5 tips: Sådan kan kommuner fremme socialøkonomien

SOCIALØKONOMI: Der kan være mange fordele i at støtte socialøkonomiske virksomheder. Selveje Danmark har undersøgt, hvilke muligheder kommunerne har for at støtte op. Læs de fem tips her.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Et mere rummeligt arbejdsmarked, bedre velfærd for udsatte borgere, jobskabelse, færre udgifter til overførselsindkomster og flere skatteindtægter. Det er blot nogle af de fordele, som kommuner kan opnå ved at satse på socialøkonomiske virksomheder.

Det lyder umiddelbart som en win-win-situation. Som udgangspunkt er det imidlertid ulovligt for kommuner at støtte enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder. Men der er hjælp at hente.

Den nye udbudslov byder nemlig på nye muligheder. Selveje Danmark er brancheforeningen for selvejende nonprofit-organisationer på velfærdsområdet. De har beskrevet mulighederne i vejledningen "Gang i socialøkonomien".

I får her deres tips til, hvordan I som kommune kan styrke socialøkonomien.

1. Gør brug af kommunens tomme lokaler
Som udgangspunkt er det ulovligt at yde støtte til udvalgte socialøkonomiske virksomheder. Forbuddet gælder, uanset om det er direkte økonomisk støtte eller indirekte økonomisk støtte i form af udleje af fast ejendom til under markedspris.

Men her har I også mulighed for at støtte op om de socialøkonomiske virksomheder.

Markedsprisen fastsættes som den pris, som kommunen til en uvildig tredjemand kan sælge eller udleje til. Nogle gange er der ikke et reelt marked for udleje af en bygning, og her vil markedsprisen derfor kunne være lav. Kommunen kan eksempelvis udleje bygninger og lokaler billigt til socialøkonomiske virksomheder, hvis ingen andre er interesserede i at leje lokalerne.

I kan dermed med fordel tilbyde socialøkonomiske virksomheder lokaler til en meget lav leje.

2. Tilbyd råd og vejledning
En anden måde, I kan styrke socialøkonomien på, er ved at tilbyde en generel støtte til erhvervslivet. En støtte, der kan komme alle virksomheder til gode.

Det kan I gøre ved at tilbyde vejledning om start, drift og udvikling af virksomheder.

En anden ting, I kan gøre, er at ansætte medarbejdere med ekspertise inden for socialøkonomi, som kan varetage den funktion.

Det kan virke banalt, men det er en stor hjælp til socialøkonomiske iværksættere eller nye virksomheder.

3. Øremærk jeres støtte til et overordnet formål
En fjerde mulighed, I har, er at yde støtte til virksomheder, der varetager opgaver, som kommunen selv kunne varetage. Dog på én betingelse; støtten skal øremærkes det overordnede formål og ikke til én bestemt virksomhed.

Som kommune skal I føre tilsyn og kontrollere, at støtten udelukkende bruges til det pågældende formål.

Her er det også interessant at kaste et blik på den såkaldte "Fair Trade"-sag.

I maj 2013 blåstemplede Økonomi- og Indenrigsministeriet kommuners "dyrere" indkøb, hvis kommunen med indkøbet påtager sig et generelt samfundsansvar og agerer rollemodel.

I kan dermed i visse tilfælde yde støtte til socialøkonomiske virksomheder, hvis der varetages et anerkendt samfundsøkonomisk ansvar. Helt lovligt.

4. Reservér jeres kontrakter
Den nye udbudslov giver konkrete muligheder for at samarbejde og handle med socialøkonomiske virksomheder.

Kigger vi på  § 54 i udbudsloven fremgår det, at I kan reservere kontrakter til socialøkonomiske virksomheder, hvor mere end 30 procent af de ansatte er enten handicappede eller "dårligt stillede personer". Der er altså mulighed for at vælge socialøkonomiske virksomheder, når man som kommune køber ind.

Af § 190 fremgår det, at I kan reservere kontrakter begrænset til udbud inden for sundheds-, social- og kulturområdet. Det kan for eksempel være sociale foranstaltninger for børn, ældre og handicappede.

Men her skal I holde øje med, at det kun er muligt for socialøkonomiske virksomheder, som opfylder en række betingelser. Det gælder blandt andet formål og geninvestering af udbytte.

Det at reservere en kontrakt kan være en god måde fra kommunens side at være startmotor til etableringen af en socialøkonomisk virksomhed på. Herunder også at opbygge relationer til andre kunder end kommunen.  

Et eksempel kunne være kommunens kantine.

Her kan en socialøkonomisk virksomhed få til opgave at drive kantinen. Samtidig med at de lærer at drive stedet og styrker deres kompetencer, kan de også bruge perioden på eksempelvis at få en aftale i hus om at drive kantine i en anden virksomhed i lokalområdet, når deres treårige kontrakt udløber.

På den måde kan I hjælpe socialøkonomiske virksomheder med at etablere sig.

Når den treårige periode på en reserveret kontrakt er forbi, har I som kommune to muligheder.

Enten kan I lave en ny reserveret kontrakt, hvor den, der tidligere har fået tildelt kontrakten, ikke kan få opgaven igen. Alternativt kan I udbyde opgaven på almindelige vilkår, og så kan alle, herunder den, der tidligere har haft opgaven, også byde på den.

5. Lad socialøkonomiske virksomheder overtage nogle af kommunens opgave
Har I som kommune en opgave, som I mener kunne blive løst bedre i socialøkonomiske hænder, så står det jer frit for at foreslå en eller flere socialøkonomiske virksomheder at løfte opgaven.

I kan eksempelvis vælge at nedlægge jeres egen ydelse eller produkt og i stedet købe det hos socialøkonomiske virksomheder.

Her er det ofte jer selv, som skal tage initiativet til det. I bevarer som kommune det politiske ansvar for den lovbestemte kommunale opgave, selv om det er den socialøkonomiske virksomhed, som løfter opgaven. Den socialøkonomiske virksomhed er altså fuldstændig løsrevet fra det offentlige.

Forrige artikel Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Næste artikel Lær af de største bommerter på Bornholm Lær af de største bommerter på Bornholm
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?