Ny bog: Gode råd til at hente penge hos virksomhederne

BOGUDDRAG: Foreninger kan med stor succes søge økonomisk støtte hos private virksomheder. Her får I syv gode råd til, hvordan I bedst kommer i gang fra Michael Wulffs nye bog.  

Virksomheder er generelt i stigende grad blevet mere opmærksomme på frivillige foreninger, og mange ønsker at støtte initiativer i civilsamfundet. For nogle virksomheder er det en del af ’virksomhedernes sociale ansvar’ – Corporate Social responsibility (CSR) – for andre virksomheder er det bare et ønske om at være med til at støtte en sag eller en målgruppe.

Når I overvejer at søge støtte hos private virksomheder, kan I enten vælge at søge støtte til hele foreningens arbejde (frie midler), eller I kan søge støtte til et konkret projekt eller dele af foreningens arbejde, for eksempel et nyhedsbrev, flyers eller anskaffelse af it-udstyr og møbler. I kan enten søge penge eller spørge, om virksomheden eksempelvis har møbler eller it-udstyr tilovers, som I kan få.

Mange foreninger har heldigvis stor succes med at søge økonomisk støtte hos private virksomheder. Virksomheder kan donere et engangsbeløb eller støtte en forening over en længere periode. Ofte vil der ikke følge detaljerede krav med fra virksomhedens side. Andre gange ser virksomheden gerne, at aktiviteten eller foreningen viser virksomhedens logo eller nævner deres navn i materialer osv. Virksomheder og andre kan give donationer og sponsorater i form af penge, eller de kan donere deres produkter - for eksempel et firma, der producerer sportsudstyr, donerer fodbolde og udstyr til et fodboldhold. Virksomhedssamarbejde bør tænkes ind som en del af strategien.

Gode råd til at komme i kontakt med virksomheder
Når I skal i gang med at kontakte virksomheder, er det vigtigt, at I som forening optræder professionelt, dvs. at I har en plan for, hvordan I vil gå frem. Vigtigst af alt er, at I afsætter den nødvendige tid, er tålmodige og begynder i god tid, før I faktisk skal bruge pengene.*

1. Skab kontakten: Begynd med at tænke på, hvilke virksomheder som I i foreningen allerede har kontakt til, enten direkte eller indirekte. I skal bruge jeres netværk aktivt. Kender I en person fra en virksomhed, eller kender I en person, der kender en person fra virksomheden (brug jeres netværk). Her kan I så bede om at blive introduceret.

2. Den rette person: Find ud af, hvem den rette person er i virksomheden, for eksempel en HR-chef, direktøren, eller hvem der har ansvaret for at tage beslutninger om at støtte foreningslivet. I mindre virksomheder er det typisk direktøren, der tager beslutninger om donationer.

3. Naturalier: Det er ikke kun penge, I kan bede en virksomhed om. I kan bede om støtte i form af varer og produkter, som virksomheder i forvejen producerer.** Mange virksomheder giver gerne deres produkter som lotterigevinster eller som julegaver til foreningens brugere, eller virksomheden vil måske donere sine kontormøbler, når de skal anskaffe sig nye. Alt dette kan på et senere tidspunkt også føre til rigtige penge. Det er nemmere at bede om penge fra en virksomhed, som allerede kender foreningen og har haft kontakt med den tidligere.

4. Hvad får virksomheden ud af det? I skal overveje, hvad I kan tilbyde virksomheden til gengæld. Mange virksomheder giver donationer og sponsorater ud fra en egeninteresse, snarere end ud fra et altruistisk motiv, hvor de blot støtter, fordi det er en god sag. Foreningen kan måske tilbyde reklame i sit nyhedsbrev eller på sin hjemmeside. I bør kritisk overveje, hvorfor en virksomhed skulle være interesseret i at blive forbundet med netop jeres forening. Mange mindre, lokale virksomheder tænker ikke over, at der kan være visse skattefordele ved at give til almennyttige foreninger, så det kan være en god ide at minde dem om det.

5. Når I skaber kontakten: I kan skrive et brev, der kort fortæller, hvad det er, I henvender jer om, og hvorfor virksomheden skal overveje at støtte foreningen. Følg op på henvendelsen telefonisk. Hvis kontaktpersonen i virksomheden virker positiv over for et muligt samarbejde med foreningen, kan I tilbyde at mødes og tale om det.

6. Sig ’tak’: Det er vigtigt, når I har fået støtte, at I viser jeres taknemmelighed og siger ’tak’ for, at virksomheden ville støtte foreningen. Det skaber muligheden for fremtidige støttemuligheder og samarbejde, og det giver samtidig et godt ry og image af foreningen.

7. Overvej dilemmaer: Det er vigtigt at forberede jer på og overveje mulige dilemmaer ved samarbejdet. Der er visse virksomheder, som foreninger ikke ønsker at blive forbundet med. Det kan handle om virksomhedens værdier og praksis som eksempelvis brug af børnearbejde i udviklingslande, eller det kan være, at I som forening ikke ønsker, at virksomhedens produkt skal kobles sammen med foreningens målgruppe og sag.

* Mange virksomheder vender aldrig tilbage på henvendelser, andre giver sig god tid. Så I bliver nødt til at følge op på jeres henvendelser. Det er dog vigtigt, at I ikke virker for anmassende. Virksomheder får mange henvendelser fra foreninger og store NGO’er, så I skal tænke på, hvordan foreningen præsenterer sig bedst og skiller sig ud fra mængden.

** En virksomhed vil også kunne donere ydelser, for eksempel at stå for foreningens regnskab og bogføring.

Indlægget er et uddrag fra bogen ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” af Michael Wulff, som udkom på Ingerfairs forlag den 20. juni 2017. http://www.forlaget-ingerfair.dk/butik/ikke-kategoriseret/strategi-og-frivilligt-engagement/

 

Næste artikel Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

INSPIRATION: Med live-yoga, fjernundervisning i musikredigering samt indkøb og uddeling af store mængder hackysacks forsøger ungdomstilbuddet Askovfonden KBH+ at række ud til sin målgruppe under coronakrisen. På de virtuelle mødesteder bliver det hurtigt tydeligt, om det, du gør, virker eller ej, siger direktør Stine Hamburger.

Oxfam Ibis går live 1. maj

Oxfam Ibis går live 1. maj

INSPIRATION: Fælledparken i København bliver underlig tom, når kalenderen viser 1. maj. Men Oxfam Ibis har besluttet at holde fast i den gamle tradition om at mødes og fejre den internationale kampdag. Denne gang via telefoner, tablets og computere.

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned.