Ungdomsbureauet: Samfundet viser unge frem som et trofæ, men vi bliver stadig ikke hørt

De seneste år har vi talt om alt fra greenwashing til pinkwashing, imidlertid har vi overset, hvordan vi i stigende grad også er begyndt at youthwashe.

Overalt i civilsamfundet og det offentlige blomstrer det med initiativer til ungdommen: ungeråd, ungestrategier, sågar ungepaneler blot for at nævne nogle få.

Disse tiltag bør få os til at stille spørgsmålstegn ved, om de efterhånden har fået samme funktion som vægpaneler: placeret helt nede ved gulvet, hvor ingen rigtig lægger mærke til dem – til tider funktionelle, men mest af alt bare til pynt.

Hvornår giver vi reelt magt og indflydelse til unge, og hvornår er vi i færd med at youthwashe os selv og vores arbejde?

Unge er mere end deres alder

Siden 2019 har vi hyldet især den unge generation for at have sat klima på dagsordenen. Men alt imens vi med den ene hånd hylder unge for deres engagement, tordner flere kritikere i disse dage mod selv samme unge, over eksempelvis Extinction Rebellions aktion på Folkemødet under Debatten.

Når vi inddrager unge, er det afgørende, at vi ikke forsøger at sætte dem i glas og ramme, som var de glansbilleder

Oliver Anton Lunow Nielsen
Ordfører, Ungdomsbureauet

Samtidig ser vi, hvordan unge sjældent bliver hyldet for deres unikke og egentlige perspektiver, men snarere forfaldes til at blive valgt til paneldebatter alene på grund af det faktum, at de er 'en ung'.

Tydeligst fremkommer det ved, at flere medier har kæmpet et brag kamp om, at få lov til at kunne definere hvem "den danske Greta Thunberg" var blandt unge klimaaktivister.

Man kan mene, at unge skal være glade og taknemmelige for i første omgang at blive inviteret, men vi overser at denne invitation er med til alene at kvalificere unge på baggrund af deres alder. Alle er vi i færd med at fremvise unges ansigter, som var de et trofæ og bevis på, at organisationerne tænker på fremtiden, men hvilken vægt og indflydelse giver vi dét, som kommer ud af deres mund?

Når vi samtidig ser ind i en tid, hvor unge i højere grad end tidligere er en demokratisk minoritet, hvem skal så skabe den reelle forandring, hvis unge blot bidrager med fine indspark og ikke mere end det?

"Hvor er du dog velformuleret"

Tydeligst bliver det, når man som ung deltager i paneldebatter på for eksempel Folkemødet på Bornholm med det resterende civilsamfund. Her mødes man oftest med fraser som, "hvor er du dog velformuleret", og det afslører, hvordan tilliden til unge generelt er ikkeeksisterende.

Fremfor alene at typecaste unge, bør vi hylde de nye metoders evne til at få os til at tænke nyt

Oliver Anton Lunow Nielsen
Ordfører, Ungdomsbureauet

Når vi inddrager unge, er det afgørende, at vi ikke forsøger at sætte dem i glas og ramme, som var de glansbilleder. Unge bidrager i stedet med nye og afgørende spørgsmål, som potentielt medvirker til at skabe nye perspektiver på vores ellers eksisterende billeder af samfundet.  

Derfor er det afgørende, at når unge bliver ansigtet på fremtidens kamp, at vi samtidig oprigtigt tager unge alvorlig på unges egne præmisser. Vi skal tro på værdien af de nye spørgsmål, og den larm og støj som ungdommen bidrager med.

Fremfor alene at typecaste unge, bør vi hylde de nye metoders evne til at få os til at tænke nyt. For de sidste års begivenheder og bevægelser fra unge markerer en tid, hvor unge tør og vil stå frem og drømme om en fremtid, som de selv er med til at sætte deres præg på.

Derfor kalder tiden på tillid, tro og beslutningsmandat til unge – hvis ikke, må man som organisation sande, at man alene bruger ungdommen som middel til at opnå et mål, og så er der de facto tale om youthwashing.