Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Mette Dahlgaard

De danske fondes såkaldte “frie midler” har været en attraktiv økonomisk kilde for foreninger og NGO’er i snart en menneskealder. Det er også et samspil, der i disse år er under forandring. 

Som et led i udviklingen er nogle fonde blevet mere strategiske i deres uddelingspraksis, og de anerkender i stigende grad civilsamfundets problemer med at skaffe penge til drift. Men før fondene for alvor vil dække drift, må NGO’er indstille sig på større indblanding i deres daglige virke, forudser Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH: 

“Fondene anerkender NGO’ers fortællinger om driftsudfordringer, og nogle vil også gerne støtte drift. Når det sker, skal man som NGO indstille sig på, at der i stigende grad vil komme krav til, hvordan man bruger de penge, man får. Prisen for at få dækket drift hedder åbenhed,” siger Birgitte Boesen og fortsætter: 

“Modkrav behøver ikke være usundt. Også NGO’er har brug for at blive udfordret for at udvikle sig.”  

LINK: Har fonde for meget magt? Det mener Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl

Fondene har indtaget en ny rolle
Før vi går nærmere ind i dynamikkerne mellem fonde og civilsamfundets aktører, kan det for sammenhængens skyld være nyttigt kort at zoome ind på de store dagsordener, der har præget fondenes udvikling de seneste godt 15 år. 

LINK: Læs mere om Birgitte Boesens bog Fonde i bevægelse her.

I 2002 begyndte Birgitte Boesen som presse- og kommunikationschef i Realdania, og hun fortæller om fonde, der dengang slog ring om sig selv. Det var eksempelvis småt med tilgængelige informationer om fondenes støtteprojekter på hjemmesider, det var svært at få indblik i fondes bestyrelsessammensætning, ligesom årsregnskaber var noget, man holdt tæt til kroppen. 

“De var diskrete bidragere og tog ikke del i dialogen om samfundets udvikling, sådan som de gør i dag,” siger Birgitte Boesen, der også peger på tre hovedforklaringer på, hvorfor fondene i dag er mere åbne om deres bidrag: 

1. Globalisering: Amerikanske fonde som eksempelvis Bill & Melinda Gates Foundation – der er stiftet af Microsoft-stifteren Bill Gates og hans kone Melinda – bliver et forbillede. De amerikanske fonde har lært europæiske fonde – herunder også danske – værdien af at bruge sine penge mere strategisk for at få højere samfundsgavnligt udbytte.

LINK: Læs Birgitte Boesens klumme Danske Fonde er i bevægelse her.

2. Finanskrisen: De offentlige kasser blev så trængte, at politikerne gik til fondene for at få dem til at tage medansvar og dække nogle af de store samfundsinvesteringer, som var nødvendige efter 2008. Især inden for anlægsinvesteringer i blandt andet kulturlivet samt investeringer i forskning kan man i dag se tydelige aftryk. 

LINK: Sådan blev midlerne i Danmarks Frie Forskningsfond fordelt.

3. Mediekritik: Store sager som eksempelvis Enkefru Plums Støttefonds konkurs, hvor afsløringer viste, at hovedparten af fondens uddelinger gik til bestyrelsesmedlemmers egne projekter eller salærer og honorarer til fondens egen administration, har affødt en øget kontrol med fondene. 

LINK: Læs mere om Enkefru Plums Støttefonds konkurs her.

Driftsmidler vil tære på fondenes “frie midler”
Den udvikling, fondene har gennemgået, har på flere parametre tvunget dem til at agere mere professionelt. Fondenes sekretariater vokser, de er blevet målrettede, og kravene til samarbejdspartnere er blevet større. Det er den virkelighed, civilsamfundet nu agerer i, når de søger om midler.  

Det ligger i danske fondes uddelingspraksis, at så længe de overholder love og vedtægter, så bestemmer de selv, hvordan de fordeler pengene. Og selvom fondene anerkender NGO’ers problemer med at skaffe penge til eksempelvis sekretariatsdrift, så har forståelsen dog sine begrænsninger. For hvis fondene begynder at binde deres donationer til drift over en længere periode, vil deres frihed og den filantropiske uddelingsmodel, som vi kender den i dag, forandre sig, forklarer Birgitte Boesen.

“Der vil simpelthen være færre “frie midler”, da nogle allerede er øremærkede til drift. Derudover kommer den krølle på halen, at fonde ikke har et fast beløb hvert år. Deres donationer afhænger af overskuddet fra investeringer og virksomhedsdrift i årene forinden. Fonde med en mindre formue vil især have svært ved at binde sig til et fast beløb over en årrække,” siger Birgitte Boesen. 

Civilsamfundets økonomiske problemer bør tages alvorligt 
Samtidig er der god grund til at diskutere, om fondene vitterligt har fundet det rette snit, når de stadig har en forkærlighed for udviklingsstøtte frem for driftsstøtte, fremhæver Birgitte Boesen. For mange NGO’er kan fortælle om nyttige initiativer, der måtte lukke ned efter kun få års levetid, fordi fondsfinansieringen forsvandt. Værdifulde tiltag, som bliver lagt i graven, fordi der ikke satses langsigtet. 

“Det tager tid at få noget nyt op at køre. En igangsætning giver kun værdi, hvis resultatet overlever pilotfasen og overgangen til, at det bliver almindelig drift. Værdiskabelsen ligger i, at man evner samspillet mellem igangsætningen af noget nyt, og til det kan hvile i sig selv. Og det kan godt være, at den proces tager mere end et år eller tre.” 

LINK: Selina Juul, initiativtager til bevægelsen Stop Spild Af Mad, skriver her om grønne organisationers økonomiske trængsler. 

Den vigende driftsstøtte betyder ikke kun, at projekter må lukke ned før tid. De økonomiske trængsler risikerer også at koste på en NGO’s legitimitet, og det kan vise sig at volde endnu mere skade, uddyber Birgitte Boesen: 

“Især mange mindre NGO’er har brug for organisationsstøtte, hvis de skal være en ansvarlig NGO. Hvis man hele tiden skal tænke på at skaffe penge, så forsømmer man måske at have fokus på god ledelse. Risikoen for at man ikke forvalter sit ansvar ordentligt, er altså meget større, når man ikke har penge til at administrere sit ansvarsområde.”

LINK: Fondene er blevet mere professionelle med voksende sekretariater.

Så hvad er det gode råd til NGO’er? 
NGO’er og foreninger står i et reelt dilemma, når de ikke kan finde penge til drift. Men skeler man til eksempelvis universiteters samspil med fonde i jagten på støttekroner, er der visse fællestræk. For i forskningsverdenen taler man om et såkaldt overhead, som reelt er penge til at administrere et projekt. Ligesom forskerne kan NGO’erne måske hente støttekroner, hvis de tænker drift ind i en formålsspecifik kontekst, pointerer Birgitte Boesen. 

“Hvis der er behov for at rette op på arbejdsmiljøet i en organisation, så kunne man overveje at søge om penge til det. Eller hvis man har et udviklingsprojekt og har planer om at engagere 100 frivillige, så kan man måske komme igennem med at søge om penge til at fundere og engagere sine 100 frivillige. Altså: Hvordan leder vi dem, og hvordan fastholder vi deres interesse og fokus?” 

“Det er mit indtryk, at mange NGO’er overser at kigge på et projekt i sin helhed. Hvis man har en særskilt post, der hedder ledelse og administration, hvor fondene udførligt og én til én kan se, hvad pengene skal gå til, og hvilket formål det tjener, så bliver drift mere håndgribeligt og formålsbestemt at forholde sig til.”

Forrige artikel 10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet 10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet Næste artikel Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord
Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det civile samfund er i opbrud. Frem vokser et mylder af bevægelser, der vidner om stor lyst til folkelig deltagelse hos borgerne. De etablerede organisationer bør omfavne de nye bevægelser og komme tættere på det folkelige engagement, viser ny analyse fra Globalt Fokus. 

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.