IFU ansætter ny investeringsdirektør

Lars Krogsgaard er tiltrådt som ny chief investment officer i IFU. Her skal han være med til at øge fondens bæredygtige investeringer.

Lars Krogsgaard
Lars Krogsgaard Investeringsdirektør, IFU
Torben Huss
Torben Huss (56) Administrerende direktør, IFU

Som ny investeringsdirektør i IFU skal Lars Krogsgaard holde styr på fondens mere end 200 aktive investeringer.

Det skriver Investeringsfonden for Udvikling i en pressemeddelelse. 

Lars Krogsgaard har en fortid som seniorpartner og investeringsdirektør i kapitalfonden Procuritas. Senest har han arbejdet med private investeringer og siddet i en række bestyrelser. Hans samlede erfaring kommer IFU til at nyde godt af, siger administrerende direktør Torben Huss.

"Han kommer med en betydelig viden og erfaring fra 30 år med investeringer i både ind- og udland, hvilket jeg er sikker på, at IFU får stor gavn af i forhold til vores strategi, hvor vi både skal øge investeringerne og understøtte FN's 17 verdensmål," lyder det fra Torben Huss i pressemeddelelsen.

IFU er en selvejende statslig fond, der hjælper danske og internationale partnere med at investere i udviklingslande. Fonden har et særligt fokus på at understøtte FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. 

Den nye investeringsdirektør, Lars Krogsgaard, har en bachelor i økonomi fra CBS og en MBA i Finance og International Business fra New York University. 

Han tiltrådte stillingen 9. april.

mariesj@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv forskning gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement