Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Frivillighed bliver i skåltaler omtalt som en grundpille i det danske velfærdssamfund – som garant for blandt andet et levende foreningsliv og for, at udsatte grupper har nogen, som taler deres sag.

Hvis man abonnerer på den grundantagelse, så er det mildest talt ikke uvæsentligt, hvordan det står til med danskernes frivillige engagement.

Hvis du i morgen hiver ti tilfældige danskere ind fra gaden, vil tre-fire af dem sandsynligvis sige, at de er involveret i frivilligt arbejde. Sådan var det også for 10 år og for 20 år siden [1]. Andelen af danskere, som frivilligt tager en tørn i civilsamfundets tjeneste, har med andre ord ligget nogenlunde stabilt i en god rum tid [2].

Men betyder det så, at danskernes frivillige engagement er stabilt og uændret? Eller er måden, vi bidrager med vores frivillige tid og kræfter på ved at forandre sig, så vi i dag er mere tilbøjelige til at melde os som frivillige for en kort stund, eksempelvis som indsamlere for en dag eller som medhjælpere i en kortere periode til et arrangement eller en festival fremfor at tage tørnen som kasserer eller bestyrelsesformand 15 timer om ugen år efter år? Er danskernes frivillige engagement med andre ord blevet mere episodisk, kortvarigt og ustabilt? Og hvad betyder det i givet fald for foreningslivet?

Civilsamfundets Videnscenter er gået til forskningen for at forsøge at finde svar på spørgsmålene. Vi har fået hjælp fra professor Lars Skov Henriksen fra institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet og professor Bjarne Ibsen, som er centerleder ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet.

CFSA: “Den episodiske frivillighed er vokset”
Anledningen til, at vi overhovedet tager emnet op, er, at Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) i slutningen af september udgav et Videnstema med titlen 'Frivillighed i forandring. Flere frivillige engagerer sig i episodiske indsatser'. 

I pressemeddelelsen, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde udsendte i forbindelse med offentliggørelsen af de nye tal, stod der:

“De seneste to år er andelen af faste frivillige faldet, mens den episodiske frivillighed er vokset. Episodisk frivillighed er typisk ad hoc-baseret og begrænser sig således til en kortere, afgrænset indsats. Tendensen kan på sigt udfordre den traditionelle frivillighed, som har været karakteriseret ved, at frivillige løser (de samme) opgaver i en forening gennem lang tid.”

“Mange foreninger og civilsamfundsorganisationer frygter, at det bliver vanskeligere at løse deres kerneopgaver, hvis ikke de kan tiltrække stabile og faste frivillige, der kommer i foreningen på fast ugentlig eller månedlig basis,” hedder det i selve videnstemaet.

Hvis danskernes frivillige engagement er ved at ændre sig til at blive mere episodisk, har det altså stor betydning for civilsamfundsorganisationernes arbejde. Det er derfor ikke uvæsentligt at undersøge, om der faktisk er tale om en tendens.

Statistisk usikkerhed er for stor ved CFSA’s nye tal
Dykker man ned i de nye tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, så viser de, at andelen af frivillige, som beskriver deres indsats som episodisk, er steget med blot tre procentpoint fra 2017 til 2019, og at andelen af frivillige, der beskriver deres indsats som fast i samme periode, ligeledes er faldet med tre procentpoint.

Ifølge begge de to professorer, Lars Skov Henriksen og Bjarne Ibsen er stigningen/faldet imidlertid så lille, og den statistiske usikkerhed så stor, at man ikke alene på baggrund af tallene fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde kan konkludere, at der er tale om en tendens.

“Det er et problem, at man udbasunerer noget som en forandring på baggrund af en ændring på tre procentpoint,” siger Bjarne Ibsen og tilføjer:

“Der vil helt sikkert være en statistisk usikkerhed på et par procent, og så taler vi altså om noget, hvor det er så lidt, at jeg synes, det er dristigt at ville lave en stor historie ud af det. Det er muligt, at der er en lille tendens, men hold op, mand, hvor er der mange små tendenser i verden,” siger han.

Professor Lars Skov Henriksen mener også, at en stigning/et fald på tre procentpoint over blot to år er for lidt til, at man kan konkludere, at der er en tendens:

“Der tror jeg, man skal være forsigtig og sige, at en enkelt måling over så kort en periode ikke er nogen sikker indikation. Når man baserer tendenser på repræsentative stikprøver i befolkningen, er der jo en statistisk usikkerhed, som man altid skal være opmærksom på, og den ligger som regel på plus/minus 3-4 procent, afhængig af hvor stor stikprøven er. Derfor kan man sige, at strengt taget så kunne den forskel, de finder, godt være statistisk tilfældig. Det vil sige, at næste gang, man laver samme undersøgelse, så kan man være tilbage på det gamle niveau.”

CFSA: Tendenser går igen i forskning på området
Malthe Lindholm Sørensen er analysekonsulent hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde og hovedforfatter til videnstemaet om, at “flere frivillige engagerer sig i episodiske indsatser”. Han understreger først og fremmest, at Center for Frivilligt Socialt Arbejde er et videnscenter og ikke en forskningsinstitution.

“Vores arbejde adskiller sig fra forskningen, ved at vi altid står på to ben: Den faktuelle viden fra aktuelle undersøgelser og næsten 25 års viden fra praksis,” siger Malthe Lindholm Sørensen, som er helt enig med de to professorer i, at man skal være opmærksom på den statistiske usikkerhed, der er forbundet med stigningen/faldet på tre procentpoint.

“Selvfølgelig er der en statistisk usikkerhed, når vi arbejder med det her,” siger Malthe Lindholm Sørensen:

“Det er jeg fuldstændig enig i. Sådan er det altid, når vi arbejder med statistik,” siger han og tilføjer:

“Resultaterne i vores undersøgelse understøttes af andre undersøgelser og forskning på området, hvor nogle af de her tendenser går igen i form af fald i timeforbrug og medlemsmæssig forandring. Og det stemmer overens med, hvad vi hører fra foreninger og frivillige. Derfor bliver det interessant at bringe vores tal”.

I videnstemaet skriver Center for Frivilligt Socialt Arbejde da også: “Vi ser således en udvikling, om end det endnu er for tidligt at beskrive den som markant. Alligevel bør civilsamfundsorganisationerne være opmærksomme på udviklingen og på de udfordringer, der kan opstå, når det frivillige engagement er i forandring.”

Lad os derfor først dykke ned i, hvad forskningen siger om tendenser til, at danskernes frivillige engagement bliver mere episodisk, ad hoc og kortvarigt, og dernæst dykke ned i, hvad civilsamfundets foreninger og organisationer oplever.

Hvad siger professorerne: Er det frivillige engagement under forandring?
Selvom professor Lars Skov Henriksen ikke mener, at man kan konkludere noget alene på baggrund af stigningen/ faldet på tre procentpoint fra 2017 til 2019 i CFSA’s undersøgelse, ser han alligevel tegn på, at frivilligheden rent faktisk kan være under forandring.

“Når alt det er sagt, så passer de her tendenser jo meget godt ind i noget, vi også ser i andre undersøgelser,” siger Lars Skov Henriksen og nævner to tendenser, som er blevet dokumenteret i andre undersøgelser, nemlig dels at andelen af de frivillige, som udfører deres arbejde som medlemmer af en forening eller organisation har været faldende over en årrække, [3] og dels at det antal timer, de frivillige engagerer sig i frivilligt arbejde månedligt, har været dalende [4].

Lars Skov Henriksen synes desuden, det er påfaldende, at næsten halvdelen af de 1.432 adspurgte i 2019 svarer, at deres frivillige arbejde bedst kan beskrives som en episodisk indsats, når Center for Frivilligt Socialt Arbejde stiller spørgsmålet:

“Hvordan kan dit frivillige arbejde bedst beskrives?

  • Som en kontinuerlig eller regelmæssig indsats (fx spejderleder hver uge eller besøgsven en gang/måned)
  • Som en episodisk indsats (fx en enkeltstående eller lejlighedsvis tilbagevendende indsats af kortere varighed).”

“Man kan alligevel godt synes, det er ret påfaldende, at det er stort set halv-halv – altså, at den ene halvdel vil sige fast, og den anden halvdel vil sige episodisk. Det er alligevel lidt overraskende, må jeg nok indrømme,” siger Lars Skov Henriksen: 

“Jeg ville have troet, at der havde været en højere andel, som ville kalde sig selv kontinuerlige eller regelmæssige, og den kontinuerlige, regelmæssige indsats er jo meget liberalt og ikke specielt forpligtende formuleret, når der står for eksempel spejderleder hver uge eller besøgsven en gang om måneden. Det er jo ikke voldsomt meget, man kræver af folk for at blive kaldt kontinuerlig,” siger Lars Skov Henriksen.

Professor Bjarne Ibsen er mere tøvende i forhold til at tale om, at der skulle være en tendens til, at det frivillige engagement bliver mere episodisk.

“Der er meget hype om, at det kontinuerlige og vedvarende engagement er under pres, og at det er det spontane her og nu-engagement, der er i fremvækst. Men meget af det er jo en italesættelse,” siger Bjarne Ibsen og fortæller, at han altid har haft det lidt problematisk med “den her snak om såkaldt episodisk frivillige”, fordi hovedparten af alt frivilligt arbejde ifølge ham altid har haft karakter af at være episodisk:

“Det, man kalder en episodisk indsats – en enkeltstående eller lejlighedsvis tilbagevendende indsats af kortere varighed – kendetegner jo hovedparten af alt frivilligt arbejde. Det er jo ikke noget, folk gør hver eneste dag. Det er jo noget, mange gør lidt her og der. Selv for dem, der sidder i et udvalg eller er valgt til en post i to år, er det jo ikke noget, de gør, ligesom de går på arbejde. Det er noget, de gør med mellemrum. Der kan gå flere måneder, hvor der næsten ikke sker noget, fordi der ikke er sæson eller aktiviteter, og så kommer det igen,” siger Bjarne Ibsen. For ham er det derfor vigtigere at interessere sig for, om de frivillige har en fast post, som de er valgt eller udpeget til, end hvor kontinuerlig eller episodisk deres frivillige indsats er.

“Der er forskel på, om du bliver frivillig, fordi du bliver spurgt: ‘Vi har det her arrangement, vil du hjælpe til her, og så er der ikke mere i det, eller om man går ind i en bestyrelse, et udvalg eller påtager sig en bestemt rolle som eksempelvis træner,” siger Bjarne Ibsen, som synes, det er vigtigere at fokusere på kvaliteten af det frivillige arbejde, end på om det foregår hver måned eller syv gange om året.

To modsatrettede teser: Krise eller sundhedstegn?
Kigger man på forskningen, så er der tegn på, at måden, hvorpå vi engagerer os i frivilligt arbejde på, er under forandring, og at den klassiske medlemsmodel, hvor folk er frivillige i kraft af deres medlemskab af foreninger, måske er ved at ændre sig, så folk i stigende grad også lægger deres frivillige engagement uden for det klassiske foreningsliv. 

Frivillighedsundersøgelsen 2017, som Rambøll lavede for Børne- og Socialministeriet, dokumenterer eksempelvis, at flere frivillige er begyndt at engagere sig i frivilligt arbejde uden for foreningsregi. Andelen af frivillige, som er medlem af den organisation, som de udfører en frivillig indsats for, er således faldet med 22 procentpoint fra 2004 til 2017 [5].

“Andelen af frivillige, som udfører deres frivillige arbejde som medlemmer af en forening eller organisation, har været faldende over en årrække. Det betyder, at den klassiske medlemsmodel, hvor folk er medlemmer af foreninger og organisationer og bliver trukket ind i det frivillige arbejde ad den vej, muligvis ændrer sig over i en retning, hvor folk bliver trukket ind ad andre veje og kanaler, som eksempelvis enkeltstående begivenheder,” siger Lars Skov Henriksen og nævner som eksempel på den type enkeltstående begivenheder den årlige affaldsindsamlingsdag, hvor frivillige samler affald ind én dag om året.

Et andet tegn på, at danskernes frivillige arbejde kan være under forandring er som før nævnt, at det gennemsnitlige timetal, danskerne arbejder frivilligt, også har været dalende. Ifølge Rambølls frivillighedsundersøgelse fra 2017 brugte de frivillige i gennemsnit 17 timer om måneden på deres frivillige engagement i 2004 og 16 timer i 2012, mens tallet var dalet til 11 timer månedligt i 2017 [6].

“Det gennemsnitlige timetal daler,” siger Lars Skov Henriksen og forklarer, at det passer fint med en antagelse om, at det episodiske frivillige engagement stiger: “Det er sådan set naturligt nok, at hvis der er flere frivillige, der kommer med i form af sådan nogle tidsafgrænsede indsatser, så vil deres relativt lille timetal være med til at drive det gennemsnitlige timetal nedad.”

Det dalende timetal og den dalende andel af frivilligt arbejde, som udføres i foreningsregi, kan ifølge Lars Skov Henriksen give anledning til en hypotese om, at frivilligheden ændrer form på en måde, hvor der bliver mindre af den klassiske foreningsfrivillighed og mere af det, der er projekt-, event- og samarbejdsdrevet, hvor folks engagement bliver mere ad hoc-agtigt, og hvor det er relativt let at mobilisere folk, men det er sværere for foreninger og organisationer at få en fast kontinuerlig indsats fra folk.

“Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling om, at den klassiske medlemsmodel forfalder, og derfor forvitrer det klassiske foreningssamfund. Men spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen.

Det dalende timetal og faldet i andelen af frivilligt arbejde, som udføres af frivillige, der er medlem af organisationen, som de udfører frivilligt arbejde for, kan nemlig også skyldes en helt anden og fuldstændigt modsat forklaring:

“Den anden hypotese går på, at vi skal huske på, at der i kraft af de demografiske ændringer sådan set er sket en udvidelse af den samlede frivilligbefolkning, fordi befolkningstallet stiger, og andelen af frivillige er konstant. Det må logisk betyde, at der faktisk er kommet flere frivillige,” siger Lars Skov Henriksen og fortsætter [7]:

“Nye norske undersøgelser [8] peger på noget, som vi også kan se tendenser til, nemlig at den andel af de frivillige, der er kontinuerlige og faste (det som nordmændene kalder grundfjeldet), og som vi kan kalde de kernefrivillige, er nogenlunde den samme, mens det, der vokser er det, man kalder de perifere frivillige. Det kunne for eksempel være dem, der engagerer sig uden for foreningerne og laver noget en gang imellem, og som bidrager til events og sådan noget.”

Hvis andelen af perifere frivillige vokser i forhold til antallet af kernefrivillige, så får man den samme udtyndning af både medlemskab og timetal, som vi ser i undersøgelserne, forklarer Lars Skov Henriksen:

“Men hvis det ikke går ud over grundfjeldet eller kerneopgaverne i foreningerne og civilsamfundet, så er det måske en anden historie,” siger Lars Skov Henriksen.

For lige at opsummere og skære ud i pap: Hvis den første hypotese holder vand, så står foreningslivet altså over for en potentiel krise med et frivilligt engagement, som er under forandring på en måde, der kan udfordre foreninger og civilsamfundsorganisationer og gøre det markant vanskeligere for dem at løse deres kerneopgaver.

Hvis den anden hypotese holder vand, er der ikke nødvendigvis tale om en krise, fordi grundfjeldet af kernefrivillige er lige så stort og stabilt, som det altid har været, og der er så at sige blot også blevet flere frivillige, som engagerer sig i kortere tid, mere episodisk og ad hoc.

“Ud fra de undersøgelser, vi har på nuværende tidspunkt, kan man faktisk ikke afgøre, om det er den ene eller den anden hypotese, der er den rigtige. Det er hypoteser og tolkninger, og det tror jeg, vi skal holde fast i,” siger Lars Skov Henriksen, som derfor efterspørger mere forskning på området.

“Sandheden kan jo godt være, at vi ser forskellige udviklinger på de forskellige frivilligområder. Og at der er nogle områder, hvor den ene tendens er mere udtalt, end inden for andre områder,” siger Lars Skov Henriksen.

Måske forskel fra område til område
Spørger man Bjarne Ibsen, som primært beskæftiger sig med idræt og civilsamfund, så er der ikke noget i de undersøgelser og den forskning, han har lavet, der tyder på, at foreningsdanmark er på tilbagegang.  

“Foreningerne siger jo hele tiden, at det er svært at få frivillige til de vigtigste poster, som for eksempel formand og kasserer, men det har de sagt i alle de 25 år, jeg har arbejdet med det her. Sådan er det – det er et grundvilkår. Der er intet, der tyder på, at det er blevet sværere. Og der er rigtig mange, der siger, det har vi ikke nogen problemer med,” siger Bjarne Ibsen.

Omvendt siger Malthe Lindholm Sørensen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, at de frivillige sociale foreninger, som centeret er i kontakt med dagligt i deres rådgivning og løbende til seminarer, fortæller, at de oplever, at de frivilliges engagement er under forandring og bliver mere episodisk.

“Nogle frivillige sociale foreninger oplever, at det bliver vanskeligere at løse kerneopgaven, og være der for den brugergruppe, som de nu en gang henvender sig til. Vi hører for eksempel om kvindekrisecentre, som har været nødt til at lukke telefonen eller holde lukket i aften- eller nattetimerne, fordi der simpelthen ikke er frivillige til at tage imod dem,” siger Malthe Lindholm Sørensen:

“På et kvindekrisecenter tager det gerne et halvt år at få en frivillig ind i loopet og få lært personen op og få skabt tryghed både for den frivillige og for brugerne på centeret. Hvis den frivillige så forlader centret efter trekvart år eller inden for et år, har det en betydning for den tillid og tætte relation, der er forudsætningen for arbejdet med kvinderne. Og det lægger ekstra pres på ledelsen og de andre frivillige. Det er noget, vi ser, og som foreningerne med brugerrettet arbejde oplever i større grad end tidligere”.

Du kan læse hele CFSA’s videnstema her.

Og her kan du finde en række af de forskningspublikationer, som har været brugt som baggrund for denne artikel:

Qvist, H-P., Henriksen, L. S., & Fridberg, T. (2018). The Consequences of Weakening Organizational Attachment for Volunteering in Denmark, 2004-2012. European Sociological Review, 34(5), 589-601.

Fladmoe, A, Eimhjellen, I, Sivesind, K. H. & Arnesen, S. (2019). Frivillighetens grunnfjell: Hvem gir mest tid og penger til frivillige organisasjoner?, Senter for forskning på sivilsamfunn og frivillig sektor.

Henriksen, L.S. & Levinsen, K. (2019). Forandringer i foreningsmedlemsskab og frivilligt arbejde (kap.8). Usikker modernitet - Danskernes værdier fra 1981 til 2017, Hans Reitzels Forlag.

Rambøll: Frivillighedsundersøgelsen 2017 (2017), Børne- og Socialministeriet.

Fodnoter:
[1] Andelen af danskere, der svarer, at de er involveret i frivilligt arbejde var ifølge Den Danske Værdiundersøgelse 37 % i 1999 og 2008 og 35 % i 2017. Henriksen, L.S. & Levinsen, K. (2019). Forandringer i foreningsmedlemsskab og frivilligt arbejde (kap.8). Usikker modernitet - Danskernes værdier fra 1981 til 2017, Hans Reitzels Forlag.
[2] Andelen af danskere, der svarer, at de har engageret sig i frivilligt arbejde har været nogenlunde stabil de senere år, uanset om man ser på tallene i Frivilligrapporten fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, i Rambølls Frivillighedsundersøgelsen 2017 eller i Henriksen, L.S. & Levinsen, K. (2019). Forandringer i foreningsmedlemsskab og frivilligt arbejde (kap.8). Usikker modernitet - Danskernes værdier fra 1981 til 2017, Hans Reitzels Forlag (præcis hvor stor en andel, der svarer, at de har været engageret i frivilligt arbejde varierer en anelse fra undersøgelse til undersøgelse, hvilket blandt andet kan afspejle mindre forskelle i spørgsmålsformulering samt den almindelige statistiske usikkerhed).
[3] “Andelen af frivillige, der er medlem af den organisation, de udfører frivillige indsatser for, er faldet med 22 procentpoint fra 2004 til 2017”, hedder det i Frivillighedsundersøgelsen 2017 som Rambøll lavede til Børne- og Socialministeriet i 2017. 
[4] “I 2004 og 2012 brugte de frivillige i gennemsnit henholdsvis 17 og 16 timer om måneden på deres frivillige engagement. I 2017 har de frivillige angivet, at de i gennemsnit bruger 11 timer om måneden på frivillige indsatser,” , hedder det i Frivillighedsundersøgelsen 2017 som Rambøll lavede til Børne- og Socialministeriet i 2017.  Se desuden Qvist, H-P., Henriksen, L. S., & Fridberg, T. (2018). The Consequences of Weakening Organizational Attachment for Volunteering in Denmark, 2004-2012. European Sociological Review, 34(5), 589-601.
[5] Rambøll: Frivillighedsundersøgelsen 2017 (2017), Børne- og Socialministeriet.
[6] Rambøll: Frivillighedsundersøgelsen 2017 (2017), Børne- og Socialministeriet.
[7] “Hvis man indregner den demografiske udvikling i befolkningen, er dette ret bemærkelsesværdigt. I perioden fra 1999 til 2017 er befolkningen over 18 år vokset fra ca. 4,1 millioner til ca. 4,6 millioner. 37 pct. frivillige i 1999 svarer således til en frivilligstyrke på 1.517.000 personer, mens 35 pct. frivillige i 2017 svarer til en samlet frivilligstyrke på 1.645.000 personer, altså en estimeret nettotilvækst på 128.000 frivillige.” Hedder det i Henriksen, L.S. & Levinsen, K. (2019). Forandringer i foreningsmedlemsskab og frivilligt arbejde (kap.8). Usikker modernitet - Danskernes værdier fra 1981 til 2017, Hans Reitzels Forlag.                       
[8] Fladmoe, A, Eimhjellen, I, Sivesind, K. H. & Arnesen, S. (2019). Frivillighetens grunnfjell: Hvem gir mest tid og penger til frivillige organisasjoner?, Senter for forskning på sivilsamfunn og frivillig sektor.

Forrige artikel Ny, spændende civilsamfundsforskning – få overblik her Ny, spændende civilsamfundsforskning – få overblik her Næste artikel Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå
CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH. 

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

LISTE: Impact-investering, demokratisering af data og gratis velgørenhedsmidler. Altinget skaber her et overblik over de 10 mest iøjnefaldende muligheder, teknologien bringer med sig.

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

HYPE: Blockchain belaster klimaet, skaber udfordringer i forhold til privatlivslovgivning og sikrer ikke nødvendigvis mod menneskeligt fusk. Trods hypen er teknologien endnu præget af meget usikkerhed, fordi den endnu er på et tidligt stadie. Altinget gennemgår en række svagheder, du skal være opmærksom på. 

Forstå blockchain på tre minutter

Forstå blockchain på tre minutter

GUIDE: Har du styr på Smart Contracts, krypterede blokke og distribuerede netværk? Hvis ikke, så læs med, og lad os føre dig ind i en verden af blockchains − en teknologi, der måske vil revolutionere civilsamfundet.

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.