5 tips: Sådan kan kommuner fremme socialøkonomien

SOCIALØKONOMI: Der kan være mange fordele i at støtte socialøkonomiske virksomheder. Selveje Danmark har undersøgt, hvilke muligheder kommunerne har for at støtte op. Læs de fem tips her.

Et mere rummeligt arbejdsmarked, bedre velfærd for udsatte borgere, jobskabelse, færre udgifter til overførselsindkomster og flere skatteindtægter. Det er blot nogle af de fordele, som kommuner kan opnå ved at satse på socialøkonomiske virksomheder.

Det lyder umiddelbart som en win-win-situation. Som udgangspunkt er det imidlertid ulovligt for kommuner at støtte enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder. Men der er hjælp at hente.

Den nye udbudslov byder nemlig på nye muligheder. Selveje Danmark er brancheforeningen for selvejende nonprofit-organisationer på velfærdsområdet. De har beskrevet mulighederne i vejledningen "Gang i socialøkonomien".

I får her deres tips til, hvordan I som kommune kan styrke socialøkonomien.

1. Gør brug af kommunens tomme lokaler
Som udgangspunkt er det ulovligt at yde støtte til udvalgte socialøkonomiske virksomheder. Forbuddet gælder, uanset om det er direkte økonomisk støtte eller indirekte økonomisk støtte i form af udleje af fast ejendom til under markedspris.

Men her har I også mulighed for at støtte op om de socialøkonomiske virksomheder.

Markedsprisen fastsættes som den pris, som kommunen til en uvildig tredjemand kan sælge eller udleje til. Nogle gange er der ikke et reelt marked for udleje af en bygning, og her vil markedsprisen derfor kunne være lav. Kommunen kan eksempelvis udleje bygninger og lokaler billigt til socialøkonomiske virksomheder, hvis ingen andre er interesserede i at leje lokalerne.

I kan dermed med fordel tilbyde socialøkonomiske virksomheder lokaler til en meget lav leje.

2. Tilbyd råd og vejledning
En anden måde, I kan styrke socialøkonomien på, er ved at tilbyde en generel støtte til erhvervslivet. En støtte, der kan komme alle virksomheder til gode.

Det kan I gøre ved at tilbyde vejledning om start, drift og udvikling af virksomheder.

En anden ting, I kan gøre, er at ansætte medarbejdere med ekspertise inden for socialøkonomi, som kan varetage den funktion.

Det kan virke banalt, men det er en stor hjælp til socialøkonomiske iværksættere eller nye virksomheder.

3. Øremærk jeres støtte til et overordnet formål
En fjerde mulighed, I har, er at yde støtte til virksomheder, der varetager opgaver, som kommunen selv kunne varetage. Dog på én betingelse; støtten skal øremærkes det overordnede formål og ikke til én bestemt virksomhed.

Som kommune skal I føre tilsyn og kontrollere, at støtten udelukkende bruges til det pågældende formål.

Her er det også interessant at kaste et blik på den såkaldte "Fair Trade"-sag.

I maj 2013 blåstemplede Økonomi- og Indenrigsministeriet kommuners "dyrere" indkøb, hvis kommunen med indkøbet påtager sig et generelt samfundsansvar og agerer rollemodel.

I kan dermed i visse tilfælde yde støtte til socialøkonomiske virksomheder, hvis der varetages et anerkendt samfundsøkonomisk ansvar. Helt lovligt.

4. Reservér jeres kontrakter
Den nye udbudslov giver konkrete muligheder for at samarbejde og handle med socialøkonomiske virksomheder.

Kigger vi på  § 54 i udbudsloven fremgår det, at I kan reservere kontrakter til socialøkonomiske virksomheder, hvor mere end 30 procent af de ansatte er enten handicappede eller "dårligt stillede personer". Der er altså mulighed for at vælge socialøkonomiske virksomheder, når man som kommune køber ind.

Af § 190 fremgår det, at I kan reservere kontrakter begrænset til udbud inden for sundheds-, social- og kulturområdet. Det kan for eksempel være sociale foranstaltninger for børn, ældre og handicappede.

Men her skal I holde øje med, at det kun er muligt for socialøkonomiske virksomheder, som opfylder en række betingelser. Det gælder blandt andet formål og geninvestering af udbytte.

Det at reservere en kontrakt kan være en god måde fra kommunens side at være startmotor til etableringen af en socialøkonomisk virksomhed på. Herunder også at opbygge relationer til andre kunder end kommunen.  

Et eksempel kunne være kommunens kantine.

Her kan en socialøkonomisk virksomhed få til opgave at drive kantinen. Samtidig med at de lærer at drive stedet og styrker deres kompetencer, kan de også bruge perioden på eksempelvis at få en aftale i hus om at drive kantine i en anden virksomhed i lokalområdet, når deres treårige kontrakt udløber.

På den måde kan I hjælpe socialøkonomiske virksomheder med at etablere sig.

Når den treårige periode på en reserveret kontrakt er forbi, har I som kommune to muligheder.

Enten kan I lave en ny reserveret kontrakt, hvor den, der tidligere har fået tildelt kontrakten, ikke kan få opgaven igen. Alternativt kan I udbyde opgaven på almindelige vilkår, og så kan alle, herunder den, der tidligere har haft opgaven, også byde på den.

5. Lad socialøkonomiske virksomheder overtage nogle af kommunens opgave
Har I som kommune en opgave, som I mener kunne blive løst bedre i socialøkonomiske hænder, så står det jer frit for at foreslå en eller flere socialøkonomiske virksomheder at løfte opgaven.

I kan eksempelvis vælge at nedlægge jeres egen ydelse eller produkt og i stedet købe det hos socialøkonomiske virksomheder.

Her er det ofte jer selv, som skal tage initiativet til det. I bevarer som kommune det politiske ansvar for den lovbestemte kommunale opgave, selv om det er den socialøkonomiske virksomhed, som løfter opgaven. Den socialøkonomiske virksomhed er altså fuldstændig løsrevet fra det offentlige.

Forrige artikel Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Næste artikel Lær af de største bommerter på Bornholm Lær af de største bommerter på Bornholm
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.