5 tips: Sådan kan kommuner fremme socialøkonomien

SOCIALØKONOMI: Der kan være mange fordele i at støtte socialøkonomiske virksomheder. Selveje Danmark har undersøgt, hvilke muligheder kommunerne har for at støtte op. Læs de fem tips her.

Et mere rummeligt arbejdsmarked, bedre velfærd for udsatte borgere, jobskabelse, færre udgifter til overførselsindkomster og flere skatteindtægter. Det er blot nogle af de fordele, som kommuner kan opnå ved at satse på socialøkonomiske virksomheder.

Det lyder umiddelbart som en win-win-situation. Som udgangspunkt er det imidlertid ulovligt for kommuner at støtte enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder. Men der er hjælp at hente.

Den nye udbudslov byder nemlig på nye muligheder. Selveje Danmark er brancheforeningen for selvejende nonprofit-organisationer på velfærdsområdet. De har beskrevet mulighederne i vejledningen "Gang i socialøkonomien".

I får her deres tips til, hvordan I som kommune kan styrke socialøkonomien.

1. Gør brug af kommunens tomme lokaler
Som udgangspunkt er det ulovligt at yde støtte til udvalgte socialøkonomiske virksomheder. Forbuddet gælder, uanset om det er direkte økonomisk støtte eller indirekte økonomisk støtte i form af udleje af fast ejendom til under markedspris.

Men her har I også mulighed for at støtte op om de socialøkonomiske virksomheder.

Markedsprisen fastsættes som den pris, som kommunen til en uvildig tredjemand kan sælge eller udleje til. Nogle gange er der ikke et reelt marked for udleje af en bygning, og her vil markedsprisen derfor kunne være lav. Kommunen kan eksempelvis udleje bygninger og lokaler billigt til socialøkonomiske virksomheder, hvis ingen andre er interesserede i at leje lokalerne.

I kan dermed med fordel tilbyde socialøkonomiske virksomheder lokaler til en meget lav leje.

2. Tilbyd råd og vejledning
En anden måde, I kan styrke socialøkonomien på, er ved at tilbyde en generel støtte til erhvervslivet. En støtte, der kan komme alle virksomheder til gode.

Det kan I gøre ved at tilbyde vejledning om start, drift og udvikling af virksomheder.

En anden ting, I kan gøre, er at ansætte medarbejdere med ekspertise inden for socialøkonomi, som kan varetage den funktion.

Det kan virke banalt, men det er en stor hjælp til socialøkonomiske iværksættere eller nye virksomheder.

3. Øremærk jeres støtte til et overordnet formål
En fjerde mulighed, I har, er at yde støtte til virksomheder, der varetager opgaver, som kommunen selv kunne varetage. Dog på én betingelse; støtten skal øremærkes det overordnede formål og ikke til én bestemt virksomhed.

Som kommune skal I føre tilsyn og kontrollere, at støtten udelukkende bruges til det pågældende formål.

Her er det også interessant at kaste et blik på den såkaldte "Fair Trade"-sag.

I maj 2013 blåstemplede Økonomi- og Indenrigsministeriet kommuners "dyrere" indkøb, hvis kommunen med indkøbet påtager sig et generelt samfundsansvar og agerer rollemodel.

I kan dermed i visse tilfælde yde støtte til socialøkonomiske virksomheder, hvis der varetages et anerkendt samfundsøkonomisk ansvar. Helt lovligt.

4. Reservér jeres kontrakter
Den nye udbudslov giver konkrete muligheder for at samarbejde og handle med socialøkonomiske virksomheder.

Kigger vi på  § 54 i udbudsloven fremgår det, at I kan reservere kontrakter til socialøkonomiske virksomheder, hvor mere end 30 procent af de ansatte er enten handicappede eller "dårligt stillede personer". Der er altså mulighed for at vælge socialøkonomiske virksomheder, når man som kommune køber ind.

Af § 190 fremgår det, at I kan reservere kontrakter begrænset til udbud inden for sundheds-, social- og kulturområdet. Det kan for eksempel være sociale foranstaltninger for børn, ældre og handicappede.

Men her skal I holde øje med, at det kun er muligt for socialøkonomiske virksomheder, som opfylder en række betingelser. Det gælder blandt andet formål og geninvestering af udbytte.

Det at reservere en kontrakt kan være en god måde fra kommunens side at være startmotor til etableringen af en socialøkonomisk virksomhed på. Herunder også at opbygge relationer til andre kunder end kommunen.  

Et eksempel kunne være kommunens kantine.

Her kan en socialøkonomisk virksomhed få til opgave at drive kantinen. Samtidig med at de lærer at drive stedet og styrker deres kompetencer, kan de også bruge perioden på eksempelvis at få en aftale i hus om at drive kantine i en anden virksomhed i lokalområdet, når deres treårige kontrakt udløber.

På den måde kan I hjælpe socialøkonomiske virksomheder med at etablere sig.

Når den treårige periode på en reserveret kontrakt er forbi, har I som kommune to muligheder.

Enten kan I lave en ny reserveret kontrakt, hvor den, der tidligere har fået tildelt kontrakten, ikke kan få opgaven igen. Alternativt kan I udbyde opgaven på almindelige vilkår, og så kan alle, herunder den, der tidligere har haft opgaven, også byde på den.

5. Lad socialøkonomiske virksomheder overtage nogle af kommunens opgave
Har I som kommune en opgave, som I mener kunne blive løst bedre i socialøkonomiske hænder, så står det jer frit for at foreslå en eller flere socialøkonomiske virksomheder at løfte opgaven.

I kan eksempelvis vælge at nedlægge jeres egen ydelse eller produkt og i stedet købe det hos socialøkonomiske virksomheder.

Her er det ofte jer selv, som skal tage initiativet til det. I bevarer som kommune det politiske ansvar for den lovbestemte kommunale opgave, selv om det er den socialøkonomiske virksomhed, som løfter opgaven. Den socialøkonomiske virksomhed er altså fuldstændig løsrevet fra det offentlige.

Forrige artikel Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Næste artikel Lær af de største bommerter på Bornholm Lær af de største bommerter på Bornholm
Civilsamfundets Videnscenter udvider

Civilsamfundets Videnscenter udvider

VERSION 2.0: Fra i dag kan du gå på opdagelse i Civilsamfundets nye, udvidede videnscenter. Ud over et stort udvalg af guideartikler og redskaber kan du fremover få overblik over ny civilsamfundsforskning og finde undervisningsmaterialer til din forening eller organisation.

Gør beslutningerne mere demokratiske med digitale afstemninger

Gør beslutningerne mere demokratiske med digitale afstemninger

BOGGUDDRAG: Med digitale afstemninger kan civilsamfundsorganisationer inddrage flere i beslutningsprocesserne og skabe en mere inkluderende frivillighedskultur. Jacob Bøtter er forfatter til bogen Fuck it, Ship it som er en samling digitale muligheder og værktøjer. Her får du et uddrag fra bogen og et digitalt værktøj, som ifølge Jacob Bøtter kan løfte civilsamfundsorganisationers arbejde.

Frem videndeling i organisationen med jeres egen Wikipedia

Frem videndeling i organisationen med jeres egen Wikipedia

BOGUDDRAG: Skab bedre videndelingen og erfaringsudveksling med jeres egen Wikipedia, som alle medarbejdere og frivillige let kan bidrage til. Jacob Bøtter er forfatter til bogen “Fuck it, ship it”, som er en samling digitale muligheder og værktøjer. Her får du et uddrag fra bogen og et digitalt værktøj, som ifølge Jacob Bøtter kan løfte civilsamfundsorganisationers arbejde.

Digitale tjeklister gør det lettere at oplære nye frivillige

Digitale tjeklister gør det lettere at oplære nye frivillige

BOGUDDRAG: Med digitale tjeklister kan I let overdrage arbejdsopgaver fra én medarbejder til en anden og eksempelvis dele best practice for oplæring af nye frivillige. Jacob Bøtter er forfatter til bogen “Fuck it, ship it”, som indeholder en samling digitale værktøjer. Her får du et uddrag fra bogen og et digitalt værktøj, som kan løfte civilsamfundsorganisationers arbejde.

Tjekliste: Har I husket den gode GDPR-hygiejne?

Tjekliste: Har I husket den gode GDPR-hygiejne?

PERSONDATA: Når I hører ordet 'GDPR', tænker mange af jer muligvis: "Det har vi indført. Det er vi færdige med." Men at sikre persondatasikkerhed er et vedvarende arbejde, som skal vedligeholdes. Her får I to tjeklister, som I kan bruge til at sikre, at de gode GDPR-vaner bliver holdt ved lige i jeres forening.

Q&A: Få svar på fem spørgsmål, foreninger ofte stiller om GDPR

Q&A: Få svar på fem spørgsmål, foreninger ofte stiller om GDPR

GDPR: Hvad må foreninger bruge oplysninger om medlemmerne til? Og hvornår må de videregive oplysningerne? Det er blot to ud af mange spørgsmål, som foreninger ofte stiller om GDPR-reglerne. Få Justitsministeriets svar på de mest udbredte spørgsmål her.

Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger

Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger

FUNDRAISING: Hvert år bliver hundredvis af fondsansøgninger kasseret, fordi de ikke lever op til basale krav fra fondene. Grant Compass giver dig her deres bedste tips til at undgå klassiske fejl i arbejdet med fondsansøgninger.

Sådan øger I chancerne for at få fondsmidler med fællesansøgninger

Sådan øger I chancerne for at få fondsmidler med fællesansøgninger

SAMARBEJDE: Når organisationer går sammen om at lave fællesprojekter, kan det øge chancerne for at få fondsstøtte. Men hvis fællesansøgninger skal lykkes, kræver det blandt andet en klar rolle- og ansvarsfordeling. Her får I Egmont Fonden og Nordea-fondens råd til, hvordan I får succes med at søge fondsmidler i fællesskab.

Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet

Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet

FOLKEMØDEGUIDE: Events kan sikre omtale og effekt. Men det kræver særlig planlægning at brænde igennem med Folkemødets mere end 3.000 konkurrerende events. Her er eventmager Eva Hesses bedste råd til både analysen og drejebogen, der skal sikre, at jeres event bliver en succes.

Lær af de største bommerter på Bornholm

Lær af de største bommerter på Bornholm

GODE RÅD: Hvad sker der, når dit telt opfattes som WC, eller en partybus med unge tømmer din bar. To organisationer lukker op for posen af dyrekøbt erfaring fra Folkemødet. Denne artikel er bragt første gang 13. juni 2017.