Ny bog: Gode råd til at hente penge hos virksomhederne

BOGUDDRAG: Foreninger kan med stor succes søge økonomisk støtte hos private virksomheder. Her får I syv gode råd til, hvordan I bedst kommer i gang fra Michael Wulffs nye bog.  

Virksomheder er generelt i stigende grad blevet mere opmærksomme på frivillige foreninger, og mange ønsker at støtte initiativer i civilsamfundet. For nogle virksomheder er det en del af ’virksomhedernes sociale ansvar’ – Corporate Social responsibility (CSR) – for andre virksomheder er det bare et ønske om at være med til at støtte en sag eller en målgruppe.

Når I overvejer at søge støtte hos private virksomheder, kan I enten vælge at søge støtte til hele foreningens arbejde (frie midler), eller I kan søge støtte til et konkret projekt eller dele af foreningens arbejde, for eksempel et nyhedsbrev, flyers eller anskaffelse af it-udstyr og møbler. I kan enten søge penge eller spørge, om virksomheden eksempelvis har møbler eller it-udstyr tilovers, som I kan få.

Mange foreninger har heldigvis stor succes med at søge økonomisk støtte hos private virksomheder. Virksomheder kan donere et engangsbeløb eller støtte en forening over en længere periode. Ofte vil der ikke følge detaljerede krav med fra virksomhedens side. Andre gange ser virksomheden gerne, at aktiviteten eller foreningen viser virksomhedens logo eller nævner deres navn i materialer osv. Virksomheder og andre kan give donationer og sponsorater i form af penge, eller de kan donere deres produkter - for eksempel et firma, der producerer sportsudstyr, donerer fodbolde og udstyr til et fodboldhold. Virksomhedssamarbejde bør tænkes ind som en del af strategien.

Gode råd til at komme i kontakt med virksomheder
Når I skal i gang med at kontakte virksomheder, er det vigtigt, at I som forening optræder professionelt, dvs. at I har en plan for, hvordan I vil gå frem. Vigtigst af alt er, at I afsætter den nødvendige tid, er tålmodige og begynder i god tid, før I faktisk skal bruge pengene.*

1. Skab kontakten: Begynd med at tænke på, hvilke virksomheder som I i foreningen allerede har kontakt til, enten direkte eller indirekte. I skal bruge jeres netværk aktivt. Kender I en person fra en virksomhed, eller kender I en person, der kender en person fra virksomheden (brug jeres netværk). Her kan I så bede om at blive introduceret.

2. Den rette person: Find ud af, hvem den rette person er i virksomheden, for eksempel en HR-chef, direktøren, eller hvem der har ansvaret for at tage beslutninger om at støtte foreningslivet. I mindre virksomheder er det typisk direktøren, der tager beslutninger om donationer.

3. Naturalier: Det er ikke kun penge, I kan bede en virksomhed om. I kan bede om støtte i form af varer og produkter, som virksomheder i forvejen producerer.** Mange virksomheder giver gerne deres produkter som lotterigevinster eller som julegaver til foreningens brugere, eller virksomheden vil måske donere sine kontormøbler, når de skal anskaffe sig nye. Alt dette kan på et senere tidspunkt også føre til rigtige penge. Det er nemmere at bede om penge fra en virksomhed, som allerede kender foreningen og har haft kontakt med den tidligere.

4. Hvad får virksomheden ud af det? I skal overveje, hvad I kan tilbyde virksomheden til gengæld. Mange virksomheder giver donationer og sponsorater ud fra en egeninteresse, snarere end ud fra et altruistisk motiv, hvor de blot støtter, fordi det er en god sag. Foreningen kan måske tilbyde reklame i sit nyhedsbrev eller på sin hjemmeside. I bør kritisk overveje, hvorfor en virksomhed skulle være interesseret i at blive forbundet med netop jeres forening. Mange mindre, lokale virksomheder tænker ikke over, at der kan være visse skattefordele ved at give til almennyttige foreninger, så det kan være en god ide at minde dem om det.

5. Når I skaber kontakten: I kan skrive et brev, der kort fortæller, hvad det er, I henvender jer om, og hvorfor virksomheden skal overveje at støtte foreningen. Følg op på henvendelsen telefonisk. Hvis kontaktpersonen i virksomheden virker positiv over for et muligt samarbejde med foreningen, kan I tilbyde at mødes og tale om det.

6. Sig ’tak’: Det er vigtigt, når I har fået støtte, at I viser jeres taknemmelighed og siger ’tak’ for, at virksomheden ville støtte foreningen. Det skaber muligheden for fremtidige støttemuligheder og samarbejde, og det giver samtidig et godt ry og image af foreningen.

7. Overvej dilemmaer: Det er vigtigt at forberede jer på og overveje mulige dilemmaer ved samarbejdet. Der er visse virksomheder, som foreninger ikke ønsker at blive forbundet med. Det kan handle om virksomhedens værdier og praksis som eksempelvis brug af børnearbejde i udviklingslande, eller det kan være, at I som forening ikke ønsker, at virksomhedens produkt skal kobles sammen med foreningens målgruppe og sag.

* Mange virksomheder vender aldrig tilbage på henvendelser, andre giver sig god tid. Så I bliver nødt til at følge op på jeres henvendelser. Det er dog vigtigt, at I ikke virker for anmassende. Virksomheder får mange henvendelser fra foreninger og store NGO’er, så I skal tænke på, hvordan foreningen præsenterer sig bedst og skiller sig ud fra mængden.

** En virksomhed vil også kunne donere ydelser, for eksempel at stå for foreningens regnskab og bogføring.

Indlægget er et uddrag fra bogen ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” af Michael Wulff, som udkom på Ingerfairs forlag den 20. juni 2017. http://www.forlaget-ingerfair.dk/butik/ikke-kategoriseret/strategi-og-frivilligt-engagement/

 

Næste artikel Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige
Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.