Replik til MS: I glemmer den saglige dialog i jeres politiske interessevaretagelse

Politisk chefrådgiver, Sara Katrine Brandt, fra Mellemfolkeligt Samvirke er i et svarindlæg 12. oktober fortørnet over, at jeg i en klumme her på Altinget bruger hendes organisation som eksempel på, hvordan NGO’er skader deres muligheder for indflydelse ved mere at agere som politiske partier end som moderne, professionelle interesseorganisationer.
Inden vi kommer dertil, giver det dog mening kort at kommentere på, at Sara Katrine Brandt bruger en del plads på at insinuere, at "et lukket kredsløb af lobbyister, spindoktorer og politikere på borgen er en af grundene til, at vi ser en stigende mistillid til demokratiet".
På trods af den ganske farverige retorik er det nemlig ikke en påstand, Brandt på nogen måde dokumenterer.
Agerer som partier
Derfor kan det give mening at bruge lidt tid på at gennemgå forskningen på området. Her er der nemlig bred enighed om, at professionel lobbyisme grundlæggende skaber bedre lovgivning. Saglig information fra parterne på et område giver kort sagt politikerne et mere fuldendt billede af det område, de lovgiver om.
Dokumentationsmæssigt kan Sara Katrine Brandt og hendes kollegaer i Mellemfolkeligt Samvirke starte med at læse den største forskningsmæssige klassiker på området: Lester Milbraths "The Washington Lobbyist".
Bogen har godt nok en del år på bagen, men er blevet genbekræftet gentagne gange af andre forskere siden.
Tilbage til Sara Katrine Brandts argumenter. Jeg tvivler på, at det er bevidst, men Sara Katrine Brandt giver mig allerede i starten af sit indlæg indirekte ret i min pointe.
Her skriver hun, at Mellemfolkeligt Samvirke kører "kampagner", og at de her, sammen med demonstrationer og lignende, har politisk interessevaretagelse med som et element.
Når man har den tilgang til politisk interessevaretagelse, at man kører "kampagner", så nærmer man sig den måde, politiske partier arbejder på.
Så er man mere i holdningsbranchen, hvor debatten ofte er vigtigere end resultatet, end påvirkningsbranchen, hvor det handler om at få ting vedtaget af 90 mandater.
Husk den saglige dialog
Der er ingen tvivl om, at Mellemfolkeligt Samvirke efter endnu en højlydt demonstration på Slotspladsen har fået masser af ros fra politikere på den yderste venstrefløj, som allerede deler deres synspunkter på f.eks. øget ulandshjælp, Israels fejl i Palæstinakonflikten eller kritik af Danmarks flygtningepolitik.
Jeg har over årene gentagne gange mødt borgerlige politikere, som ganske enkelt ikke gider at mødes med organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke.
Der er dog heller ingen tvivl om, at det – med en tilgang, hvor man højlydt og offentligt kritiserer de beslutningstagere, som man jo gerne vil have til at ændre mening – er blevet sværere at få adgang til politikere på for eksempel højrefløjen, som ikke deler ens synspunkter.
Jeg har over årerne gentagne gange mødt borgerlige politikere, som ganske enkelt ikke gider at mødes med organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke.
Hvorfor skulle de mødes med nogle, som netop har stået og svinet dem til uden for deres vinduer, og som tydeligvis mener, at de repræsenterer noget, der ligner menneskefjendsk politik?
Professionel interessevaretagelse handler om saglig dialog med dem, som ikke allerede er enige med dig. Dialog, hvor man dropper den skingre retorik og ved hjælp af dokumentation og gennemarbejdede argumenter forsøger at overbevise en modstander om, at man er en troværdig partner, som det giver mening at være i dialog med.
I den sammenhæng kan det give mening at forsøge at skabe bred folkeligt engagement bag sine synspunkter. Her er Sara Katrine Brandt og jeg såmænd enige.
Det må dog aldrig ske på en måde, hvor det går udover ens muligheder for at være i dialog med ens modstandere.
Den lektie har de store erhvervsorganisationer lært. På et eller andet tidspunkt kan det være, at Mellemfolkeligt Samvirke også kommer dertil.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Amnesty: Vores frihed kan ikke længere tages for givet
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- Skoleelever skal lære at skændes ordentligt. Også med dem, de ikke respekterer


























