Vinterbadeforening: Vi mangler saunaer, men Kystdirektoratet lever i det forrige århundrede

De fleste af os prøver det én gang, og så er vi afhængige. Af sauna og vinterbadning.

Pludselig bliver den danske vinter attraktiv, og det ’fix’, vi får af det, er så vidunderligt, at vi straks ønsker at melde os ind i en vinterbadeklub.

Hvis vi ellers kan. De fleste klubber har alenlange ventelister, fordi antallet af vinterbadere kun stiger hvert år. Men ventelisterne er langt fra det største problem. Det er Kystdirektoratets restriktive forvaltning af en snart 100 år gammel lovgivning.

Kystdirektoratet er den største hindring

Når kommunen bakker op omkring saunaprojekter, som enten er drevet af kommunen selv eller af frivillige vinterbadeforeninger, er det utrolig svært at få tilladelser og dispensationer fra strandbeskyttelseslinjen fra Kystdirektoratet.

Som det er i dag, tager det ofte mellem fem til seks år at få lov til at stille en mobil sauna op indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Lad nu afbureaukratiseringen og kærligheden til havet vinde over en snart 100 år gammel lovgivning

Gitte Larsen
Formand, Nordkystens Vinterbadere

Det er alt for lang tid, og kommunerne skal bruge uretmæssigt mange ressourcer på at udarbejde eller specificere kommunal- og lokalplaner for at imødekomme Kystdirektoratets meget restriktive forvaltning af Naturbeskyttelsesloven fra 1937.

I 2016 blev loven lempet, så det nu er nemmere at give dispensation for sheltere, fordi det falder ind under ”særlige tilfælde” – jævnfør paragraf 65b, stk. 1 – som betyder, at det er en facilitet til støtte for friluftslivet.

Det samme burde gælde for saunaer. Det er både uforståeligt og uacceptabelt, at saunaer ikke også betragtes som en støtte til friluftslivet.

Nordkystens Vinterbadere, som er initiativtager til denne underskriftsindsamling, har ansøgt om en mobil sauna syv måneder om året opstillet tæt på helårsbroen på strandområdet Strandbakkerne øst for Gilleleje, som er ejet af Bakkeselskabet.

Ifølge Kystdirektoratets svar er det et spørgsmål om området og sagsbehandlerens vurdering. I praksis betyder det, at én vinterbadeforening kan få dispensationen, mens en anden ikke kan. 

Vinterbadning er sundt

Enhver sauna langs de danske kyster skal naturligvis opstilles med hensyntagen til naboer, dyreliv og det unikke strandområde. Vores smukke strande og have er i høj grad også værd at besøge og bruge om vinteren, og vinterbadning er sundt for både krop og sjæl.

Spørgsmålet er, om lovgivning og forvaltning tilpasses virkeligheden og vores moderne livsstil og behov?

Gitte Larsen
Formand, Nordkystens Vinterbadere

Det højner livskvaliteten, fordi det virker godt på en lang række lidelser, for eksempel migræne, smerter, gigt, angst, depression og ensomhed, som flere og flere af os må leve med. Det styrker vores vejrtrækning og blodomløb, og det gør os ”glade i låget.” Endorfiner og andre lykkehormoner suser rundt i kroppen efter turen i det kolde hav, og kulde-/varmeterapi er aldeles gavnligt for helbredet og giver god energi.

Det har vi brug for i en ellers lang, til tider rå og mørk, vinterperiode på vores breddegrader.

Og så er det nu endelig videnskabeligt bevist af ph.d. Susanne Søborg, der med hendes forskning og bøgerne Hop i havet og senest Thermalist. Kulde, varme og åndedrættet – den livsforlængende antistress-kur slår fast, at vinterbadning er sundt, fordi det aktiverer det brune fedt og sænker stressniveauet.

På sigt må vinterbadningen forbedre vores helbred og velvære til gavn for os selv og ikke mindst samfundet.

Løsningen er nem

Derfor foreslår vi, at paragraf 65b, stk. 1 specificeres, så det bliver langt lettere at give dispensation til ikke kun sheltere men også til mobile saunaer, der støtter friluftslivet om vinteren.

Som det er i dag, tager det ofte mellem fem til seks år at få lov til at stille en mobil sauna op

Gitte Larsen
Formand, Nordkystens Vinterbadere

Måske kunne en skriftlig tilkendegivelse fra kommunen til Kystdirektoratet gøre det ud for et dispensationsdokument? Sagsbehandlingsbyrden ville mindskes ret hurtigt, og vi virkelystne borgere og vinterbadere ville kunne tilbyde en mere og mere populær udendørs aktivitet på de danske strande om vinteren – også for helårsturister.

Sundhed og fællesskaber omkring den fantastiske oplevelse, det er at vinterbade og gå i sauna, er blot nogle af fordelene ved et vinterbadeparadis. Trygheden ved at bade sammen med andre er også vigtig. Med saunaer samles vi langs kysterne i stedet for at bade alle mulige og umulige steder hver for sig.

Vinterbadning er kommet for at blive, og for hvert år vil der komme flere vinterbadere og foreninger til. Mængden af ansøgninger om at opstille mobile eller permanente saunaer langs kysten vil blive ved med at vokse. Spørgsmålet er, om lovgivningen og forvaltningen af den tilpasses virkeligheden og vores moderne livsstil og behov?

Skal tilpasses naturen

Vi forestiller os ikke, at vi plastrer vores kyster og hvert andet strandhjørne til med grimme enheder eller vandlande i billig plastik, der falder helt uden for landskabet. Det er ingen interesserede i. Tværtimod, saunaer kan falde ind i naturen lige så smukt, som sheltere kan.

De skønne naturoplevelser er også en del af vinterbadningen, og vores ønske er at kunne være i og ved havet om vinteren og samtidig kunne få varmen. Med højt til himlen og nem adgang til både det kolde dyp og sauna. Helt i tråd med formålet med Naturbeskytte­lsesloven, der skal ”bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier, der er knyttet til kysterne.”

Vinterbadeforeninger i Danmark har et kæmpe potentiale og bidrager til at udvikle ”Vandkantsdanmark” ved at fastholde og tiltrække borgere, sommerhusejere og turister. Lad nu afbureaukratiseringen og kærligheden til havet, kulden og varmen vinde over en snart 100 år gammel lovgivning og giv os et vinterbadeparadis til glæde og gavn for alle. 

Vinterbadeklubber i Danmark (VID) vurderer, at der er mange tusinde flere vinterbadere end de godt 70.000, de har registreret.