”Vil ministeren punkt for punkt redegøre for udmøntningen af de af sundhedsreformens (maj 2022) initiativer og afsatte midler, som retter sig mod personer med kroniske sygdomme, herunder diabetes? Hvilke initiativer og afsatte midler er udmøntet, og hvad mangler?”

Svar:

Et af de overordnede formål med Sundhedsaftalen fra maj 2022 var bl.a. at gøre sundhedsvæsnet mere robust, og at sætte retning for den nødvendige omstilling af sundhedsvæsnet. Det er bl.a. ved at styrke det nære sundhedsvæsen og kvaliteten i den nære sundhedsindsats, så flere eksempelvis kan leve et godt og langt liv med kronisk sygdom.

Flere initiativer i aftalen er til gavn for borgere med kronisk sygdom, herunder diabetes. Nedenfor fremgår status på udmøntning for initiativerne, som er mere eller mindre direkte målrettet borgere med kronisk sygdom.

Initiativer rettet mod personer med kronisk sygdom, som er udmøntet:

• Kvalitetsplanen for det nære sundhedsvæsen og kvalitetstandarder for patientrettet forebyggelse.

Kvalitetsplanen for det nære sundhedsvæsen skal bl.a. bidrage til omstillingen til det nære sundhedsvæsen, og til at forebygge, at fx kroniske sygdomme udvikler sig og bliver mere behandlingskrævende. Med kvalitetsplanen er det muligt at stille forpligtende krav til bl.a. kommunale sundhedsindsatser, og derved løfte indsatserne til gavn for borgere i hele landet.

I juni 2023 vedtog Folketinget enstemmigt lovforslaget om kvalitetsplanen, og som led i denne, har Sundhedsstyrelsen haft til opgave at udarbejde kvalitetsstandarder for patientrettet forebyggelse for borgere med kroniske sygdomme. Det skal sikre adgang til forebyggelsestilbud af høj kvalitet i kommunerne i form af fx bedre og mere ensartede tilbud om bl.a. fysisk aktivitet, ernæringsindsatser og sygdomsmestring. Kvalitetsstandarderne blev offentliggjort i januar 2024. Der blev afsat ca. 100 mio. kr. i 2023 stigende til ca. 130 mio. kr. årligt fra 2029 og frem til kommunernes implementering af kvalitetsstandarderne målrettet patientrettet forebyggelse.

• Delramme på 500 mio. kr. til IT, teknologi og udstyr fra puljen til nærhospitaler.

I december 2023 indgik regeringen en aftale med KL og Danske Regioner om mere behandling i eget hjem over perioden 2023-2028. Aftalen udmønter 500 mio. kr. til IT, teknologi og udstyr, som blev afsat som en del af puljen til nærhospitaler.

Aftalen indeholder fem konkrete indsatser for en styrket hjemmebehandling frem mod 2028, hvoraf hjemmemonitorering og målrettet kontrol til borgere med kronisk sygdom, herunder diabetes, KOL og hjertesvigt, er et af indsatsområderne.

Aftalepartierne er bl.a. enige om, at regionerne på baggrund af anbefalingen fra Behandlingsrådet skal fortsætte udrulningen af sensorbaserede glukosemålere til voksne med type-1 diabetes. Der arbejdes derudover videre med at udvikle en digital løsning, der bl.a. kan opsamle data fra glukosemålere og gør det muligt at erstatte faste, fysiske kontroller med hjemmemonitorering.

Aftaleparterne er således enige om, at regionerne i 2024-2026 som en forsøgsordning skal tilbyde sensorbaserede glukosemålere til voksne med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, og som har et blodsukkermål på over 53 mmol/l. Det skønnes at være ca. 4.400 patienter, som efter en indfasning kan tilbydes en glukosemåler i 2025 og 2026. Ordningen skal følges af Behandlingsrådet, som skal vurdere, om og i så fald hvilke patienter med type 2-diabetes, der er grundlag for at tilbyde sensorbaserede glukosemålere, herunder forholdet mellem omkostninger og effekt. Parterne er enige om på denne baggrund at tage stilling til, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte til en udvalgt gruppe af patienter med type 2-diabetes.

Initiativer som endnu ikke er igangsat/udmøntet

• Etablering af (fysiske) nærhospitaler.

Der blev afsat 4 mia. kr. til op til 25 nærhospitaler, hvoraf en delramme på 500 mio. kr. fra den samlede pulje blev afsat til IT, teknologi og udstyr. Nærhospitaler skulle bl.a. bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne i områder, hvor der er langt til nærmeste akutsygehus. Det skulle eksempelvis gøre det muligt for borgere med kronisk sygdom at få foretaget ukomplicerede undersøgelser i nærhospitalet via fremskudte regionale funktioner.

I foråret 2023 besluttede regeringen, at etableringen af nærhospitaler og udmøntningen nærhospitalspuljen skal afvente Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, som offentliggøres i foråret 2024. Det er bl.a. af hensyn til, at nærhospitaler er et nyt element i det samlede sundhedsvæsen, og at det skal hænge sammen med den samlede udvikling af sundhedsvæsnet. Regeringen besluttede samtidig at udmønte delrammen på 500 mio. kr. til IT, teknologi og udstyr, j ovenfor.