Sociale organisationer rammes hårdt af ny fordeling af lottomidler

TILBAGESLAG: De humanitære ungdomsorganisationer rammes hårdt økonomisk med ny fordeling af lottomidlerne. Værst går det ud over Ungdommens Røde Kors, der mister to millioner og retter kritik af systemet.

”Vi er super ærgerlige over, at vores fællesskaber målt på kroner og øre ikke er lige så meget værd, som nogle af de andre organisationer man støtter.”

Så kontant lyder kritikken fra Ungdommens Røde Kors formand, Troels Boldt Rømer, om DUF’s nylige fordeling af lottomidlerne til danske ungdomsorganisationer for 2017. Det er især de sociale og humanitære organisationer som Ungdommens Røde Kors, Dansk Flygtningehjælps Ungdom og Red Barnet Ungdom, der rammes hårdt af den nye fordeling, der for denne gruppe bygger på et skøn fra Dansk Ungdoms Fællesråds tipsudvalg - og ikke som tidligere på baggrund af antal medlemmer.

Ungdommens Røde Kors mister i alt næsten 2 millioner sammenlignet med sidste år, mens Red Barnet Ungdom mister 600.000 kroner og Dansk Flygtningehjælp Ungdom 130.000. Det giver en samlet tilbagegang på 2,7 millioner kroner for de tre organisationer.

”Fordelingen rejser en diskussion om, hvorvidt man synes, at pengene i DUF-systemet skal gives til organisationer som os, der er ude at lave aktiviteter, eller de skal gives til andre organisationer, som arbejder med politiske sager. Jeg synes, det skal gives til begge dele, men det skal bare være et fair system. Og det synes vi ikke, at den nuværende tipsbekendtgørelse lever op til,” siger Troels Boldt Rømer.

DUF: Vi sagsbehandler ikke i pressen
Årsagen til tilbagegangen skal findes i en ændring i tilskudsmodellen, der efter længere tids debat trådte i kraft i marts 2016. Ændringen betyder, at de sociale frivilligorganisationer ikke længere modtager tilskud baseret på antallet af medlemmer. I stedet baseres tilskuddet på et skøn, som fastlægges af Tipsudvalget under Dansk Ungdoms Fællesråd og bygger på mængden af lottomillioner, der er til rådighed samt på antallet af lokalforeninger og aktiviteter.

Men ifølge generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd, Morten Jørgensen, giver det ikke mening at sammenligne den økonomiske tilbagegang i tilskuddene i år med dem fra sidste år, da de bygger på to forskellige tilskudsmodeller.

“Du er nødt til at se det lidt anderledes, for du kan ikke sammenligne med sidste års tal. Vi er jo i en situation, hvor vi for første gang anvender de nye regler,” siger han.

Hvad er den faglige begrundelse for, at der er lidt mere end 1,8 millioner i forskel på nedgangen mellem Ungdommens Røde Kors og Dansk Flygtningehjælps Ungdom?

“Jeg vil ikke diskutere enkelte organisationers forhold og sagsbehandle i pressen, men jeg vil sige til dig, at overordnet så anerkender jeg ikke præmissen om, at man kan stille dem op over for hinanden i det første år. Det kan du gøre inden for grupperingen i forhold til dette års tilskud og se på, hvad det er for aktiviteter og hvor mange lokalforeninger der er opgivet, og så er det et konkret skøn ud fra det. Men at sammenligne med sidste års tal og udviklingen af det giver ingen mening første gang, man anvender de nye regler,” siger han og oplyser, at organisationerne stadig har mulighed for at klage over afgørelsen til det uafhængige klagenævn Tipsungdomsnævnet.

Så der er ingen sammenhæng mellem, at de, der var mest højlydte i deres kritik (Ungdommens Røde Kors, red.) af det her system også er dem, der har mistet flest penge?

“Det kan jeg afvise fuldstændig”

Vil genåbne diskussion om lottomidler
Netop begrundelsen for tilskuddets størrelse er centralt for de sociale organisationer. Og hos Dansk Flygtningehjælps Ungdom savner sekretariatsleder Nicholas Farr mere håndgribelige kriterier, som organisationen kan pejle efter, så de kan få flere støttekroner næste år.

”Jeg savner nogle mere konkrete kriterier for, hvad man har lagt vægt på i begrundelsen. Hvordan er man nået frem til støttebeløbet, og hvilke argumenter ligger til grund for, at vi er endt med et lavere grundtilskud. Altså hvor er det, vi ikke har gjort det godt nok,” siger Nicholas Farr, sekretariatsleder i Dansk Flygtningehjælps Ungdom.

Hos Red Barnet Ungdom betegner bestyrelsesformand Stine Alkert selve afgørelsen fra DUF som “veludført”, selvom hun er uenig med dele af indholdet.

Hun ser derfor frem mod debatten til lørdagens delegeretmøde i DUF.

“Jeg ved, at der er nogle organisationer, der vil komme med udtalelser om fordelingen af tilskud. Så jeg er meget spændt på, hvad reaktionen bliver fra alle de organisationer, der er repræsenteret på lørdag,” siger hun.

På det kommende delegeretmøde kan Stine Alkert blandt andet se frem til at høre Ungdommens Røde Kors’ holdning til den nye fordeling af lottomidlerne. Gennem forløbet med den nye model for fordeling af tipsmidlerne kæmpede Ungdommens Røde Kors for en anden fordelingsmodel – en kamp der endte forgæves. De planlægger nu at rejse en ny debat internt i DUF - både i styrelsen og på delegeretmøde - om en ændring af tipsbekendtgørelsen for at gøre den mere fair.

”Helt konkret håber vi på, at DUF er med på at åbne diskussionen om tipsbekendtgørelsen igen, for det nuværende system har ret grelle konsekvenser,” siger Troels Rømer Boldt og nævner, at konsekvensen lige nu kan blive en neddrosling af organisationens aktivitetsniveau for blandt andet anbragte børn på døgninstitutioner.

Forrige artikel Udskiftning i Rådet for Socialt Udsatte: Her er de syv nye medlemmer Udskiftning i Rådet for Socialt Udsatte: Her er de syv nye medlemmer Næste artikel Lille dansk ngo mistænkt for svindel med ulandsbistand Lille dansk ngo mistænkt for svindel med ulandsbistand
  • Anmeld

    Søren Bøllingtoft Knudsen · Politisk næstformand i Ungdommens Røde Kors

    Hvor er aftalens fædre og mødre?

    Det sender er STÆRKT signal, når aftalens fædre og mødre er tavse men sender generalsekretæren i byen for at tale om såkaldt "meningsløse sammenligninger".

    En sammenligning af organisationernes tilskud sidste år og i år viser jo netop i kroner og ører, hvad de nye regler betyder.

    Hvor er aftalens fædre og mødre? Hvem forsvarer, at der omfordeles fra de små, de spirende, de sociale, de nytænkende og de eksperimenterende demokratiske ungdomsfællesskaber?