Kommentar af 
Markus Bjørn Kraft

Klumme: Derfor skyldes kritik af fonde forskellige governance-principper

KLUMME: Der er blevet rejst kritik af fondene og deres stigende indflydelse i forhold til blandt andet universiteternes uafhængighed. En stor del af kritikken skyldes forskellige governance-principper og forståelsen heraf, skriver Markus Bjørn Kraft.

Flere har sat spørgsmålstegn ved danske universiteters uafhængighed over for fondenes stigende krav og bevillinger, mener Markus Bjørn Kraft.
Flere har sat spørgsmålstegn ved danske universiteters uafhængighed over for fondenes stigende krav og bevillinger, mener Markus Bjørn Kraft.Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Markus Bjørn Kraft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den Danske Fondsanalyse 2019 viser, at de største danske fondes formuer og uddelinger er på det højeste niveau nogensinde. Fondene og deres bestyrelser er blevet mere professionelle i forhold til strategi, ledelse, åbenhed og effekt, og der er tilføjet flere ressourcer til sekretariaterne. Det betyder, at fondenes indflydelse på det danske samfund er stigende. For eksempel kommer mere end halvdelen af de frie forskningsmidler i Danmark fra fondene.

Denne stigende indflydelse modsvares af fondene med en markant højere transparens og synlighed. Der har dog på det sidste været rejst en del kritik af fondene og deres stigende indflydelse.

Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, finder, at fondene udfordrer Røde Kors’ og andre organisations uafhængighed med øgede krav til ngo’erne. Der har også været sat spørgsmålstegn ved danske universiteters uafhængighed over for fondenes stigende krav og bevillinger. Jeg tror, at en stor del af denne kritik skyldes forskellige governance-principper og forståelsen heraf hos fondene og deres interessenter.

Hvad er governance?
Governance er et begreb, som anvendes på meget forskellig vis. Governance betyder at lede, at regere, at beherske (to govern).

Governance er et begreb som anvendes på meget forskellig vis. Governance betyder at lede, at regere, at beherske (to govern).

Markus Bjørn Kraft
Stifter og partner i Kraft & Partners

Dette sker gennem en række fastlagte principper, regler og processer samt løbende overvågning af deres korrekte gennemførelse. En overvågning, som foretages af medlemmerne af en organisations styrende organ.

Fondene samarbejder med en lang række interessenter, som har deres egne governance-principper, regler og processer, og det er derfor vigtigt, at fondene som minimum forholder sig til disse principper, regler og processer i deres relation til de enkelte interessenter.

Disse governance-principper kan også inspirere fonde til at overveje, om disse kunne være principper, regler og processer, som fondene kunne anvende i deres egen governance.

Governance i virksomheder og det politiske system
I forhold til virksomheder betegner corporate governance (selskabsledelse) det system af regler, praksis og processer, som et selskab – og i videre betydning andre former for virksomheder – styres efter.

Ofte anvendes begrebet i sammensætningen ”god selskabsledelse”, der bruges om principper, der anses for optimale for at opnå et godt resultat eller en god effekt. Fonde adskiller sig fra selskaber ved typisk at være selvejende, og de har dermed ikke samme adskillelse mellem ledere og ejere som mange virksomheder.

Det politiske systems governance i Danmark er demokratisk i form af repræsentativt demokrati. Governance-principperne er typisk lovfæstede. For eksempel er behandling af lovforslag med tre behandlinger i Folketinget og høringer et lovfæstet governance-princip med tilhørende regler og processer.

Det, der karakteriserer det politiske system i Danmark (det vil sige stat, regioner og kommuner) er en stor grad af transparens. Det ses blandt andet i forhold til offentlighedsloven, tydelighed i beslutningsprocessen og høj grad af legitimitet.

Mediernes governance
I forhold til medieverdenen og governance er det centralt at skelne mellem traditionelle medier og sociale medier. Hos medier som Jyllands-Posten og Politiken er de væsentligste styringsprincipper uafhængighed og en kritisk tilgang til verden.

Medierne skal være uafhængige af magthaverne og flere medier har også en klar adskillelse af bestyrelse og direktion (redaktion). Medierne skal som den fjerde statsmagt forholde sig kritisk og rapportere til gavn for almenvellet ud fra kriterier som aktualitet, væsentlighed og identifikation.

Sociale medier er mere et sammenskudsgilde, hvor styringsprincipperne (ud over algoritmer) er et spørgsmål om aktivitet fra den enkelte/gruppen. Jo mere du bidrager med, jo mere styrer du indholdet og processen. Fællesskabet er derfor – ud over få regler om sprog og billedbrug – styret af den enkelte/gruppen. Det er en organisk styring, hvor aktivitet i høj grad styrer indhold og proces.

Universiteternes governance
Universiteter er overordnet styret af universitetsloven samt en rækker lokale regler og processer. Her må der skelnes mellem forskning og uddannelse.

Det grundlæggende styringsprincip for forskning på universiteterne er frihed til både forskning og metode. På hvert universitet er der etiske regler og processer for håndtering af forskningsfriheden.

Inden for uddannelse er det grundlæggende styringsprincip effekt, set som relevans, antal og kvalitet. Der er væsentligt flere regler og processer for, hvilke og hvordan universiteterne skal levere uddannelser/kandidater tilbage til samfundet.

Selve den ledelsesmæssige styring af universiteterne er præget af styringsprincipper om inddragelse og åbenhed i bestyrelsesarbejdet.

Ngo'er og kulturinstitutioners governance
De styrende governance-principper for en række ngo’er er uafhængighed, formål og en høj grad af frivillighed. For eksempel kan Røde Kors kun fungere, hvis de bliver set som uafhængige af politiske, religiøse eller økonomiske interesser.

Den høje grad af formål og frivillighed gør det svært at anvende ressourcer på effektmåling og andre bureaukratiske styringsprincipper.

På kulturinstitutioner er der en markant forskel på governance af organisationen/administration og selve kulturen.

Governance-principperne for organisationen/administration er drevet af rationalitet og effektivitet, mens governance-principperne for kulturen er kreativitet og frihed. Hvis disse governance-principper ikke holdes adskilt, opstår der væsentlige konflikter.

Læs også

Overvej disse tre ting
En række fonde såsom Lundbeckfonden, LEO Fondet, TrygFonden og Tuborgfondet har formuleret gennemgribende governance-principper, som går langt ud over anbefalinger for god fondsledelse.

Jeg mener, at ledelsen og bestyrelsen i fondene bør overveje tre ting. For det første skal de forholde sig til, hvad de rigtige overordnede governance-principper for netop deres fond er.

For det andet skal de forholde sig til deres interessenters governance. Endelig skal de se på, hvilke af nedenstående fem governance-temaer og 22 områder, de skal forholde sig til og hvordan.

Fem governance-temaer
Her kommer de fem governance-temaer med dertilhørende områder: Første governance-tema er ”ledelse”, hvorunder følgende områder hører:

  • Opgaver, ansvar og evaluering
  • Sammensætning, herunder udpegning, diversitet, kompetencer og periode
  • Uafhængighed, habilitet og vederlag
  • Beslutningsprocedurer
  • Risikostyring
  • Lederudvikling og talentprogrammer
  • Ledelsesinformation
  • Organiseringsstruktur.

Andet tema er ”succes” med områderne:

  • Strategi: udvikling, implementering og evaluering
  • Uddelinger og fokusområder
  • Effekt
  • Drift: model og kontrol
  • Kapitalforvaltning.

Tredje tema er ”rammen”. Herunder er områderne:

  • Policy-udvikling og relation til eksterne interessenter
  • Kontakt til medier
  • Autoritet og krav til kontrol.

Fjerde tema er ”målsætninger” med områderne:

  • Performancemanagement og incitamenter
  • Afstemning af økonomi/budgetter
  • Evaluering af resultat.

Sidste tema er ”kommunikation”. Her er fokusområderne:

  • Kommunikationsretningslinjer
  • Transparens
  • Åbenhed.

----------

Markus Bjørn Kraft er ledende partner og stifter af konsulentfirmaet Kraft & Partners, der blandt andet står bag den årlige fondsanalyse. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00