WeShelter: En succesfuld frivilligindsats kommer ikke af sig selv

Ensomhed og social isolation er blandt de største hindringer for, at hjemløse og udsatte kan etablere sig i samfundet. Kommuner og civilsamfund bør arbejde sammen om at bekæmpe ensomhed og social isolation ved at involvere frivillige i arbejdet, skriver Ole Abildgaard Mikkelsen og Lise Larsen.

Placeholder image
Frivillige kan være brobyggere til samfundet og det afgørende værktøj i kampen mod ensomhed, skriver Ole Abildgaard Mikkelsen og Lise Larsen. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Manglende sociale netværk er ofte medvirkende til, at hjemløse og socialt udsatte mister deres sociale færdigheder. Det fører ofte til, at nuværende og tidligere hjemløse enten fastholdes i eller falder tilbage i hjemløshed. Men der findes en vej ud af ensomhedens greb.     

Frivillige kan være brobyggere til samfundet og det afgørende værktøj i kampen mod ensomhed. I modsætning til socialfagligt personale har frivillige ingen pædagogisk dagsorden eller offentlige rammer at manøvrere inden for.   

Stigmaet, som lønnet personale ofte må bære i relationen til socialt udsatte mennesker, klæber sig ikke til frivillige. Det er nemlig ikke lønnen, der motiverer dem til at dukke op. Resultatet er en mere ligeværdig og autentisk relation udenfor institutionerne og det system, som mange mennesker på kanten af samfundet føler sig fastlåst i.   

Frivillige skaber frirum  

Vores frivillige indsatser er udviklet for at understøtte det professionelle arbejde, der dagligt udføres på herberger, væresteder og tilbud – både egne og i regi af kommune og andre organisationer.     

Ved at bringe hinandens forskellige muligheder og kompetencer godt i spil, kan vi gennem frivilliginvolvering gøre en forskel for de mennesker, der har allermest brug for det. 

Ole Abildgaard Mikkelsen og Lise Larsen, hhv. direktør og organisationskonsulent, WeShelter

Den frivillige relation erstatter altså ikke, men er et stærkt supplement til det professionelle socialfaglige arbejde.  At den frivillige ikke har en pædagogisk dagsorden eller en behandlerrolle overfor brugerne understreges på introduktionskurser, i efteruddannelsen og i den løbende kontakt med den frivillige.   

Det kommer ikke blot den frivillige til gode. For det udsatte menneske tydeliggør det også ligeværdigheden mellem parterne. Involveringen af frivillige kan gøre en forskel. Men hvordan får man frivillige ind i kampen mod ensomhed på sociale tilbud, hvis man ikke allerede har det?  

Fire gode råd  

I WeShelter ved vi, at en succesfuld frivilligindsats på herberger, boformer og tilbud ikke kommer af sig selv. På baggrund af årelang erfaring kommer her fire råd til kommunalt ansatte og herberger, boformer og tilbud, som ønsker at involvere frivillige i arbejdet mod ensomhed og social isolation.   

  • Først og fremmest er det vigtigt at afstemme forventninger til sin frivilligindsats. Det skal være klart, hvordan arbejdet med frivillige bidrager til organisationens arbejde og målsætninger. Frivilligheden må ikke blive en genvej til at få løst socialfaglige opgaver, men skal derimod kunne tilføre unik værdi og supplere den professionelle indsats med personalets opbakning.  
  • Når en frivilligindsats skal søsættes, er det vigtigt at finde de rette frivillige og klæde dem på til opgaven. Det kan være en fordel at rekruttere frivillige med en vis robusthed, da arbejdet med hjemløse og udsatte kan påkræve det. Være derfor ikke bange for at screene potentielle frivillige med henblik på at finde de rette matches. Introduktionskurser, hvor de frivillige bliver klædt på til deres opgaver, er et vigtigt led i processen. 
  • Et godt frivilligmiljø og samarbejde med personale og organisation bør understøttes løbende. Ved at holde kurser, arrangementer og sparring på tværs af frivilligmiljøet, sørge for løbende dialog og i det hele taget sikre, at frivillige føler sig velkomne, anerkendte og værdsatte, undgår man at frivillige mister motivation og oplever at stå alene. 
  • Sidst men ikke mindst nødvendiggør en frivilligindsats for udsatte selvfølgelig, at der er udsatte mennesker, som har lyst til at tage del. Personale og frivillige skal derfor synliggøre de frivillige indsatser. Både i forhold til at reklamere og skabe forståelse for frivilligindsatsen med informationsmateriale og ved fysisk synlighed.  

Involvering af frivillige på herberger, boformer og tilbud er ikke et garanteret værn mod ensomhed og social isolation for mennesker, der lever på kanten.   

Det kræver grundig forberedelse, faglig refleksion og løbende pleje, hvis fællesskab og værdige liv skal blomstre. Og ikke mindst kræver det samarbejde på tværs mellem kommuner og civilsamfund.

Ved at bringe hinandens forskellige muligheder og kompetencer godt i spil, kan vi gennem frivilliginvolvering gøre en forskel for de mennesker, der har allermest brug for det.  


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser