Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH. 

Af Mette Dahlgaard

De danske fondes såkaldte “frie midler” har været en attraktiv økonomisk kilde for foreninger og NGO’er i snart en menneskealder. Det er også et samspil, der i disse år er under forandring. 

Som et led i udviklingen er nogle fonde blevet mere strategiske i deres uddelingspraksis, og de anerkender i stigende grad civilsamfundets problemer med at skaffe penge til drift. Men før fondene for alvor vil dække drift, må NGO’er indstille sig på større indblanding i deres daglige virke, forudser Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH: 

“Fondene anerkender NGO’ers fortællinger om driftsudfordringer, og nogle vil også gerne støtte drift. Når det sker, skal man som NGO indstille sig på, at der i stigende grad vil komme krav til, hvordan man bruger de penge, man får. Prisen for at få dækket drift hedder åbenhed,” siger Birgitte Boesen og fortsætter: 

“Modkrav behøver ikke være usundt. Også NGO’er har brug for at blive udfordret for at udvikle sig.”  

LINK: Har fonde for meget magt? Det mener Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl

Fondene har indtaget en ny rolle
Før vi går nærmere ind i dynamikkerne mellem fonde og civilsamfundets aktører, kan det for sammenhængens skyld være nyttigt kort at zoome ind på de store dagsordener, der har præget fondenes udvikling de seneste godt 15 år. 

LINK: Læs mere om Birgitte Boesens bog Fonde i bevægelse her.

I 2002 begyndte Birgitte Boesen som presse- og kommunikationschef i Realdania, og hun fortæller om fonde, der dengang slog ring om sig selv. Det var eksempelvis småt med tilgængelige informationer om fondenes støtteprojekter på hjemmesider, det var svært at få indblik i fondes bestyrelsessammensætning, ligesom årsregnskaber var noget, man holdt tæt til kroppen. 

“De var diskrete bidragere og tog ikke del i dialogen om samfundets udvikling, sådan som de gør i dag,” siger Birgitte Boesen, der også peger på tre hovedforklaringer på, hvorfor fondene i dag er mere åbne om deres bidrag: 

1. Globalisering: Amerikanske fonde som eksempelvis Bill & Melinda Gates Foundation – der er stiftet af Microsoft-stifteren Bill Gates og hans kone Melinda – bliver et forbillede. De amerikanske fonde har lært europæiske fonde – herunder også danske – værdien af at bruge sine penge mere strategisk for at få højere samfundsgavnligt udbytte.

LINK: Læs Birgitte Boesens klumme Danske Fonde er i bevægelse her.

2. Finanskrisen: De offentlige kasser blev så trængte, at politikerne gik til fondene for at få dem til at tage medansvar og dække nogle af de store samfundsinvesteringer, som var nødvendige efter 2008. Især inden for anlægsinvesteringer i blandt andet kulturlivet samt investeringer i forskning kan man i dag se tydelige aftryk. 

LINK: Sådan blev midlerne i Danmarks Frie Forskningsfond fordelt.

3. Mediekritik: Store sager som eksempelvis Enkefru Plums Støttefonds konkurs, hvor afsløringer viste, at hovedparten af fondens uddelinger gik til bestyrelsesmedlemmers egne projekter eller salærer og honorarer til fondens egen administration, har affødt en øget kontrol med fondene. 

LINK: Læs mere om Enkefru Plums Støttefonds konkurs her.

Driftsmidler vil tære på fondenes “frie midler”
Den udvikling, fondene har gennemgået, har på flere parametre tvunget dem til at agere mere professionelt. Fondenes sekretariater vokser, de er blevet målrettede, og kravene til samarbejdspartnere er blevet større. Det er den virkelighed, civilsamfundet nu agerer i, når de søger om midler.  

Det ligger i danske fondes uddelingspraksis, at så længe de overholder love og vedtægter, så bestemmer de selv, hvordan de fordeler pengene. Og selvom fondene anerkender NGO’ers problemer med at skaffe penge til eksempelvis sekretariatsdrift, så har forståelsen dog sine begrænsninger. For hvis fondene begynder at binde deres donationer til drift over en længere periode, vil deres frihed og den filantropiske uddelingsmodel, som vi kender den i dag, forandre sig, forklarer Birgitte Boesen.

“Der vil simpelthen være færre “frie midler”, da nogle allerede er øremærkede til drift. Derudover kommer den krølle på halen, at fonde ikke har et fast beløb hvert år. Deres donationer afhænger af overskuddet fra investeringer og virksomhedsdrift i årene forinden. Fonde med en mindre formue vil især have svært ved at binde sig til et fast beløb over en årrække,” siger Birgitte Boesen. 

Civilsamfundets økonomiske problemer bør tages alvorligt 
Samtidig er der god grund til at diskutere, om fondene vitterligt har fundet det rette snit, når de stadig har en forkærlighed for udviklingsstøtte frem for driftsstøtte, fremhæver Birgitte Boesen. For mange NGO’er kan fortælle om nyttige initiativer, der måtte lukke ned efter kun få års levetid, fordi fondsfinansieringen forsvandt. Værdifulde tiltag, som bliver lagt i graven, fordi der ikke satses langsigtet. 

“Det tager tid at få noget nyt op at køre. En igangsætning giver kun værdi, hvis resultatet overlever pilotfasen og overgangen til, at det bliver almindelig drift. Værdiskabelsen ligger i, at man evner samspillet mellem igangsætningen af noget nyt, og til det kan hvile i sig selv. Og det kan godt være, at den proces tager mere end et år eller tre.” 

LINK: Selina Juul, initiativtager til bevægelsen Stop Spild Af Mad, skriver her om grønne organisationers økonomiske trængsler. 

Den vigende driftsstøtte betyder ikke kun, at projekter må lukke ned før tid. De økonomiske trængsler risikerer også at koste på en NGO’s legitimitet, og det kan vise sig at volde endnu mere skade, uddyber Birgitte Boesen: 

“Især mange mindre NGO’er har brug for organisationsstøtte, hvis de skal være en ansvarlig NGO. Hvis man hele tiden skal tænke på at skaffe penge, så forsømmer man måske at have fokus på god ledelse. Risikoen for at man ikke forvalter sit ansvar ordentligt, er altså meget større, når man ikke har penge til at administrere sit ansvarsområde.”

LINK: Fondene er blevet mere professionelle med voksende sekretariater.

Så hvad er det gode råd til NGO’er? 
NGO’er og foreninger står i et reelt dilemma, når de ikke kan finde penge til drift. Men skeler man til eksempelvis universiteters samspil med fonde i jagten på støttekroner, er der visse fællestræk. For i forskningsverdenen taler man om et såkaldt overhead, som reelt er penge til at administrere et projekt. Ligesom forskerne kan NGO’erne måske hente støttekroner, hvis de tænker drift ind i en formålsspecifik kontekst, pointerer Birgitte Boesen. 

“Hvis der er behov for at rette op på arbejdsmiljøet i en organisation, så kunne man overveje at søge om penge til det. Eller hvis man har et udviklingsprojekt og har planer om at engagere 100 frivillige, så kan man måske komme igennem med at søge om penge til at fundere og engagere sine 100 frivillige. Altså: Hvordan leder vi dem, og hvordan fastholder vi deres interesse og fokus?” 

“Det er mit indtryk, at mange NGO’er overser at kigge på et projekt i sin helhed. Hvis man har en særskilt post, der hedder ledelse og administration, hvor fondene udførligt og én til én kan se, hvad pengene skal gå til, og hvilket formål det tjener, så bliver drift mere håndgribeligt og formålsbestemt at forholde sig til.”

Forrige artikel 10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet 10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet Næste artikel Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord
Medlemsfest: Voks med omtanke

Medlemsfest: Voks med omtanke

VÆKST: Det er grundlæggende positivt, at civilsamfundets organisationer vokser i medlemstal. For de øgede medlemsindtægter baner vejen for nye initiativer og virkelyst. Men vokseværket kommer også med en pris, og det er ikke sikkert, at din organisation får de politiske muskler, du drømmer om. 

Sådan mangedoblede Lungeforeningen sit medlemstal

Sådan mangedoblede Lungeforeningen sit medlemstal

BEST PRACTICE: På ti år har den lettere hensygnende Lungeforening genopfundet sig selv og sat afgørende aftryk til gavn for Danmarks lungesyge patienter. Succesen kan måles i foreningens medlemsskare, der på ti år er vokset fra 4.600 til over 22.000 medlemmer. Direktør Anne Brandt tager os her med på foreningens udviklingsrejse. 

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

GUIDE: Fra fonde, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere bliver der i stigende grad stillet krav til civilsamfundets evne til at lede og styre projekter. Birgitte Urban Nielsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser i projektstyring og introducerer dig her til, hvordan du planlægger et projekt, så du når dit slutmål. 

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.