21. februar 2024 kl. 08.00Ministersvar
svarer Sophie Løhde
Sundheds- og Ældreudvalget spørger indenrigs- og sundhedsministeren, Sophie Løhde, om regionernes kapacitet til at tilbyde sensorbaseret glukosemålere, hvis det måtte blive besluttet og afsat midler til at udrulle tilbuddet til flere diabetikere, end allerede aftalt/besluttet
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 13, Spørgsmål 5
Hvad kan ministeren oplyse om regionernes kapacitet til at tilbyde sensorbaseret glukosemålere, hvis det måtte blive besluttet og afsat midler til at udrulle tilbuddet til flere diabetikere, end allerede aftalt/besluttet?
Svar fra onsdag den 21. februar 2024
”Hvad kan ministeren oplyse om regionernes kapacitet til at tilbyde sensorbaseret glukosemålere, hvis det måtte blive besluttet og afsat midler til at udrulle tilbuddet til flere diabetikere, end allerede aftalt/besluttet?” Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om bidrag til besvarelsen. Danske Regioner oplyser følgende:
”Regionerne har besluttet at afsætte midler til, at alle med type 1-diabetes skal tilbydes en sensorbaseret glukosemåler som behandlingsredskab, som regionernes Behandlingsråd anbefaler. Da de aktuelle dækningsgrader i regionerne, og de økonomiske forudsætninger for at prioritere midler til området, er forskellige, sker indfasningen i forskellige tempi, men i alle regioner inden for den 5-årige implementeringsperiode, som Behandlingsrådet har lagt op til.
Det er Danske Regioners vurdering, at de allerede igangsatte initiativer ift. at udbrede sensorbaserede glukosemålere til alle med type 1-diabetes og forsøgsordningen ift. type 2-diabetes, lægger pres på kapaciteten i regionernes diabetesambulatorier. Det er således vurderingen, at det ikke vil være muligt at overføre flere patienter med type 2-diabetes til behandling med en sensorbaseret glukosemåler, førend de igangværende initiativer er gennemført. Regionerne skal have kapacitet til sideløbende at arbejde med en omstilling af diabetesambulatorierne til mere behovsstyrede ambulatorier og til at udvikle digitale løsninger, som muliggør, at fysiske kontroller i højere grad kan erstattes af hjemmemonitorering.
Danske Regioner finder det desuden nødvendigt med en faglig vurdering af hvilke patienter med type 2-diabetes, der vil have gavn af en glukosemåler som behandlingsredskab og en vurdering af omkostningseffektiviteten, inden der sker en yderligere udrulning. Det vil forsøgsordningen og Behandlingsrådets opfølgende vurdering bidrage med viden om.
Hvis ønsket er, at flere patienter med type 2-diabetes skal have adgang til en sensorbaseret glukosemåler, før forsøgsordningen er gennemført og Behandlingsrådet har foretaget en vurdering, kan der ses på kapacitet og økonomi i kommunerne.
Kommunerne har mulighed for at tildele sensoren som et hjælpemiddel til de patienter, som ikke er omfattet af retningslinjerne for at få en glukosemåler tildelt som et behandlingsredskab.
Der gøres desuden opmærksom på, at størstedelen af patienterne med type 2diabetes behandles i almen praksis. I henhold til Sundhedsstyrelsen lever ca. 225.000 danskere med type 2-diabetes og antallet er i vækst. Hvis det besluttes at udvide tilbuddet om sensorbaserede glukosemålere til patienter med type 2-diabetes, som ikke er i forløb i regionernes diabetesambulatorier, vil det kræve nye måder at tilrettelægge diabetesbehandlingen i almen praksis, hvilket skal tænkes med i en eventuel udrulning til en bredere målgruppe.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om bidrag til besvarelsen. Danske Regioner oplyser følgende:
”Regionerne har besluttet at afsætte midler til, at alle med type 1-diabetes skal tilbydes en sensorbaseret glukosemåler som behandlingsredskab, som regionernes Behandlingsråd anbefaler. Da de aktuelle dækningsgrader i regionerne, og de økonomiske forudsætninger for at prioritere midler til området, er forskellige, sker indfasningen i forskellige tempi, men i alle regioner inden for den 5-årige implementeringsperiode, som Behandlingsrådet har lagt op til.
Det er Danske Regioners vurdering, at de allerede igangsatte initiativer ift. at udbrede sensorbaserede glukosemålere til alle med type 1-diabetes og forsøgsordningen ift. type 2-diabetes, lægger pres på kapaciteten i regionernes diabetesambulatorier. Det er således vurderingen, at det ikke vil være muligt at overføre flere patienter med type 2-diabetes til behandling med en sensorbaseret glukosemåler, førend de igangværende initiativer er gennemført. Regionerne skal have kapacitet til sideløbende at arbejde med en omstilling af diabetesambulatorierne til mere behovsstyrede ambulatorier og til at udvikle digitale løsninger, som muliggør, at fysiske kontroller i højere grad kan erstattes af hjemmemonitorering.
Danske Regioner finder det desuden nødvendigt med en faglig vurdering af hvilke patienter med type 2-diabetes, der vil have gavn af en glukosemåler som behandlingsredskab og en vurdering af omkostningseffektiviteten, inden der sker en yderligere udrulning. Det vil forsøgsordningen og Behandlingsrådets opfølgende vurdering bidrage med viden om.
Hvis ønsket er, at flere patienter med type 2-diabetes skal have adgang til en sensorbaseret glukosemåler, før forsøgsordningen er gennemført og Behandlingsrådet har foretaget en vurdering, kan der ses på kapacitet og økonomi i kommunerne.
Kommunerne har mulighed for at tildele sensoren som et hjælpemiddel til de patienter, som ikke er omfattet af retningslinjerne for at få en glukosemåler tildelt som et behandlingsredskab.
Der gøres desuden opmærksom på, at størstedelen af patienterne med type 2diabetes behandles i almen praksis. I henhold til Sundhedsstyrelsen lever ca. 225.000 danskere med type 2-diabetes og antallet er i vækst. Hvis det besluttes at udvide tilbuddet om sensorbaserede glukosemålere til patienter med type 2-diabetes, som ikke er i forløb i regionernes diabetesambulatorier, vil det kræve nye måder at tilrettelægge diabetesbehandlingen i almen praksis, hvilket skal tænkes med i en eventuel udrulning til en bredere målgruppe.”
