5 tips: Sådan kan kommuner fremme socialøkonomien

SOCIALØKONOMI: Der kan være mange fordele i at støtte socialøkonomiske virksomheder. Selveje Danmark har undersøgt, hvilke muligheder kommunerne har for at støtte op. Læs de fem tips her.

Et mere rummeligt arbejdsmarked, bedre velfærd for udsatte borgere, jobskabelse, færre udgifter til overførselsindkomster og flere skatteindtægter. Det er blot nogle af de fordele, som kommuner kan opnå ved at satse på socialøkonomiske virksomheder.

Det lyder umiddelbart som en win-win-situation. Som udgangspunkt er det imidlertid ulovligt for kommuner at støtte enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder. Men der er hjælp at hente.

Den nye udbudslov byder nemlig på nye muligheder. Selveje Danmark er brancheforeningen for selvejende nonprofit-organisationer på velfærdsområdet. De har beskrevet mulighederne i vejledningen "Gang i socialøkonomien".

I får her deres tips til, hvordan I som kommune kan styrke socialøkonomien.

1. Gør brug af kommunens tomme lokaler
Som udgangspunkt er det ulovligt at yde støtte til udvalgte socialøkonomiske virksomheder. Forbuddet gælder, uanset om det er direkte økonomisk støtte eller indirekte økonomisk støtte i form af udleje af fast ejendom til under markedspris.

Men her har I også mulighed for at støtte op om de socialøkonomiske virksomheder.

Markedsprisen fastsættes som den pris, som kommunen til en uvildig tredjemand kan sælge eller udleje til. Nogle gange er der ikke et reelt marked for udleje af en bygning, og her vil markedsprisen derfor kunne være lav. Kommunen kan eksempelvis udleje bygninger og lokaler billigt til socialøkonomiske virksomheder, hvis ingen andre er interesserede i at leje lokalerne.

I kan dermed med fordel tilbyde socialøkonomiske virksomheder lokaler til en meget lav leje.

2. Tilbyd råd og vejledning
En anden måde, I kan styrke socialøkonomien på, er ved at tilbyde en generel støtte til erhvervslivet. En støtte, der kan komme alle virksomheder til gode.

Det kan I gøre ved at tilbyde vejledning om start, drift og udvikling af virksomheder.

En anden ting, I kan gøre, er at ansætte medarbejdere med ekspertise inden for socialøkonomi, som kan varetage den funktion.

Det kan virke banalt, men det er en stor hjælp til socialøkonomiske iværksættere eller nye virksomheder.

3. Øremærk jeres støtte til et overordnet formål
En fjerde mulighed, I har, er at yde støtte til virksomheder, der varetager opgaver, som kommunen selv kunne varetage. Dog på én betingelse; støtten skal øremærkes det overordnede formål og ikke til én bestemt virksomhed.

Som kommune skal I føre tilsyn og kontrollere, at støtten udelukkende bruges til det pågældende formål.

Her er det også interessant at kaste et blik på den såkaldte "Fair Trade"-sag.

I maj 2013 blåstemplede Økonomi- og Indenrigsministeriet kommuners "dyrere" indkøb, hvis kommunen med indkøbet påtager sig et generelt samfundsansvar og agerer rollemodel.

I kan dermed i visse tilfælde yde støtte til socialøkonomiske virksomheder, hvis der varetages et anerkendt samfundsøkonomisk ansvar. Helt lovligt.

4. Reservér jeres kontrakter
Den nye udbudslov giver konkrete muligheder for at samarbejde og handle med socialøkonomiske virksomheder.

Kigger vi på  § 54 i udbudsloven fremgår det, at I kan reservere kontrakter til socialøkonomiske virksomheder, hvor mere end 30 procent af de ansatte er enten handicappede eller "dårligt stillede personer". Der er altså mulighed for at vælge socialøkonomiske virksomheder, når man som kommune køber ind.

Af § 190 fremgår det, at I kan reservere kontrakter begrænset til udbud inden for sundheds-, social- og kulturområdet. Det kan for eksempel være sociale foranstaltninger for børn, ældre og handicappede.

Men her skal I holde øje med, at det kun er muligt for socialøkonomiske virksomheder, som opfylder en række betingelser. Det gælder blandt andet formål og geninvestering af udbytte.

Det at reservere en kontrakt kan være en god måde fra kommunens side at være startmotor til etableringen af en socialøkonomisk virksomhed på. Herunder også at opbygge relationer til andre kunder end kommunen.  

Et eksempel kunne være kommunens kantine.

Her kan en socialøkonomisk virksomhed få til opgave at drive kantinen. Samtidig med at de lærer at drive stedet og styrker deres kompetencer, kan de også bruge perioden på eksempelvis at få en aftale i hus om at drive kantine i en anden virksomhed i lokalområdet, når deres treårige kontrakt udløber.

På den måde kan I hjælpe socialøkonomiske virksomheder med at etablere sig.

Når den treårige periode på en reserveret kontrakt er forbi, har I som kommune to muligheder.

Enten kan I lave en ny reserveret kontrakt, hvor den, der tidligere har fået tildelt kontrakten, ikke kan få opgaven igen. Alternativt kan I udbyde opgaven på almindelige vilkår, og så kan alle, herunder den, der tidligere har haft opgaven, også byde på den.

5. Lad socialøkonomiske virksomheder overtage nogle af kommunens opgave
Har I som kommune en opgave, som I mener kunne blive løst bedre i socialøkonomiske hænder, så står det jer frit for at foreslå en eller flere socialøkonomiske virksomheder at løfte opgaven.

I kan eksempelvis vælge at nedlægge jeres egen ydelse eller produkt og i stedet købe det hos socialøkonomiske virksomheder.

Her er det ofte jer selv, som skal tage initiativet til det. I bevarer som kommune det politiske ansvar for den lovbestemte kommunale opgave, selv om det er den socialøkonomiske virksomhed, som løfter opgaven. Den socialøkonomiske virksomhed er altså fuldstændig løsrevet fra det offentlige.

Forrige artikel Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Næste artikel Lær af de største bommerter på Bornholm Lær af de største bommerter på Bornholm
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.