Professor: Aldrig har behovet for indsigt i lobbyverdenen været større

EU har længe haft et åbenhedsregister, hvor man kan finde oplysninger om mere end 12.000 lobbyorganisationer og deres kontakt til EU-systemet.

Tyskland fik et lobbyregister ved begyndelsen af 2022 og har blandt andet indført pligt til at angive, hvem man lobbyer på vegne af. Og Finland er som det første nordiske land på vej med et lobbyregister.

I Danmark er der til gengæld stort set ingen debat om spørgsmålet, selvom der mere end nogensinde før faktisk er behov for indsigt i lobbyverdenen og dens politiske rolle.

Det er en indsigt, der kan give borgerne bedre mulighed for at vide, hvem der sætter fingeraftryk på lovgivningen. Det er også en indsigt, der kan hjælpe de mindre professionelle organisationer til at gøre sig bedre gældende.

Lobbyismens transformation

I de seneste årtier er der sket en transformation af den danske lobbyisme. Der er langt flere spillere på banen end tidligere og et bredere spektrum af taktikker bliver anvendt.

Vi har selvfølgelig de store interesseorganisationer – med fagforeninger og erhvervsorganisationer som sværvægterne – som klassisk har spillet en ganske betydelig rolle i dansk politik.

Hertil er der kommet flere civilsamfundsorganisationer, men også mere professionelle aktører som tænketanke og lobbybureauer.

Også de store private virksomheder har oprustet på det politiske beredskab og er mere aktive over for politikere og medier end tidligere.

Professionalisering af lobbyismen

Centralt i denne udvikling står en professionalisering af lobbyismen. Ikke alene er kontorerne hos de nye spillere befolket af professionelle lobbyister – ofte med en fortid i embedsværket eller hos partierne.

De gamle organisationer har også oprustet ganske betydeligt. Samlet set findes der dermed langt flere mennesker beskæftiget med professionel interessevaretagelse end for blot et par årtier siden.

Det er en udvikling med store konsekvenser for vores demokrati. Én bekymring er, at balancen mellem forskellige interesser bliver skævvredet.

En af de mest klassiske pointer i statskundskaben er da også, at ressourcer er afgørende for magt og indflydelse

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Det er ikke noget nyt, at nogle interesser har bedre gennemslagskraft end andre. En af de mest klassiske pointer i statskundskaben er da også, at ressourcer er afgørende for magt og indflydelse.

Erhvervsinteresser har en særlig fordel, fordi de både råder over betydelige ressourcer og har en særlig samfundsmæssig betydning. Umiddelbart stiller det dem også stærkt i en mere professionel lobbyverden.

Meget tyder på, at de store erhvervsorganisationer har konsolideret deres magtposition samtidig med, at enkeltvirksomheder i dag spiller en større rolle.

Det er også erhvervslivet, der har bedst mulighed for at hyre eksterne lobbybureauer ind.

Mangel på gennemsigtighed

Udviklingen betyder, at lobbyismen er blevet mindre gennemskuelig. I det klassiske danske system var det faktisk forholdsvis let at få et overblik over, hvem der søgte politisk indflydelse. Det var heller ikke svært at regne ud, hvilke partier og organisationer, der var de mest sandsynlige allierede.

I dag er det langt sværere at få indblik i, hvem der egentlig søger politisk indflydelse og hvor stor succes de forskellige aktører har. Det forstærkes af, at lobbyismen foregår på langt flere arenaer end tidligere og af, at alliancerne er mere skiftende.