Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Uddrag til Altinget: Civilsamfundets Videnscenter fra bogen "Den nye frivillighed" af projekt- og frivilligkoordinator på Studenterhuset, Ellen-Margrethe Dahl-Gren, Foreningen Studenterhuset 2019.

DET FRIVILLIGE ENGAGEMENTS VARIGHED

Når man arbejder med unge frivillige, bliver det, som skildret i bogens første kapitel, ofte problematiseret, hvordan de unge kun engagerer sig som frivillige i kortere perioder, at de ofte går efter egen vinding i det frivillige engagement, og hvordan færre melder sig ind og bliver regulære medlemmer i de givne foreninger.

Eksperter på området mener som beskrevet ikke, at unge menneskers lyst og vilje til at være frivillige er eksplicit nedadgående. Derimod er det, som foreningerne møder, i stedet en ny form for frivillighed, der ikke erstatter den traditionelle frivillighed, men i stedet supplerer den.

Unge har ofte høj omskiftelighed i deres livssituation, de påbegynder og afslutter uddannelser, rejser til udlandet, flytter til den anden ende af landet, kommer i praktik, skifter uddannelse, tager et sabbatår, får et studiejob – eller måske en tidskrævende kæreste. Selv den mest stabile studerende vil have perioder, hvor studiet fylder meget, og andre, hvor det fylder lidt.

Alle disse faktorer påvirker deres råderum for frivilligt arbejde, og ændringerne, der finder sted i deres liv, kan opstå hurtigt og dermed være svære at forudse eller planlægge. Når et tiltagende antal unge derfor har et uforudsigeligt og let omskifteligt engagement i deres frivillige arbejde, er det således ikke fordi, de er dovne, men et tegn på, at de netop forsøger at imødekomme de mange omskiftelige forhold i deres liv, og de øgede krav, der stilles til dem.

For nogle unge er denne omskiftelighed en begrænsning i sig selv i forhold til overhovedet at indgå i et frivilligt engagement. De har ikke lyst til at indgå i noget, som de ikke er sikre på, at de kan gennemføre, eller hvor risikoen for, at de kommer til at skuffe nogen, er stor. For sådanne unge er det rart at kunne fokusere på en mere begrænset og dermed overskuelig tidsramme.

Den periodiske frivillighed giver samtidig de unge mulighed for bevidst eller ubevidst at prioritere deres indsats i forhold til forskellige sager, de gerne vil arbejde for. Hvor man måske tidligere lagde 100% af sin indsats i én forening, kan man nu eksempelvis lægge 50% af sin frivilligindsats i en klimafokuseret forening, 30% i en social forening og 20% i lokalsamfundet. Man kan endda variere sit fokus fra år til år – eller semester til semester – alt efter, hvordan man synes, at verden og éns interesser udvikler sig.

Amanda, som er frivillig i Sustainable City, blev netop tiltrukket af det korte, projektorienterede forløb som her tilbydes:

”Altså, hvis jeg skal være helt ærlig, så tænkte jeg: ’Det er jo bare ét semester, og hvis jeg så finder ud af, at det ikke er mig, kan jeg jo droppe det efter det ene semester.’ I andre foreninger kan man hurtigt ende i en situation, hvor man på et tidspunkt ikke rigtigt har lyst til arbejdet længere – og så er det sådan noget med, at man skal melde sig ud, og det er lidt svært. Det er meget nemmere, hvis man bare har en kort frist og så efterfølgende have muligheden for at sige ja til mere, hvis man er blevet glad for det.”

Efter to semestres tilknytning føler Amanda sig sikker på, at hun fortsætter et semester mere. Den kortere tidsramme, man indledningsvist forpligter sig til, er således ikke automatisk lig med, at det frivillige engagement samlet set får en kort varighed.

Emilie, som er frivillig i Studenterhusets café, beskriver her, hvordan hun også oprindeligt valgte det frivillige arbejde, fordi det netop føltes uforpligtigende:

”Jeg havde ikke fra starten tænkt, at jeg skulle være her i halvandet år. Jeg tænkte, at nu ville jeg prøve det af, og hvis jeg ikke så syntes, det var sjovt, kunne jeg jo altid gå igen.”

Hun lægger vægt på typen af frivilligt arbejde, hun udfører i caféen, og hvordan det påvirker hendes følelse af at skulle forpligte sig:

”Der er helt klart forskel på at stoppe et frivilligt arbejde, hvor man kommer og laver kaffe, og så ét, hvor man knytter et bånd til en bruger, en borger eller et barn. Hvis det havde været en anden forening, der krævede den form for dedikation, så tror jeg ikke, at jeg ville være startet der, for det var jeg simpelthen ikke klar til.”

Tobias, som er frivillig i Valby Kino, beskriver også, hvordan han foretrækker den mere uforpligtigende frivilligrolle, selv om han har været frivillig i biografen i flere år:

”Jeg har fravalgt at engagere mig i det organisatoriske, for jeg kan lettere trække mig ud, hvis jeg ikke er så involveret i det aspekt. Det har måske underbevidst været en taktik.”

I nogle projekter er det længerevarende engagement et krav. En oplagt årsag hertil er, at man som frivillig arbejder med en brugergruppe, hvor der er behov for længerevarende relationer. En anden årsag kan være, at det frivillige arbejde kræver en dybdegående oplæring, som ville være besværlig og ressourcekrævende at skulle gennemføre ofte.

Det længere tidsperspektiv kan tiltrække særlige typer frivillige, fordi projektet, de kommer til at arbejde med, dermed opfattes mere ambitiøst.

Rie, som er frivillig i Student Refugees, beskriver, hvordan den forventede tidsramme på ni måneder således var en motivationsfaktor i sig selv:

”Min forhåbning var, at den længere tidsramme ville tiltrække nogle frivillige, som var mere ligesom mig. Nogle, som var voksne nok til at kunne forpligtige sig i 9 måneder. Det var også lige præcis, hvad der skete. Man ved, at det ikke bare er sådan et sted, man kan komme og være en enkelt måned, og dermed tiltrækker det folk, som godt kan lide at tage ansvar, og som er til at stole på. Det gør alting lidt nemmere, når man er enig om præmisserne fra start. Alle har hejst flaget, og min forhåbning er blevet 100% indfriet. Det er virkelig imponerende.”

Ungdommens Røde Kors anvender ved projektet Ung på Linje en anderledes strategi. Her er der ikke en formelt afgrænset ramme, men der er en udtalt forventning om, at de frivillige skal have mulighed for at engagere sig i et år.

Maria, som er frivillig projektleder i Ung på Linje, fortæller følgende om denne strategi:

”Når man ansøger om at blive frivillig, er det umiddelbart på ubestemt tid. Vi plejer at sige, at hvis man på forhånd ved, at man skal noget inden for det næste år – hvis man måske planlægger at tage på udveksling eller af en anden årsag er væk i længere tid – så vil vi gerne have, at folk venter med at søge. Årsagen er, at vi godt kan lide lidt under, at selv om folk kommer med og synes, det er rigtig fedt, så er der pludselig noget i deres liv, der gør at de tager på orlov – og når først én tager på orlov, er der tit flere, der vælger at gøre det samme. Det gør det pludselig let for andre også lige at tage tre måneder ud, og så begynder det at blive problematisk for projektet.”

At sætte en tidsbegrænsning på det frivillige engagement – uanset om den er af kort eller længere varighed – har tre klare fordele:

• Mulighed for at tage kontrollen:
  Man ved, at alle frivillige før eller siden vælger at sige stop. Selv frivillige med livsvarigt engagement i en forening vil sandsynligvis få en ny rolle eller flytte til et andet projekt undervejs.
  
  At tidsbegrænse frivilligheden giver derfor foreningerne mulighed for at tage kontrollen over, hvordan projekter kan fortsætte, selvom frivilliggruppen ændrer sig.
  
  
• Øget sandsynlighed for succes for alle parter:
  De frivillige slipper for en situation, hvor de skal sige op. Denne situation kan være så ubehagelig, at mange ofte blot vælger helt at forsvinde frem for at kommunikere, at de stopper. Dette er endnu mere problematisk, både for foreningen og for de øvrige i frivilliggruppen.
  
  Et tidsbegrænset engagement øger derimod sandsynligheden for succes – både for den frivillige, der har været
  tilknyttet hele perioden igennem uden at skulle sige stop eller vælge noget fra, og for foreningerne, som i stedet for
  at opleve, at frivillige hele tiden forlader dem, i stedet oplever at frivillige bliver hele perioden igennem, og at særlige frivillige efterfølgende ønsker at fortsætte deres engagement.
  
  Derudover bliver det også en succesoplevelse internt i frivilliggruppen, som ikke oplever, at de øvrige medlemmer af gruppen forlader dem, hvilket kan udløse følelsen af at være blevet nedprioriteret og efterladt. Derimod åbner det op for, at frivilliggruppen i fællesskab kan tage dialogen om, hvorvidt de enkelte medlemmer ønsker at fortsætte deres engagement.
  
  
• Anledning til forventningsafstemning:
  Ved at opdele det frivillige engagement i frivilligperioder giver man ved hver overgang til en ny frivilligperiode muligheden for, at man kan forventningsafstemme omkring den kommende periode. Her kan de frivillige vælge imellem, om de vil stoppe deres engagement, fortsætte i samme rolle, udvikle deres rolle inden for samme projekt – eller om de vil udvikle deres rolle i et andet projekt inden for foreningen, når dette er muligt.
  
  Det er væsentligt at fokusere på, at alle løsninger er i orden. Afhængigt af, hvad udfaldet af samtalen bliver, kan man enten få sagt ordentligt farvel til den frivillige eller sammen planlægge den næste periodes forløb ud fra de ønsker, den frivillige har. Dette kan lyde potentielt tidskrævende, men forventningsafstemningen behøver ikke nødvendigvis have form af en individuel samtale.
  
  I Værktøjskassen, som udgør denne bogs sidste kapitel, præsenteres eksempler på forskellige former for forventningsafstemninger. Den grundlæggende tommelfingerregel er, at jo længere tid den frivillige allerede har brugt i foreningen – og jo vigtigere det er, at den frivillige bliver i foreningen – jo længere tid skal man bruge på forventningsafstemningen.

Den helt store udfordring ved forventningerne om et særligt tidsperspektiv i det frivillige engagement er – som med alt andet frivilligt arbejde – at det ikke har nogle formelle konsekvenser for den frivillige at bryde en aftale og stoppe sit engagement før tid.

Dette problematiserer Sebastian, som er frivillig i Ventilen:

”Man forpligter sig uofficielt i et år, men i realiteten er de frivillige her nok i gennemsnit maksimalt et halvt år.”

Frida, som også er frivillig i Ventilen, forklarer:

”Alle frivillige er studerende, så det kan godt blive lidt presset at have det frivillige arbejde ved siden af, især hvis man er ved at starte eller slutte et studie. Jeg er en af dem, der har været længe i Ventilen, og jeg har kun været her et lille år. I starten tænkte jeg ikke så meget over, at jeg bandt mig for et år, for det gav jo god mening, at man var nødt til at binde sig. Men jeg tænker over det nu, fordi jeg er blevet mere presset på mit studie, og jeg kan godt mærke, jeg ikke yder 100% som frivillig. Men jeg har tænkt mig at være her det år, jeg har forpligtet mig til, og så derefter se situationen an.”

Selvom der i Ventilen er åbenlyse grunde til, at frivillige skal binde sig i en længere periode – herunder den dybdegående oplæring, som tager en hel weekend, og målgruppen af ensomme unge, som har brug for længerevarende relationer – lykkes det aktuelt ikke at holde på de frivillige i den forventede periode. I sådanne situationer kunne det derfor give mening at overveje, om en kortere bindingsperiode kunne sikre de succesoplevelser, som kunne afføde længerevarende engagement hos de mest dedikerede frivillige.

DE FIRE TIDSPERSPEKTIVER I DET FRIVILLIGE ENGAGEMENT
For bedre at kunne arbejde med betydningen af det tidsmæssige perspektiv i det frivillige engagement giver det mening at opdele engagementslængden i fire kategorier:

• Det livslange engagement
  Der er frivillige, som ikke har forestilling om nogensinde at forlade foreningen, de er medlem af og udfører frivilligt arbejde for. Sådanne frivillige er ofte medlemmer af foreninger eller bevægelser, hvor de har mulighed for at skifte mellem forskellige frivilligroller, som løbende tilpasses deres livssituation.
  
  
• Det langvarige engagement (mere end 6 måneder)
  Kategorien af frivillige, der har haft et langvarigt engagement og på et tidspunkt afbryder det, træffer typisk beslutningen om at sige stop, fordi deres motivation har ændret sig, og de vælger at prioritere anderledes, eller fordi deres livsforhold umuliggør det frivillige arbejde i foreningen. Ophøret af det frivillige arbejde kan både være planlagt eller opstå spontant. For mange unge går det at færdiggøre uddannelsen hånd i hånd med at afslutte sit frivillige engagement.
  
  
• Det korte engagement (6 måneder eller derunder)
  Årsagen til det korte engagement er som skildret typisk den store omskiftelighed i livet. Denne kategori rummer dog også frivillige, som starter i en forening og hurtigt ombestemmer sig, fordi stedet ikke levede op til deres forventninger, eller fordi de efter kort tid indså, at de ikke havde den nødvendige tid eller motivation til at fortsætte.
  
  
• Det enkeltstående engagement
  Denne kategori rummer frivillige, som eksempelvis er engagerede i at stemme dørklokker, at samle skrald eller være frivillig på en festival. Det er typisk afstemt på forhånd, hvor mange timer det frivillige engagement forventes at tage.

...

"Den nye frivillighed" er 103 sider lang og kan downloades som e-bog ganske gratis på Studenterhusets hjemmeside. Du kan hente den trykte udgave gratis på Studenterhuset, Købmagergade 52. Du kan også få den tilsendt, hvilket koster 40 kr. i porto. Kontakt Ellen-Margrethe på mail [email protected].