Ny bog: Gode råd til at hente penge hos virksomhederne

BOGUDDRAG: Foreninger kan med stor succes søge økonomisk støtte hos private virksomheder. Her får I syv gode råd til, hvordan I bedst kommer i gang fra Michael Wulffs nye bog.  

Virksomheder er generelt i stigende grad blevet mere opmærksomme på frivillige foreninger, og mange ønsker at støtte initiativer i civilsamfundet. For nogle virksomheder er det en del af ’virksomhedernes sociale ansvar’ – Corporate Social responsibility (CSR) – for andre virksomheder er det bare et ønske om at være med til at støtte en sag eller en målgruppe.

Når I overvejer at søge støtte hos private virksomheder, kan I enten vælge at søge støtte til hele foreningens arbejde (frie midler), eller I kan søge støtte til et konkret projekt eller dele af foreningens arbejde, for eksempel et nyhedsbrev, flyers eller anskaffelse af it-udstyr og møbler. I kan enten søge penge eller spørge, om virksomheden eksempelvis har møbler eller it-udstyr tilovers, som I kan få.

Mange foreninger har heldigvis stor succes med at søge økonomisk støtte hos private virksomheder. Virksomheder kan donere et engangsbeløb eller støtte en forening over en længere periode. Ofte vil der ikke følge detaljerede krav med fra virksomhedens side. Andre gange ser virksomheden gerne, at aktiviteten eller foreningen viser virksomhedens logo eller nævner deres navn i materialer osv. Virksomheder og andre kan give donationer og sponsorater i form af penge, eller de kan donere deres produkter - for eksempel et firma, der producerer sportsudstyr, donerer fodbolde og udstyr til et fodboldhold. Virksomhedssamarbejde bør tænkes ind som en del af strategien.

Gode råd til at komme i kontakt med virksomheder
Når I skal i gang med at kontakte virksomheder, er det vigtigt, at I som forening optræder professionelt, dvs. at I har en plan for, hvordan I vil gå frem. Vigtigst af alt er, at I afsætter den nødvendige tid, er tålmodige og begynder i god tid, før I faktisk skal bruge pengene.*

1. Skab kontakten: Begynd med at tænke på, hvilke virksomheder som I i foreningen allerede har kontakt til, enten direkte eller indirekte. I skal bruge jeres netværk aktivt. Kender I en person fra en virksomhed, eller kender I en person, der kender en person fra virksomheden (brug jeres netværk). Her kan I så bede om at blive introduceret.

2. Den rette person: Find ud af, hvem den rette person er i virksomheden, for eksempel en HR-chef, direktøren, eller hvem der har ansvaret for at tage beslutninger om at støtte foreningslivet. I mindre virksomheder er det typisk direktøren, der tager beslutninger om donationer.

3. Naturalier: Det er ikke kun penge, I kan bede en virksomhed om. I kan bede om støtte i form af varer og produkter, som virksomheder i forvejen producerer.** Mange virksomheder giver gerne deres produkter som lotterigevinster eller som julegaver til foreningens brugere, eller virksomheden vil måske donere sine kontormøbler, når de skal anskaffe sig nye. Alt dette kan på et senere tidspunkt også føre til rigtige penge. Det er nemmere at bede om penge fra en virksomhed, som allerede kender foreningen og har haft kontakt med den tidligere.

4. Hvad får virksomheden ud af det? I skal overveje, hvad I kan tilbyde virksomheden til gengæld. Mange virksomheder giver donationer og sponsorater ud fra en egeninteresse, snarere end ud fra et altruistisk motiv, hvor de blot støtter, fordi det er en god sag. Foreningen kan måske tilbyde reklame i sit nyhedsbrev eller på sin hjemmeside. I bør kritisk overveje, hvorfor en virksomhed skulle være interesseret i at blive forbundet med netop jeres forening. Mange mindre, lokale virksomheder tænker ikke over, at der kan være visse skattefordele ved at give til almennyttige foreninger, så det kan være en god ide at minde dem om det.

5. Når I skaber kontakten: I kan skrive et brev, der kort fortæller, hvad det er, I henvender jer om, og hvorfor virksomheden skal overveje at støtte foreningen. Følg op på henvendelsen telefonisk. Hvis kontaktpersonen i virksomheden virker positiv over for et muligt samarbejde med foreningen, kan I tilbyde at mødes og tale om det.

6. Sig ’tak’: Det er vigtigt, når I har fået støtte, at I viser jeres taknemmelighed og siger ’tak’ for, at virksomheden ville støtte foreningen. Det skaber muligheden for fremtidige støttemuligheder og samarbejde, og det giver samtidig et godt ry og image af foreningen.

7. Overvej dilemmaer: Det er vigtigt at forberede jer på og overveje mulige dilemmaer ved samarbejdet. Der er visse virksomheder, som foreninger ikke ønsker at blive forbundet med. Det kan handle om virksomhedens værdier og praksis som eksempelvis brug af børnearbejde i udviklingslande, eller det kan være, at I som forening ikke ønsker, at virksomhedens produkt skal kobles sammen med foreningens målgruppe og sag.

* Mange virksomheder vender aldrig tilbage på henvendelser, andre giver sig god tid. Så I bliver nødt til at følge op på jeres henvendelser. Det er dog vigtigt, at I ikke virker for anmassende. Virksomheder får mange henvendelser fra foreninger og store NGO’er, så I skal tænke på, hvordan foreningen præsenterer sig bedst og skiller sig ud fra mængden.

** En virksomhed vil også kunne donere ydelser, for eksempel at stå for foreningens regnskab og bogføring.

Indlægget er et uddrag fra bogen ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” af Michael Wulff, som udkom på Ingerfairs forlag den 20. juni 2017. http://www.forlaget-ingerfair.dk/butik/ikke-kategoriseret/strategi-og-frivilligt-engagement/

 

Næste artikel Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.