Sjældne-dagen er en international opmærksomhedsdag for sjældne sygdomme og handicap, der siden 2008 er blevet fejret på den sidste dag i februar. I Danmark markeres dagen stort hver fjerde år, når skudåret bringer den ægte sjældne dato – 29. februar – med sig.
Formålet med Sjældne-dagen er først og fremmest at skabe opmærksomhed omkring sjældne sygdomme. Dette er både i forhold til den brede offentlighed og i forhold til politikere og beslutningstagere. Et andet vigtigt aspekt af dagen er også, at mennesker med sjældne sygdomme får mulighed for at mødes og danne fællesskaber.
Initiativet til Sjældne-dagen er taget af den europæiske sjældne-organisation, Eurordis. Eurordis koordinerer dagen på internationalt niveau, mens paraplyorganisationer som Sjældne Diagnoser koordinerer dagen på nationalt niveau.
Paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser afholder fællesarrangement på Sjældne-dagen klokken 17-18 i Industriens Hus. H.M. dronning Mary overrækker Sjældne-prisen, der uddeles hvert fjerde år.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/6923/hkh-kronprinsesse-mary-elizabeth.jpeg)