Forstå blockchain på tre minutter

GUIDE: Har du styr på Smart Contracts, krypterede blokke og distribuerede netværk? Hvis ikke, så læs med, og lad os føre dig ind i en verden af blockchains − en teknologi, der måske vil revolutionere civilsamfundet.

Hvad er blockchain egentlig for en størrelse?

Det korte svar er, at det er en informationskæde delt mellem utallige servere.

Hvis det ikke gør dig klogere, så læs med her:

Med hjælp fra professor Jan Damsgaard har vi lavet en guide med fire afsnit, der forklarer blockchains ontologi og alt, hvad du behøver at vide.

1. Blockchain er som en landsby
Blockchain kan i sin essens sammenlignes med at være boligejer i en gammel landsby.

Forestil dig en landsby, før Tinglysningen blev oprettet: Hver mand har sin bolig, og alle ved, hvem der bor hvor. Alle, for hvem det er relevant, er klar over, at familien Møller ejer Møllegård. Hvis nogen påstår, at det er Pedersen, der ejer Møllegård, er hele landsbyen klar over, at det er løgn.

Landsbyens kollektive viden er en garant for sandheden.

Hvis Hansen vil købe Møllegård, går familierne på Tinge, og alle kan deltage i overdragelsen. De smider en håndfuld jord i skødet på Hansen, som derefter er den retmæssige ejer af Møllegård.

I modsætning til det står Tinglysningen, hvor viden samles centralt. I sådan et system kræver det kun et indbrud i det centrale register for at ændre oplysningerne. Det forhindrer blockchain, fordi viden er decentralliseret, idet det ligger ude hos landsbyens beboere.


Viden om husejerskab i gamle landsbyer var ikke lagret i ét centralt register, men delt ud blandt landsbyens beboere. På samme måde er informationen i en blockchain delt ud blandt mange aktører.

2. Informationen er delt i et netværk
Det vigtigste ved blockchainteknologien er, at informationen er delt i et kæmpe netværk af computere. Derfor kaldes en blockchain for et ”distribueret bogholderi”, hvor alle, der har adgang, kan se den samme information.

Informationen sendes derfor ikke igennem en mellemmand:

Når vi laver et køb med vores dankort, sender vi en besked til banken − mellemmanden med den centrale database − som sender pengene videre til virksomheden.

Sådan er det ikke i blockchains. I blockchains ryger informationen direkte ud til alle aktørerne i netværket.

Ingen computer i netværket har større eller mindre værdi end andre, og alle i netværket skal acceptere ændringer eller ny information. Alle i systemet vil kunne se, hvis nogen forsøger at snyde, og transaktionen vil blive afvist.

Det er derfor meget svært – for ikke at sige umuligt – at manipulere med informationen i en blockchain. For at korrumpere en blockchain skal man hacke tusindvis af computere samtidig − i teorien skal man hacke 51 procent af de computere, der er tilknyttet netværket.

Blockchains er altså stærkt sikret mod eksempelvis hacking eller snyd.


Informationen i en blockchain er delt i et netværk af computere og befinder sig derfor millionvis af steder på én gang. Informationen opdateres hele tiden, og ved tilføjelse af ny information skal det accepteres af alle i netværket. Derfor er det stort set umuligt at hacke eller manipulere med informationen i en blockchain. 

3. Krypterede blokke
Informationen i blockchains samles i blokke.

Hver blok krypteres og får sin egen unikke kode. I en ny blok vil der være en henvisning til koden i den forrige blok, hvorved blokkene bindes sammen i en kæde. Deraf navnet block-chain.

Man kan sammenligne blokkene med skriveblokke, hvor man skriver ned linje for linje og kan se de foregående linjer. Når blokken er fyldt, lukker man den og starter en ny, som begynder, hvor den anden slutter.

Det står i modsætning til de mange kloner og kopier, der ellers florerer på internettet.

Hvis man sender en Wordfil videre, opstår der en kopi. Vi sidder nu med hver vores kopi af filen, som vi kan redigere i. Der kan derfor ligge utallige kopier rundt omkring på nettet af den samme fil, billede, eller hvad man nu har delt.

Hvis man bruger blockchain, vil der kun være én original fil. Og man kan altid se, hvem der tidligere har haft dokumentet, og hvad vedkommende har ændret.

Blockchain er altså en række af sammenkædede, tidsstemplede informationsblokke, hvor alle kan se kæden og dermed de samme informationer. Det skaber fuld gennemsigtighed.


Blockchains er opdelt i krypterede blokke, der ligger i forlængelse af hinanden, hvor hver blok referer til den forrige. Det skaber fuld transparens, da enhver kan gå ind og se informationskæden og historikken.

4. Man kan følge alle led
Blokkene, der ligger i forlængelse af hinanden, gør det muligt at se hele informationskæden. Et eksempel, hvor teknologien vil kunne få enorm betydning, er i forbindelse med leverandørkæder:

Et varenummer på en banan vil ikke bare kunne lede tilbage til leverandøren, men også til transportselskabet og dennes leverandør. Og sådan fortsætter det hele vejen tilbage til plantagen, hvor bananen er groet.

Der har været en række skandaler i Kina, hvor supermarkeder købte konventionelle varer og pakkede dem om, så det lignede økologiske varer. Det ville blive afsløret, hvis man bruger blockchainteknologien.

Alt bliver pludselig sporbart, og man vil eksempelvis kunne følge nødhjælpsmidler fra sponsor til modtager.


Med blockchain vil man kunne blotlægge informationskæder, som i dag er svære at spore, eksempelvis en leverandørkæde fra plantage til butik.

 

Jan Damsgaard har hjulpet os med at forstå og beskrive blockchainteknologien. Han er professor ved Institut for digitalisering ved CBS og har forsket i digitale teknologier.

Forrige artikel Bæredygtigt landbrug og ulovligt fiskeri: Sådan bruger WWF blockchain Bæredygtigt landbrug og ulovligt fiskeri: Sådan bruger WWF blockchain Næste artikel Professor: Blockchain vil revolutionere – men kun få vil opdage det Professor: Blockchain vil revolutionere – men kun få vil opdage det
Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Mino Danmark: Krisen modnede os

Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.