Udbrændt ledelse i lokalforeningen – hvad gør vi?

Ser du dig selv som et centralt lokomotiv i din lokalforening?

Så vil jeg give dig nogle perspektiver på din situation som foreningsleder, inden du kører fuldstændig fast i opgaven og måske reagerer i afmagt.

Er du tæt på en foreningsledelse, der kører på pumperne, kan du måske åbne for en samtale om ny energi, før det er for sent. For i alle foreninger er det relevant at skabe en ledelseskultur, der bygger på fællesskab og robusthed, hvor afhængigheden til enkeltpersoner reduceres.  

Selvledelse er fantastisk – men også risikofyldt  

Lokalforeninger bygger i høj grad på selvledelse.

Det er en ledelsesform, hvor den frivillige forsynes med så stor en grad af selvbestemmelse, at vedkommende reelt bliver sin egen arbejdsgiver. Det gælder både de øverste ansvarlige i bestyrelsen, men også frivillige hele vejen rundt i foreningen.

Selvledelse bidrager til øget engagement, et større råderum og direkte indflydelse på eget virke i foreningen. Frihed og tillid giver mulighed for, at den enkelte kan bidrage til det forpligtende fællesskab.

Selvledelse bygger på to elementer: Selvorganisering og Egenledelse.

Selvorganisering betyder, at den enkelte har ansvaret for at løse opgaver, skabe aktiviteter og forfølge foreningens strategiplan med videre.

Det er OK at sige nej til opgaver og ansvar – og vigtigt at udtrykke det til dine samarbejdspartnere på en venlig og tydelig måde

Torben Stenstrup
Konsulent, landsformand for DOF

Egenledelse handler om at lede og motivere sig selv som person - og ikke mindst at sætte sine egne grænser.

Og det er netop elementet med egenledelse, der i mange foreninger skaber fabelagtige resultater, og samtidig åbner risiko for, at centrale foreningsledere brænder sammen.

Egenledelse handler nemlig om at skabe balance mellem arbejdsliv, foreningsliv og familieliv etc.

I foreningslivet har vi ikke faste arbejdstider, veldefinerede arbejdsopgaver, klare forventninger eller overenstkomstregulerede arbejdsforhold. Det er ofte den frivilliges egne ambitioner, passion og selvbestaltede forpligtelser, der driver arbejdet. Og det kan ende med, at der skal lægges flere frivillige timer i opgaverne for at sikre den ønskede kvalitet eller ambition.

Hvis udefrakommende forhold driller, de øvrige foreningsledere ikke lever op til forventningerne, eller hvis opgaven vokser en over hovedet, kan det lede til den følelse af afmagt, hvor foreningslederen stopper brat og foreningen står med et kæmpe problem.

Når ledelse i lokalforeningen er svært

Hvornår den enkelte foreningsleder oplever, at ledelsesopgaven bliver svær og følelsen af udbrændthed banker på, afhænger af bl.a. af personens karaktertræk, kompetencer og erfaringer.

Jeg oplever selv, at foreningsledelse bliver svært, når jeg er løbet tør for nye ideer, har mistet overblikket, synes det er lettere at gøre alting selv, føler mig helt alene med ansvaret, der er magtkampe og konflikter i foreningen, mængden af problemer tårner sig op, eller jeg skal synke spyttet og tage en rigtig svær samtale med en frivillig.

Jeg møder desværre foreningsledere, der presses til det yderste og til sidst i afmagt smider nøglerne til klubhuset på bordet og forlader foreningen i frustration

Torben Stenstrup
Konsulent, landsformand for DOF

I de nævnte situationer handler det om at skabe luft til at reflektere, tale med andre om udfordringerne, prioritere i opgaverne, tilvælge opgaver, der giver dig motivation eller få hjælp fra en udefrakommende.

En central pointe her er, hvordan du bliver bedre til at sætte dine personlige grænser for dit frivillige virke. Der er nemlig ingen andre, der hjælper dig med at sætte dem. Det er OK at sige nej til opgaver og ansvar – og vigtigt at udtrykke det til dine samarbejdspartnere på en venlig og tydelig måde.

Jeg møder desværre foreningsledere, der presses til det yderste og til sidst i afmagt smider nøglerne til klubhuset på bordet og forlader foreningen i frustration. For alle parter er det en skidt løsning, som på ingen måder yder anerkendelse for det kæmpe frivillige arbejde, hovedpersonen har leveret.

Der er således god grund til at spotte frustrationerne i opløbet og skabe mere rationelle handlemuligheder for den alvorlige situation, som foreningslederen og foreningen befinder sig i. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen skaber mulighed for at tale om motivation, energiniveau og udfordringer i ledelsesrollen.

Ledelse i lokalforeninger er en fælles opgave

Når du står i spidsen for en lokalforening, har du stor indflydelse på foreningens udvikling og mulighed for at opbygge en bæredygtig og sund ledelseskultur. Hvis du kigger på hylderne i dit eget lederskab, er det oplagt at kigge på tre ting:

1) Dine personlige præferencer og egenskaber 2) Din viden og kendskab til ledelsesteorier, modeller og redskaber, som du kan benytte i dit virke som foreningsleder, og 3) Dine egne erfaringer med ledelse i praksis, hvor du har øvet dig og opbygget kompetencer i at arbejde med frivillige.

Mange lokalforeninger kører heldigvis med en stærk ledelse med engagerede frivillige foreningsledere. Samtidig er der en tendens i det frivillige arbejde, hvor flere gerne bidrager til at løse konkrete afgrænsede opgaver, mens færre byder sig til som formand, kasserer eller andre mere forpligtende opgaver.

Det efterlader et pres på bestyrelsen og den centrale gruppe af foreningsledere, der drømmer om at blive afløst og aflastet. Med fokus på selvledelse kan det altså blive en ond spiral, hvor de ansvarstagende frivillige presses yderligere i retning mod udbrændthed.