Ny bog: Gode råd til at hente penge hos virksomhederne

BOGUDDRAG: Foreninger kan med stor succes søge økonomisk støtte hos private virksomheder. Her får I syv gode råd til, hvordan I bedst kommer i gang fra Michael Wulffs nye bog.  

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Virksomheder er generelt i stigende grad blevet mere opmærksomme på frivillige foreninger, og mange ønsker at støtte initiativer i civilsamfundet. For nogle virksomheder er det en del af ’virksomhedernes sociale ansvar’ – Corporate Social responsibility (CSR) – for andre virksomheder er det bare et ønske om at være med til at støtte en sag eller en målgruppe.

Når I overvejer at søge støtte hos private virksomheder, kan I enten vælge at søge støtte til hele foreningens arbejde (frie midler), eller I kan søge støtte til et konkret projekt eller dele af foreningens arbejde, for eksempel et nyhedsbrev, flyers eller anskaffelse af it-udstyr og møbler. I kan enten søge penge eller spørge, om virksomheden eksempelvis har møbler eller it-udstyr tilovers, som I kan få.

Mange foreninger har heldigvis stor succes med at søge økonomisk støtte hos private virksomheder. Virksomheder kan donere et engangsbeløb eller støtte en forening over en længere periode. Ofte vil der ikke følge detaljerede krav med fra virksomhedens side. Andre gange ser virksomheden gerne, at aktiviteten eller foreningen viser virksomhedens logo eller nævner deres navn i materialer osv. Virksomheder og andre kan give donationer og sponsorater i form af penge, eller de kan donere deres produkter - for eksempel et firma, der producerer sportsudstyr, donerer fodbolde og udstyr til et fodboldhold. Virksomhedssamarbejde bør tænkes ind som en del af strategien.

Gode råd til at komme i kontakt med virksomheder
Når I skal i gang med at kontakte virksomheder, er det vigtigt, at I som forening optræder professionelt, dvs. at I har en plan for, hvordan I vil gå frem. Vigtigst af alt er, at I afsætter den nødvendige tid, er tålmodige og begynder i god tid, før I faktisk skal bruge pengene.*

1. Skab kontakten: Begynd med at tænke på, hvilke virksomheder som I i foreningen allerede har kontakt til, enten direkte eller indirekte. I skal bruge jeres netværk aktivt. Kender I en person fra en virksomhed, eller kender I en person, der kender en person fra virksomheden (brug jeres netværk). Her kan I så bede om at blive introduceret.

2. Den rette person: Find ud af, hvem den rette person er i virksomheden, for eksempel en HR-chef, direktøren, eller hvem der har ansvaret for at tage beslutninger om at støtte foreningslivet. I mindre virksomheder er det typisk direktøren, der tager beslutninger om donationer.

3. Naturalier: Det er ikke kun penge, I kan bede en virksomhed om. I kan bede om støtte i form af varer og produkter, som virksomheder i forvejen producerer.** Mange virksomheder giver gerne deres produkter som lotterigevinster eller som julegaver til foreningens brugere, eller virksomheden vil måske donere sine kontormøbler, når de skal anskaffe sig nye. Alt dette kan på et senere tidspunkt også føre til rigtige penge. Det er nemmere at bede om penge fra en virksomhed, som allerede kender foreningen og har haft kontakt med den tidligere.

4. Hvad får virksomheden ud af det? I skal overveje, hvad I kan tilbyde virksomheden til gengæld. Mange virksomheder giver donationer og sponsorater ud fra en egeninteresse, snarere end ud fra et altruistisk motiv, hvor de blot støtter, fordi det er en god sag. Foreningen kan måske tilbyde reklame i sit nyhedsbrev eller på sin hjemmeside. I bør kritisk overveje, hvorfor en virksomhed skulle være interesseret i at blive forbundet med netop jeres forening. Mange mindre, lokale virksomheder tænker ikke over, at der kan være visse skattefordele ved at give til almennyttige foreninger, så det kan være en god ide at minde dem om det.

5. Når I skaber kontakten: I kan skrive et brev, der kort fortæller, hvad det er, I henvender jer om, og hvorfor virksomheden skal overveje at støtte foreningen. Følg op på henvendelsen telefonisk. Hvis kontaktpersonen i virksomheden virker positiv over for et muligt samarbejde med foreningen, kan I tilbyde at mødes og tale om det.

6. Sig ’tak’: Det er vigtigt, når I har fået støtte, at I viser jeres taknemmelighed og siger ’tak’ for, at virksomheden ville støtte foreningen. Det skaber muligheden for fremtidige støttemuligheder og samarbejde, og det giver samtidig et godt ry og image af foreningen.

7. Overvej dilemmaer: Det er vigtigt at forberede jer på og overveje mulige dilemmaer ved samarbejdet. Der er visse virksomheder, som foreninger ikke ønsker at blive forbundet med. Det kan handle om virksomhedens værdier og praksis som eksempelvis brug af børnearbejde i udviklingslande, eller det kan være, at I som forening ikke ønsker, at virksomhedens produkt skal kobles sammen med foreningens målgruppe og sag.

* Mange virksomheder vender aldrig tilbage på henvendelser, andre giver sig god tid. Så I bliver nødt til at følge op på jeres henvendelser. Det er dog vigtigt, at I ikke virker for anmassende. Virksomheder får mange henvendelser fra foreninger og store NGO’er, så I skal tænke på, hvordan foreningen præsenterer sig bedst og skiller sig ud fra mængden.

** En virksomhed vil også kunne donere ydelser, for eksempel at stå for foreningens regnskab og bogføring.

Indlægget er et uddrag fra bogen ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” af Michael Wulff, som udkom på Ingerfairs forlag den 20. juni 2017. http://www.forlaget-ingerfair.dk/butik/ikke-kategoriseret/strategi-og-frivilligt-engagement/

 

Næste artikel Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige
VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse. 

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Skolestrejke og live-streamet seksualundervisning var det sidste skub, der fik undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil (S) til at love seksualundervisning på ungdomsuddannelser. Sex & Samfund og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning fortæller her om det forudgående politiske arbejde.

Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Spejderlederen, den frivillige fodboldtræner eller arbejdspladsens tillidsrepræsentant er alle mestre i at samarbejde, invitere nye ind i fællesskaber og få ting til at ske. Initiativet 70i30 vil aktivere civilsamfundets ildsjæle på vejen til en grønnere fremtid, siger direktør i DeltagerDanmark, Rune Baastrup. 

Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Når kriser rammer, trækker civilsamfundet i arbejdstøjet. Derfor er det helt naturligt, at det civile Danmark også går målrettet ind i klimakampen. Men hvad gør man strategisk, for at hjælpe et bæredygtigt mindset på vej, og hvad kan vi gøre her og nu i den nære hverdag? Et nyt katalog fra DeltagerDanmark og Tænketanken Concito giver inspiration. 

Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

De overordnede uddelingsområder ligger tæt op ad de nuværende, men det tværgående krav om hensyn til især grøn bæredygtighed er nyt. Fonden er i proces med at finde ud af, hvordan den selv skal leve op til de nye skærpede krav, den stiller til ansøgerne