S begraver de sidste rester af satspuljen

Det skal være slut med, at sociale foreninger jagter midlertidige bevillinger.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiet, som derfor skrinlægger regeringens planer om at give kunstigt åndedræt til satspuljen.

"Det betyder ikke, at der kommer færre penge at fordele blandt organisationerne. Men det er metoden, som vi gerne vil væk fra. Ambitionen er at skabe ro om organisationernes arbejde, så de kan koncentrere sig om indsatsen frem for at bruge kræfter på ansøgninger," forklarer socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.

Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede i forbindelse med finanslovsaftalen i december, at man ikke vil tilføre nye penge til satspuljen, hvilket de facto var lig med en afskaffelse.

Det er på en måde hip som hap, hvorvidt pengene kommer fra satspuljen eller finansloven. Det væsentlige er, at der er tale om permanente tilskud, så organisationerne ikke hele tiden skal søge om nye penge.

Pernille Rosenkrantz-Theil
Socialordfører, Socialdemokratiet

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har dog holdt en dør på klem for konstruktionen. En såkaldt reserve skal ifølge regeringen målrettes støtte til midlertidige projekter i den frivillige, sociale sektor.

Finansieringen hentes via en række satspuljeprojekter, der står til at udløbe de kommende år. Fuldt indfaset frigiver det 700-800 millioner kroner årligt frem mod 2025. 

Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller imidlertid, at tæt på 100 organisationer de seneste år har været forbi hendes kontor på Christiansborg i jagten på mere stabile vilkår.

Derfor afviser hun, at pengene skal gå til kortvarige projekter.

"Vi har et ønske om, at organisationer, som tidligere er hoppet fra tue til tue og ikke aner, hvad de har at gøre med økonomisk, nu kan planlægge længere ud i fremtiden," siger hun.

Frygter besparelser
En stribe organisationer er dog bekymrede for, hvor mange penge der er at dele ud til civilsamfundet.

Socialdemokratiet vil nemlig finansiere dele af sit børne- og socialudspil 'Altid på børnenes side' via de millioner, der ruller ind fra udløbne satspuljeprojekter.

Partiet har ikke lagt sig fast på, hvor meget man vil bruge de kommende år, men fra 2025 og frem vil man hente 600 millioner kroner årligt. Dermed har man stort set støvsuget reserven, hvilket bekymret generalsekretær i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard,

"Hvis det er vejen, som Socialdemokratiet vælger, så forventer jeg en klokkeklar strategi for, hvordan de krone for krone vil finde et tilsvarende beløb til at understøtte det frivillige sociale arbejde i Danmark," siger han.

Danske Handicaporganisationer er også bange for, at øvelsen vil ramme civilsamfundet hårdt.

"Det er fint nok, at Socialdemokraterne vil bruge penge på at hjælpe udsatte børn. Det kan ingen være uenige i. Men de penge skal findes på finansloven. Og ikke ved at udhule en allerede afkræftet satspulje," siger formand Thorkild Olesen.

Mercado: Bekymrende planer
Dansk Erhvervs erhvervs politiske konsulent, Rasmus Kjærhus Nørgaard, ser også signalerne fra Socialdemokratiet som problematiske.

"Vi frygter, at Socialdemokraterne glemmer at inddrage civilsamfundet i arbejdet," siger han.

Han mener, at udspillet efterlader to åbne flanker. Dels at pengene oprindeligt havde et andet formål. Dels at det ikke er tydeligt, hvordan civilsamfundet skal komme på banen.

"Tanken var jo, at reserven var tilbageløbsmidler, som skulle gå til hele det frivillige Danmark. Nu tager Socialdemokraterne deres penge uden at tydeliggøre, hvordan de kan blive inddraget i arbejdet. Og det bekymrer os, at man ikke lader til at have tænkt det ordentligt igennem," siger han.

Den konservative børne- og socialminister, Mai Mercado, er meget harsk i sin kritik af finansieringen i Socialdemokratiets 2025-plan. 

"Jeg er meget bekymret for Socialdemokratiets planer. Det lyder næsten, som om Pernille Rosenkrantz-Theil er ved at afskaffe civilsamfundet på det socialpolitiske område," siger hun.

S afviser besparelser
Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er frygten for besparelser dog ubegrundet. 

"Vi vil under ingen omstændigheder stå bag en aftale, som betyder, at organisationer som Mødrehjælpen og Bedre Psykiatri får færre penge," siger hun.

Socialdemokratiet henviser til, at man ud over reserven også henter op imod 700 millioner kroner årligt ved at droppe en planlagt skattelettelse på fri telefon.

Samtidig vil man bruge af råderummet for at styrke socialområdet, hvilket også kommer ngo'erne til gavn, fastslår Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Pointen er, at der fremover skal komme flere penge fra finansloven til drift af projekter i civilsamfundet," siger hun.

 Hvis planen alligevel er at flytte driften over på finansloven, hvorfor finder I så ikke pengene der?

"Det er på en måde hip som hap, hvorvidt pengene kommer fra satspuljen eller finansloven. Det væsentlige er, at der er tale om permanente tilskud, så organisationerne ikke hele tiden skal søge om nye penge," siger hun.

Haltende samfundssind
Men den køber Mai Mercado ikke.

"Når jeg læser Socialdemokratiets socialudspil, ser jeg ikke, at pengene skal gå til en lang række midlertidige projekter i civilsamfundet. Og derfor har jeg svært ved at købe logikken," siger hun.

Hovedparten af de socialdemokratiske tiltag har primært karakter af drift, vurderer ministeren.

"Jeg har svært ved at få øje på tiltag, som skulle styrke civilsamfundet. Og generelt må jeg sige, at det halter med samfundssind og et stærkt frivilligt Danmark i de tanker, som kommer fra Socialdemokratiet. Man ser mest civilsamfundet som noget pyntegrønt, som man kan drysse ud over samfundet for at få det til at se pænt ud."

Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri føler sig heller ikke tryg ved Socialdemokratiets forklaring.

"Det kan godt være, at Socialdemokraterne siger bare rolig, og at de nok skal finde pengene på finansloven. Men de må forstå, at vi som sektor lige nu ser dem jonglere med elementer, som er enormt vigtige for vores fremtidige eksistens," siger han.