Socialøkonomiske virksomheder: Vi er usynlige for det politiske øje

Hvis der er politisk opbakning til socialøkonomi i Danmark, så er det ikke noget, de socialøkonomiske virksomheder kan få øje på.

I en ny stikprøve blandt 49 socialøkonomiske virksomheder svarer kun 12 procent, at de oplever meget politisk støtte. Hele 47 procent oplever ingen, meget lidt eller lidt støtte.

”Der er nogle fremmelige kommuner som Slagelse, Roskilde, Kolding og Jammerbugt, men den store brede skare af socialøkonomiske virksomheder synes ikke, de får meget politisk hjælp og støtte,” siger formand for Sociale Entreprenører i Danmark Per Bach, som står bag undersøgelsen.

Han medgiver, at tallene i undersøgelsen er meget små, men han mener ikke desto mindre, at de afspejler holdningen blandt landets socialøkonomiske virksomheder.

”Vi kan jo ikke med forskerbriller sige, at vi har et dækkende antal virksomheder med i undersøgelsen. Men resultaterne svarer til den fornemmelse, vi selv har. Og vi synes godt, man med lidt forsigtighed kan tage disse oplysninger alvorligt,” siger Per Bach.

Professor: Organiseret hykleri
Tallene indgår i den danske del af European Social Enterprise Monitor – en årlig EU-undersøgelse af den socialøkonomiske sektor, som Danmark bidrager til for første gang i år.

Når man taler om offentlig opmærksomhed på socialøkonomi, er der meget varm luft og vandfarve.

Anker Brink Lund
Professor, CBS

Og virksomhedernes oplevelse af at være usynlig for det politiske øje rimer på resultaterne fra et større dansk studie, som professor Anker Brink Lund stod i spidsen for på Center for Civilsamfundsstudier ved CBS i 2018.

I studiet, som fokuserede på det kommunale niveau, angav – ligesom i den nye undersøgelse – blot 12 procent af de adspurgte virksomheder, at de fik tilstrækkelig hjælp og opbakning til deres virke.

”Når man taler om offentlig opmærksomhed på socialøkonomi, er der meget varm luft og vandfarve. Hvis man spørger dem i kommunernes arbejdsmarkedsdel, synes de, socialøkonomi er rigtig spændende, men i indkøbsafdelingen, hvor man skal afvige fra udbudskrav og give afkald på de billigste indkøb for at fremme socialøkonomien, er der helt andre toner. Jeg kalder det organiseret hykleri,” siger Anker Brink Lund.

Danmark halter efter udlandet
Oplevelsen af at være politisk uinteressant rækker mange år tilbage, forklarer Per Bach. Han henviser til, at den daværende borgerlige regering i efteråret 2015 lukkede det statslige Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder.

Centret, der skulle skabe opmærksomhed om socialøkonomi og styrke rammerne om virksomhederne, var stiftet af den foregående regering, som imidlertid kun havde sikret centret finansiering til halvandet år. Så efter godt et års arbejde lukkede centret.

Eksempler som dette står i skarp kontrast til udviklingen i lande, der omgiver os, fremhæver Per Bach.

”I England, Sverige, Letland og Irland laver man strategier og udvikler politikker for området. Den kontinuerlige politiske interesse har man ikke set i Danmark i mange år,” siger Per Bach.

Og det har konsekvenser, mener han. 

”I England har de socialøkonomiske virksomheder sammen med politikerne fået indført en frivillig indkøbsordning, hvor offentlige indkøbere skal tage hensyn til, at der også kommer social værdi ud af de offentlige indkøb. Og det har haft en effekt,” siger Per Bach og fortsætter:

”Herhjemme savner vi en politisk interesse for at hjælpe en sektor, der plejer fællesskabets interesser. Men de hjemlige politikere forstår måske ikke helt potentialet. Vi savner en opmærksomhedsinvestering i forhold til at se det potentiale, der er i socialøkonomien.”

Problemet skal løses på lokalt niveau
Anker Brink Lund fra CBS er enig i, at der ikke bliver gjort meget fra centralt politisk hold for at understøtte socialøkonomien. Han påpeger eksempelvis, at ordningen med registrerede socialøkonomiske virksomheder aldrig er blevet fulgt op, således at virksomhederne oplever, at der følger fordele med at lade sig registrere.

Alligevel mener han, at kræfterne er bedst brugt på at forsøge at påvirke det kommunale niveau.

”Det statslige niveau vil nok aldrig kunne løse problemet. De er for langt væk fra, hvor det sner. Det er noget med at behandle problemet på det niveau, hvor det findes. Og da de fleste socialøkonomiske virksomheder er meget små, egner det her spørgsmål sig bedst til lokalt selvstyre,” siger Anker Brink Lund og tilføjer:

”Det er ret begrænset, hvad man kan gøre på det centrale niveau, men man kan i hvert fald afholde sig fra at lægge hindringer i vejen.”

S: Spil jer på banen
Hos Socialdemokratiet udtrykker erhvervsordfører Orla Hav stor sympati for de socialøkonomiske virksomheder.

Han peger på regeringens ekspertgruppe for demokratiske virksomheder, som ifølge Orla Hav også skal se på forholdene for socialøkonomiske virksomheder.

”Erhvervsministeren har sat et stykke arbejde i gang med henblik på at fremme etableringen og brugen af socialøkonomiske virksomheder som en spillebrik i den erhvervspolitiske udvikling,” siger Orla Hav og fortsætter:

”Vores fokus på aktieselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsejede virksomheder har været for ensidigt. Der er et marked for anderledes organiserede virksomheder. Og vi skal have fundet en platform for at fremme deres indtog i erhvervslivet.”

De socialøkonomiske virksomheder rummer en menneskelig dimension, som ikke altid er til stede i konventionelle virksomheder. Og det giver nogle ’sidemandsgevinster’, som Orla Hav kalder dem, på både samfunds- og individniveau.

”De socialøkonomiske virksomheder har nogle menneskelige værdier, som er vigtige at få med – blandt andet i de offentlige indkøb – så det ikke alene er de privatkapitalistiske interesser, der driver udviklingen,” siger Orla Hav:

”Jeg vil opfordre de socialøkonomiske virksomheder til at tage del i den diskussion og spille ind med, hvad de oplever af blokeringer og besværligheder, så vi kan få gjort livet lidt nemmere for dem på den længere bane.”