Debat

NGO: Lad os få et åbent system for tildeling af midler til civilsamfundet

Det er uholdbart, at indsatser for sårbare grupper er baseret på ikke-varige midler. Den store usikkerhed op til de årlige SSA-forhandlinger fører til både frustration og unødvendige fyringer i civilsamfundet. Det er på tide, vi får en åben og transparent proces for tildeling af midler, skriver Laila Walter.

I en mindre forening som Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, hvor jeg er direktør, er vi helt afhængige af politisk opbakning til, at vi får midler fra offentlige puljer, skriver Leila Walther.
I en mindre forening som Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, hvor jeg er direktør, er vi helt afhængige af politisk opbakning til, at vi får midler fra offentlige puljer, skriver Leila Walther.Foto: Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Laila Walther
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sidste vinter var både finanslov og udmøntningen af SSA-reserven væsentligt forsinkede af et sent folketingsvalg og regeringsforhandlinger, der trak ud. Det udstillede for alvor og for åbent tæppe den frustration, der rammer civilsamfundets organisationer hvert eneste år.  

Uanset hvor jeg går til møder lige nu, er SSA-reserveforhandlingerne for 2024 hovedtemaet. Er de startet? Hvem har du talt med? Ved du noget? Hvad sker der med dem, der ikke er med i regeringens forslag til finansloven? 

De år, hvor der ikke er puljer, der udløber i en organisation, er de gode år. De andre år er dem, hvor usikkerheden både breder sig hos dem, der gør brug af vores tilbud, og hos ansatte, ledere og bestyrelser.

Temadebat

Der er stor forskel på, hvilke forudsætninger danske organisationer har for at påvirke politiske beslutninger. Derfor spørger Altinget Civilsamfund i en ny temadebat eksperter, interesseorganisationer og politikere: Kan vi gøre processen mere fair?

Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Så er du mere end velkommen til at henvende dig på til debatredaktør Ida Thagesen på [email protected].

Sidste vinter begyndte ordet "sikkerhedsopsigelser" at florere i flere organisationer.

Det er et ord i strid med sig selv, men også et ord, civilsamfundet er nødt til at bruge, når medarbejdere opsiges, fordi vi ikke ved, om et tilbud til sårbare og udsatte skal lukkes, når forhandlingerne om SSA-reserven er færdige. 

Hvis man først får besked mellem november og februar, om en indsats kan fortsætte det kommende år, må man enten have projektansatte, sikkerhedsopsige eller trække på de i forvejen alt for små reserver, civilsamfundsorganisationer typisk har, med den økonomiske risiko, der ligger i det.

Usikkerhed om finansiering

Civilsamfundet spiller en afgørende rolle i udviklingen af velfærdssamfundet og fungerer som en bærende kraft for social sammenhængskraft og medborgerskab.

Alligevel er finansieringen af civilsamfundsorganisationerne fragmenteret, og kriterierne for tildeling af midlerne er uigennemskuelige. Dette resulterer i usikkerhed og "projektitis" i tilbuddene til nogle af de mest udsatte borgere i Danmark.

I en mindre forening som Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, hvor jeg er direktør, er vi helt afhængige af politisk opbakning til, at vi får midler fra offentlige puljer.

De mennesker, vi tilbyder samtaler og gruppeterapi for spiseforstyrrelser eller selvskade, og som står på lange ventelister hos os, kan i gode år få et tilbud, mens vi i de usikre år må fortælle vores brugere, at vi ikke kan love dem noget, før SSA-forhandlingerne er afsluttet.

Vi må i usikre år fortælle vores brugere, at vi ikke kan love dem noget, før SSA-forhandlingerne er afsluttet. 

Laila Walther
Formand, Civilsamfundets Brancheforening

I Civilsamfundets Brancheforening, der repræsenterer 42 store og små civilsamfundsorganisationer på det sociale og sundhedsmæssige område, lavede vi i juni 2023 en undersøgelse blandt alle vores medlemmer om deres finansiering.  

Undersøgelsen viser, at hovedparten (74 procent) af de adspurgte organisationers indtægter er baseret på ikke-varige midler. 69 procent af civilsamfundsorganisationerne har bevillinger med statslige midler enten gennem SSA-reserven, finansloven, en tidligere satspulje-aftale eller andet. 70 procent af organisationerne har projekter, som udløber det kommende år, mens 44 procent har haft projekter, der udløbet det seneste år.

Behov for ny model

Vi har i Civilsamfundets Brancheforening lavet et bud på objektive kriterier, som kan lægge grundlaget for en ny model til grundfinansiering af civilsamfundet. Kriterierne er udarbejdet med henblik på at sikre, at midlerne tildeles ansvarligt og anvendes til at understøtte organisationens drift og kerneaktiviteter.

Læs også

Vi anbefaler en åben og transparent proces for tildeling af midlerne, hvor ansøgninger behandles ud fra veldefinerede kriterier. Det vil skabe tillid og sikre, at alle relevante organisationer har mulighed for at søge. 

Vi opfordrer desuden til en løbende opfølgning og evaluering af organisationernes aktiviteter og resultater for at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af midlerne. Endelig foreslår vi en overgangsperiode for eksisterende støttemodtagere, så de kan tilpasse sig den nye model på en stabil måde med mulighed for at planlægge overgangen.

Vi opfordrer til en løbende opfølgning og evaluering af organisationernes aktiviteter og resultater for at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af midlerne.

Laila Walther
Formand, Civilsamfundets Brancheforening

Hvad kunne det betyde for mennesker med selvskade eller spiseforstyrrelser?

Vi har eksempelvis i ti år haft gruppetilbud til mennesker med tvangsoverspisning – også kaldet Binge Eating Disorder eller blot BED. Grupperne har lange ventelister, mens 90 procent af deltagerne ikke lever op til diagnosen ved afslutningen af behandlingen.

Måske det tilbud snart kunne blive et permanent finansieret tilbud på finansloven? I stedet for som nu at være puljefinansieret og dermed hvert tredje eller fjerde år være i fare for at lukke. 

Vi har bevist, at tilbuddet virker, der er stor søgning, og det er en ny diagnose, der mangler behandlingskapacitet. Lad os gøre det, vi er bedst til – nemlig at hjælpe dem, der har en spiseforstyrrelse eller skader sig selv, ved at give os den ro, som en varig finansiering vil gøre.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laila Walther

Direktør, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, formand, Civilsamfundets Brancheforening
socialrådgiver (Den Sociale Højskole 1996), MPP (Roskilde Uni. 2006), EMP (INSEAD 2014)

0:000:00