Røde Kors: Kritikken må ikke overskygge sagen

Af Hanna Line Jakobsen
Præsident, Røde Kors

Jeg er enig i mange af de gode betragtninger, der i dette debatråd har været omkring civilsamfundets uafhængighed og kritiske rolle. Men jeg mangler et aspekt – nemlig en overvejelse af, hvornår det gavner sagen at være kritisk, og hvornår det tjener sagen bedre at være den samlende og engagerende part i den offentlige debat. 

Ikke blot kritik
Civilsamfundet skal være en vagthund. Og der synes at være bred enighed om, at vi kan udfylde den rolle til trods for det faktum, at stat og kommuner leverer en del af vores budgetter. Det tjener både forvaltning og politikere til ære, at der ikke følger betingelser med pengene. Et kig ud i verden viser, at det modsatte snarere er reglen end undtagelsen. Den uafhængighed, der gør os i stand til at tale kritisk på de udsattes vegne, skal vi ikke tage for givet. Det er et vigtigt politisk projekt – som jeg fornemmer, langt de fleste partier - hvis ikke alle – er enige i.

Men det er ikke hele billedet. Med al respekt for den kritiske rolle, er der risiko for, at der sker en forfladigelse af vores virke, når vi isoleret behandler vores uafhængighed-  forstået som viljen og evnen til at være kritiske over for de beslutninger, som de folkevalgte politikere træffer. Civilsamfundets rolle dækker over langt mere, og nogle gange må vi veje den kritiske rolle op mod vores andre formål.

Verden er ikke sort og hvid, og vi skal ikke ukritisk hoppe på galejen ved at uddele verbale tæsk i uafhængighedens navn. Det er nemlig ikke altid i de udsattes interesse.

Hanna Line Jakobsen
Præsident for Røde Kors i Danmark

Verden er ikke sort og hvid
1.6 millioner danskere er engageret i frivilligt arbejde, heraf langt de fleste i demokratisk funderede foreninger. Gennem den frivillige indsats engagerer disse mennesker sig i det danske samfund og er med til at løse vigtige samfundsopgaver og -udfordringer. Med de frivillige i ryggen deltager vi i den offentlige debat. Vi er med til at kvalificere debatten og engagere danskere i inkluderende fællesskaber. Det skaber en sammenhængskraft, som er afgørende for den demokratiske organisering og dialog, som vi har i Danmark. For Røde Kors er det et selvstændigt mål fortsat at bidrage til sammenhængskraften.

Vi skal være kritiske, når der er behov for det. Men vi har også et ansvar for at gøre de udsattes sag til alles sag – eller i det mindste skabe forståelse for den, og vi har som en stor og ansvarlig organisation også et ansvar for at se på helheden. Hvis der er noget politikere ofte er gode til, så er det at skabe modsætninger, så deres egen holdning står klarere frem. Men verden er ikke sort og hvid, og vi skal ikke ukritisk hoppe på galejen ved at uddele verbale tæsk i uafhængighedens navn. Det er nemlig ikke altid i de udsattes interesse.

Uafhængighed er kun ét kriterium
Vi skal stå fast på den sag, vi er sat i verden for. Min påstand er, at nogle gange er sagen bedre tjent med, at vi overvejer, hvordan vi skaber forståelse for de marginaliseredes udfordringer blandt den store majoritet. Eller hvordan vi giver et relevant svar på majoritetens bekymringer fremfor at affærdige dem. Vi skal også overveje, hvornår vores kritik kun bidrager til at skabe øget polarisering – for så går vi ikke de udsatte ærinde, tværtimod risikerer vi at marginalisere de udsatte yderligere.

Røde Kors er sat i verden for at hjælpe de mest udsatte. Vi har syv principper. At være uafhængig er kun ét af dem. Det er vigtigt, at vi som organisationer altid tænker sagen først – vi skal aldrig være ukritisk kritiske. Eller sætte lighedstegn mellem at turde være kritisk og være uafhængig. Vores sag tjenes i lige så høj grad af, at vi skaber deltagelse, engagement og sammenhæng i en verden, der er i hastig forandring. Uafhængighed viser sig også i at turde stå inde for en konkret afvejning af, hvornår vi som organisation vælger at prioritere det ene frem for det andet. Det må vi ikke glemme, når vi debatterer civilsamfundets kritiske rolle.