skilsmisse, misbrug, vold, hjemløshed, angst eller depression og meget andet,” skriver direktør i Fonden for Socialt Ansvar Thit-Aaris Høeg på vegne af de 31 foreninger.

I brevet, som kan læses her, kræver direktøren, at politikerne enes om de fremtidige rammer.

“Nu må der handling bag ved ordene. I har lukket satspuljen, så hvad er planen for en ordentlig finansiering af området fremover,” spørger hun.

Alles kamp mod alle
Men Thit-Aaris Høeg er ikke den eneste civile direktør, som har brugt den forgangne uge på at kanalisere afmagten over politikernes udeblevne beslutninger ud i skriftlig form.

Josephine Fock, direktør Dansk Flygtningehjælp, advarer i et brev til en lang række ordførere på social- og integrationsområdet om konsekvenserne ved ikke at forlænge driftsstøtten til organisationens landsdækkende, frivillige integrationsarbejde.

I 20 år har Dansk Flygtningehjælp modtage faste driftsbevillinger under satspuljen. Men når 2019 løber ud, forsvinder den årlige driftsbevilling på 10,7 millioner kroner, som gør den humanitære organisation i stand til at støtte 28.000 flygtninge i at blive en del af det danske samfund.*

“Meldingen fra Socialdemokratiet skaber kæmpe usikkerhed om den fremtidige finansiering. Man afskaffer satspuljen uden at blive enige om en alternativ finansiering og organisering. Og nu begynder partierne at finansiere deres selvstændige udspil med midler, som tidligere var bundet i satspuljen,” siger hun.

Her tænker Josephine Fock ikke kun på Socialdemokratiets ønske om at bruge 600 millioner kroner årligt fra satspuljeforliget til finansiering af efterårets socialudspil ‘Altid på børnenes side’. Men også Venstres planer om, at et turpas til civilsamfundet skal betales med frigivne midler fra satspuljen.

“Eneste klare melding fra partierne er, at hovedparten af pengene til drift fremover skal findes på finansloven. Men hvordan man skal søge om pengene, og hvilke kriterier de vil blive fordelt ud fra, kan vi ikke få at vide. Og det skaber den situation, som tegner sig nu, hvor organisationerne føler sig tvunget til at råbe politikerne op for at gøre opmærksom på deres respektive projekter,” siger Josephine Fock.

Drøm om transparens
Netop frygten for lobbykrig mellem civilsamfundets myriade af aktører får sekretariatsleder i Ventilen Danmark Rillo Snerup Rud til at efterspørge tydelige rammer.

“Der har aldrig været præcise regler for, hvordan man fik tildelt driftsstøtte på satspuljen. Man vidste, at hvis man ville have forhøjet eller forlænget støtten, så skulle man invitere sig selv på kaffe hos satsordførerne. Nu er satspuljen fortid. Men betyder det så, at vi skal til at rende finansordførerne på dørene?” spørger Rillo Snerup Rud.

Og er det tilfældet, spår hun små foreninger som sin egen en dyster fremtid.

“Jeg tør slet ikke tænke på, hvor vanvittigt det bliver, når alle foreninger skal kime finansordførerne ned. Her frygter jeg, at mindre foreninger som os selv slet ikke har ressourcer til at trænge igennem hos de travle politikere. Jeg drømmer derfor om et gennemsigtigt og ensartet system, som gør, at alle organisationer kan komme i betragtning til den eftertragtede støtte.”

Hun mener, at det hidtil har været for let for politikere som Mai Mercado og Pernille Rosenkrantz-Theil at udstikke løfter om, at de nok skal hjælpe organisationerne, når pengene en dag slipper op.

“Det store, grimme spørgsmål, som ingen tør besvare, er jo, hvordan foreninger skal benchmarkes mod hinanden. Og hvis politikerne ikke har turdet tage fat på den diskussion endnu, hvordan skal de så kunne nå det på den anden side af et valg og en regeringsdannelse og med finanslovsforhandlinger, som rykker stadig tættere på?” spørger sekretariatslederen.

SF: Kan ikke sige, hvor pengene skal komme fra
Trine Torp, socialordfører i SF, er enig i vigtigheden af, at det sociale område ikke nedprioriteres.

“Tværtimod er der brug for yderligere finansiering til eksempelvis efterværn for tidligere anbragte og sænket brugerbetaling for de mest udsatte til psykologbehandling,” siger hun.

Kan du sige noget om, hvor mange penge I vil sætte af til det her område?

“Nej. Der sidder nogle medarbejdere i vores partisekretariat og regner på det, men jeg kan ikke give dig et tal nu.”

Det generelle løft af området betyder dog, at der ifølge Trine Torp skal være penge til at sikre en varig finansiering til en række sociale organisationer.

“Der er en stribe organisationer, som løfter en opgave, vi ikke kan undvære. Og så synes vi ikke, at det giver mening, at de skal bruge en masse ressourcer på at søge midlertidige bevillinger hvert tredje eller fjerde år,” siger Trine Torp.

Men hvor skal de penge komme fra?

“Det er ikke så afgørende for os, om det bliver finansieret via reserven eller satspuljen. Det afgørende er, at vi finder pengene.”

"Vi skal jo nå det"
Du siger, at flere organisationer skal have en varig driftsbevilling. Kan du blive mere konkret på, hvordan det skal fungere?

“Jeg havde håbet, vi havde været længere fremme i vores drøftelser i satspuljekredsen. Det er jo et halvt år siden, at der stod klart, at der ville komme en ny virkelighed på det her område,” siger Trine Torp og fortsætter.

“Men jeg kan ikke lige trække noget konkret ud af ærmet. Der får jeg brug for embedsværket til at komme med nogle forskellige modeller, vi kan bruge.”

Trine Torp fortæller samtidig, at det haster med at finde en løsning.

Der udløber satspuljeprojekter for i alt 127 millioner kroner i år. Men der er kun 90 millioner kroner i den reserve, som børne-og socialminister Mai Mercado har lanceret som en art erstatning.

Samtidig skal reserven også finansiere indsatser inden for beskæftigelse og sundhed, ligesom Socialdemokratiet vil bruge en stor del af puljen på at finansiere sit børne-og socialudspil.

En stribe små foreninger står derfor til at miste livsvigtig driftsstøtte − herunder Ventilen.

Kan I nå at få en model på plads, så I sikrer støtte til de projekter, der står til at udløbe?

“Det skal vi jo. For der er nogle projekter, der står til at udløbe i 2020. Men det kan godt være, at vi i første omgang skal finde en overgangsløsning, så der ikke lige pludselig er en vigtig indsats, der lukker ned,” siger hun.

Alternativet kan heller ikke anvise finansieringen, men også her er man opmærksom på, at en række sociale indsatser står til at miste deres bevilling.

"Det er en bunden opgave at finde en løsning. Og satspuljeforhandlingerne plejer at være på plads inden finansloven, så jeg satser på, at vi når det," siger socialordfører Torsten Geil.

Ønsker plads til eksperimenter
Han understreger samtidig, at Alternativet ligesom S og SF vil væk give langt flere foreninger permanent driftsstøtte.

"Vi skal væk fra, at de hopper fra tue til tue," siger Torsten Geil.

Der skal dog at være plads til eksperimenter, lyder det.

"Der skal være plads til, at de nytænkende og innovative projekter også kan få en chance," siger han.

Hos Dansk Folkeparti forklarer socialordfører Karin Nødgaard, at hun ikke har haft tid til at nærlæse tankerne i Socialdemokratiets udspil. Men at hun deler ønsket om at flytte så store dele af finansieringen som muligt over på finansloven.

“DF har altid været modstander af satspuljen logik om, at pengene tages fra pensionister og folk på overførselsindkomster. Men jeg synes, at det er uklogt at begynde at øremærke pengene fra satspuljeforliget til partiernes egne mærkesager. Det må være forhandlinger, som vi tager efter valget,” siger hun.

* I artiklen stod der først, at det var projektet Venner Viser Vej, som Dansk Flygtningehjælp laver i samarbejde med Dansk Røde Kors, som mister driftsstøtten ved udgangen af året. 

,

Forrige artikel Nye tal: Politisk orientering har ingen betydning for frivilligt engagement Nye tal: Politisk orientering har ingen betydning for frivilligt engagement Næste artikel Mellemfolkeligt Samvirke sætter klimaaktivist i front for foreningen Mellemfolkeligt Samvirke sætter klimaaktivist i front for foreningen