Forstå blockchain på tre minutter

GUIDE: Har du styr på Smart Contracts, krypterede blokke og distribuerede netværk? Hvis ikke, så læs med, og lad os føre dig ind i en verden af blockchains − en teknologi, der måske vil revolutionere civilsamfundet.

Hvad er blockchain egentlig for en størrelse?

Det korte svar er, at det er en informationskæde delt mellem utallige servere.

Hvis det ikke gør dig klogere, så læs med her:

Med hjælp fra professor Jan Damsgaard har vi lavet en guide med fire afsnit, der forklarer blockchains ontologi og alt, hvad du behøver at vide.

1. Blockchain er som en landsby
Blockchain kan i sin essens sammenlignes med at være boligejer i en gammel landsby.

Forestil dig en landsby, før Tinglysningen blev oprettet: Hver mand har sin bolig, og alle ved, hvem der bor hvor. Alle, for hvem det er relevant, er klar over, at familien Møller ejer Møllegård. Hvis nogen påstår, at det er Pedersen, der ejer Møllegård, er hele landsbyen klar over, at det er løgn.

Landsbyens kollektive viden er en garant for sandheden.

Hvis Hansen vil købe Møllegård, går familierne på Tinge, og alle kan deltage i overdragelsen. De smider en håndfuld jord i skødet på Hansen, som derefter er den retmæssige ejer af Møllegård.

I modsætning til det står Tinglysningen, hvor viden samles centralt. I sådan et system kræver det kun et indbrud i det centrale register for at ændre oplysningerne. Det forhindrer blockchain, fordi viden er decentralliseret, idet det ligger ude hos landsbyens beboere.


Viden om husejerskab i gamle landsbyer var ikke lagret i ét centralt register, men delt ud blandt landsbyens beboere. På samme måde er informationen i en blockchain delt ud blandt mange aktører.

2. Informationen er delt i et netværk
Det vigtigste ved blockchainteknologien er, at informationen er delt i et kæmpe netværk af computere. Derfor kaldes en blockchain for et ”distribueret bogholderi”, hvor alle, der har adgang, kan se den samme information.

Informationen sendes derfor ikke igennem en mellemmand:

Når vi laver et køb med vores dankort, sender vi en besked til banken − mellemmanden med den centrale database − som sender pengene videre til virksomheden.

Sådan er det ikke i blockchains. I blockchains ryger informationen direkte ud til alle aktørerne i netværket.

Ingen computer i netværket har større eller mindre værdi end andre, og alle i netværket skal acceptere ændringer eller ny information. Alle i systemet vil kunne se, hvis nogen forsøger at snyde, og transaktionen vil blive afvist.

Det er derfor meget svært – for ikke at sige umuligt – at manipulere med informationen i en blockchain. For at korrumpere en blockchain skal man hacke tusindvis af computere samtidig − i teorien skal man hacke 51 procent af de computere, der er tilknyttet netværket.

Blockchains er altså stærkt sikret mod eksempelvis hacking eller snyd.


Informationen i en blockchain er delt i et netværk af computere og befinder sig derfor millionvis af steder på én gang. Informationen opdateres hele tiden, og ved tilføjelse af ny information skal det accepteres af alle i netværket. Derfor er det stort set umuligt at hacke eller manipulere med informationen i en blockchain. 

3. Krypterede blokke
Informationen i blockchains samles i blokke.

Hver blok krypteres og får sin egen unikke kode. I en ny blok vil der være en henvisning til koden i den forrige blok, hvorved blokkene bindes sammen i en kæde. Deraf navnet block-chain.

Man kan sammenligne blokkene med skriveblokke, hvor man skriver ned linje for linje og kan se de foregående linjer. Når blokken er fyldt, lukker man den og starter en ny, som begynder, hvor den anden slutter.

Det står i modsætning til de mange kloner og kopier, der ellers florerer på internettet.

Hvis man sender en Wordfil videre, opstår der en kopi. Vi sidder nu med hver vores kopi af filen, som vi kan redigere i. Der kan derfor ligge utallige kopier rundt omkring på nettet af den samme fil, billede, eller hvad man nu har delt.

Hvis man bruger blockchain, vil der kun være én original fil. Og man kan altid se, hvem der tidligere har haft dokumentet, og hvad vedkommende har ændret.

Blockchain er altså en række af sammenkædede, tidsstemplede informationsblokke, hvor alle kan se kæden og dermed de samme informationer. Det skaber fuld gennemsigtighed.


Blockchains er opdelt i krypterede blokke, der ligger i forlængelse af hinanden, hvor hver blok referer til den forrige. Det skaber fuld transparens, da enhver kan gå ind og se informationskæden og historikken.

4. Man kan følge alle led
Blokkene, der ligger i forlængelse af hinanden, gør det muligt at se hele informationskæden. Et eksempel, hvor teknologien vil kunne få enorm betydning, er i forbindelse med leverandørkæder:

Et varenummer på en banan vil ikke bare kunne lede tilbage til leverandøren, men også til transportselskabet og dennes leverandør. Og sådan fortsætter det hele vejen tilbage til plantagen, hvor bananen er groet.

Der har været en række skandaler i Kina, hvor supermarkeder købte konventionelle varer og pakkede dem om, så det lignede økologiske varer. Det ville blive afsløret, hvis man bruger blockchainteknologien.

Alt bliver pludselig sporbart, og man vil eksempelvis kunne følge nødhjælpsmidler fra sponsor til modtager.


Med blockchain vil man kunne blotlægge informationskæder, som i dag er svære at spore, eksempelvis en leverandørkæde fra plantage til butik.

 

Jan Damsgaard har hjulpet os med at forstå og beskrive blockchainteknologien. Han er professor ved Institut for digitalisering ved CBS og har forsket i digitale teknologier.

Forrige artikel Bæredygtigt landbrug og ulovligt fiskeri: Sådan bruger WWF blockchain Bæredygtigt landbrug og ulovligt fiskeri: Sådan bruger WWF blockchain Næste artikel Professor: Blockchain vil revolutionere – men kun få vil opdage det Professor: Blockchain vil revolutionere – men kun få vil opdage det
10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

LISTE: Impact-investering, demokratisering af data og gratis velgørenhedsmidler. Altinget skaber her et overblik over de 10 mest iøjnefaldende muligheder, teknologien bringer med sig.

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

FORTALERVIRKSOMHED: Indtag ekspertrollen, udvis diplomatisk sans og tænk dig om, før du kontakter pressen. Sådan lyder nogle af de gode råd fra ærespræsident i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm og public affairs- og kommunikationsrådgiver Benny Damsgaard. 

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

GUIDE: Som NGO kan man arbejde strategisk med at påvirke politiske processer, uanset om de magthavere, man vil bearbejde, befinder sig i et tredjeverdensland, på Christiansborg eller i en rådhussal i Vestjylland. Her tegner partner i Strategihouse.dk Morten Ronnenberg Møller de overordnede linjer, når en organisation skal tilrettelægge sin fortalervirksomhed.

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning

Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning

DIGITALT OPSLAGSVÆRK: Civilsamfundets Videnscenter er i gang med at opbygge et digitalt opslagsværk over nordisk civilsamfundsforskning. Nu er den danske del af opslagsværket klar til brug. Men vi har brug for dine input, så vi kan gøre opbygning, søgemaskine og så videre så brugbare som muligt.

Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige

Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige

GODE RÅD: Unge er kreative, får et væld af originale ideer, og der er kort fra tanke til handling. Med andre ord en kæmpe ressource for civilsamfundet. Men hvordan engagerer man bedst en flygtig ungdomsgeneration, hvor også uddannelse, sociale medier og venner kæmper om deres opmærksomhed? Her får du ti gode råd.

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling.