Undersøgelse: Psykisk sårbare mangler frivillige bisiddere

MANGELVARE: Der mangler frivillige bisiddere til psykisk sårbare, viser ny rapport. Samtidig skal kommunerne blive bedre til at oplyse deres svage borgere om retten til en bisidder.

Der er brug for flere frivillige bisiddere, som kan ledsage de omtrent 200.000 psykisk sårbare danskere til møder med kommunen. Det konkluderer en ny rapport fra Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet.

Og der er en god grund til den stigende efterspørgsel på frivillige bisiddere, forklarer Søren Carøe, der har ført pennen på rapporten og er næstformand i rådet.

De psykisk sårbare kan nemlig ikke altid gennemskue, hvad der præcis kommer ud af mødet med sagsbehandleren.

"Eksempelvis beskæftigelseslovgivningen er meget kompliceret, så det kan være godt med en tredje part, som kan stille de opklarende spørgsmål for at sikre sig, at borgeren har forstået, hvad der bliver aftalt på mødet," siger Søren Carøe.

Han pointerer samtidig, at den frivillige bisidder også kan hjælpe sagsbehandleren med at forstå situationens alvor.

"Mange af de psykisk sårbare kan sagtens give det indtryk til et møde, at de har det helt fint og er fuldt ud med på, hvad man bliver enige om. Men efterfølgende kan det så vise sig, at borgeren er alt for syg til at overholde aftalerne," siger han.

Problemet med de manglende frivillige bisiddere til psykisk sårbare er dog en svær nød at knække, fordi det er så krævende et hverv, mener Søren Carøe.

"De skal være rolige, have empati og overblik og kunne lide at gøre noget for andre mennesker. Og samtidig skal de faktisk også have en vis viden om, hvordan systemet fungerer, uden de dog behøver være socialrådgivere eller advokater. Det er jo ikke nogen nem opgave," siger han.

Kommuner skal forbedre sig
Rapporten viser samtidig, at kommunerne ikke altid er gode nok til at oplyse de psykisk sårbare om, at de ifølge paragraf 8 i forvaltningsloven har krav på en frivillig bisidder. Godt nok svarer mere end 9 ud 10 af jobcentrene, at de vejleder borgerne om retten til at have en bisidder. Men færre end 4 ud af 10 har en decideret procedure for, hvordan de informerer borgerne om muligheden for en bisidder.

"Det afhænger derfor ofte af en konkret og individuel vurdering, hvem der får vejledning om retten til en bisidder, og hvem der ikke gør," lyder det i rapporten.

Og det kan være et problem, mener Anne Jeremiassen, der er formand for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hun deltog i slutningen af september i en velbesøgt konference om frivillige bisiddere til psykisk sårbare, som blev stablet på benene af Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet. Og Anne Jeremiassen er overbevist om, at der er rum for forbedring på området.

"Fra kommunernes side bliver vi nødt til at gøre folk mere opmærksomme på, at de har en mulighed for at tage nogen med til deres møde med sagsbehandleren. Ikke fordi sagen behøver være meget alvorlig, men det kan give en tryghed i forhold til den enkelte borgers retssikkerhed," siger hun.

Anne Jeremiassen har nu bedt sin forvaltning se på, hvilke initiativer de kan sætte i søen for at forbedre oplysningen på området i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Forrige artikel Civilt overblik: En lille båd, der gynger, fonde og forskning og to gamle tænkere Civilt overblik: En lille båd, der gynger, fonde og forskning og to gamle tænkere Næste artikel Eksperter dumper nye fondsregler Eksperter dumper nye fondsregler