Ny bog: Gode råd til at hente penge hos virksomhederne

BOGUDDRAG: Foreninger kan med stor succes søge økonomisk støtte hos private virksomheder. Her får I syv gode råd til, hvordan I bedst kommer i gang fra Michael Wulffs nye bog.  

Virksomheder er generelt i stigende grad blevet mere opmærksomme på frivillige foreninger, og mange ønsker at støtte initiativer i civilsamfundet. For nogle virksomheder er det en del af ’virksomhedernes sociale ansvar’ – Corporate Social responsibility (CSR) – for andre virksomheder er det bare et ønske om at være med til at støtte en sag eller en målgruppe.

Når I overvejer at søge støtte hos private virksomheder, kan I enten vælge at søge støtte til hele foreningens arbejde (frie midler), eller I kan søge støtte til et konkret projekt eller dele af foreningens arbejde, for eksempel et nyhedsbrev, flyers eller anskaffelse af it-udstyr og møbler. I kan enten søge penge eller spørge, om virksomheden eksempelvis har møbler eller it-udstyr tilovers, som I kan få.

Mange foreninger har heldigvis stor succes med at søge økonomisk støtte hos private virksomheder. Virksomheder kan donere et engangsbeløb eller støtte en forening over en længere periode. Ofte vil der ikke følge detaljerede krav med fra virksomhedens side. Andre gange ser virksomheden gerne, at aktiviteten eller foreningen viser virksomhedens logo eller nævner deres navn i materialer osv. Virksomheder og andre kan give donationer og sponsorater i form af penge, eller de kan donere deres produkter - for eksempel et firma, der producerer sportsudstyr, donerer fodbolde og udstyr til et fodboldhold. Virksomhedssamarbejde bør tænkes ind som en del af strategien.

Gode råd til at komme i kontakt med virksomheder
Når I skal i gang med at kontakte virksomheder, er det vigtigt, at I som forening optræder professionelt, dvs. at I har en plan for, hvordan I vil gå frem. Vigtigst af alt er, at I afsætter den nødvendige tid, er tålmodige og begynder i god tid, før I faktisk skal bruge pengene.*

1. Skab kontakten: Begynd med at tænke på, hvilke virksomheder som I i foreningen allerede har kontakt til, enten direkte eller indirekte. I skal bruge jeres netværk aktivt. Kender I en person fra en virksomhed, eller kender I en person, der kender en person fra virksomheden (brug jeres netværk). Her kan I så bede om at blive introduceret.

2. Den rette person: Find ud af, hvem den rette person er i virksomheden, for eksempel en HR-chef, direktøren, eller hvem der har ansvaret for at tage beslutninger om at støtte foreningslivet. I mindre virksomheder er det typisk direktøren, der tager beslutninger om donationer.

3. Naturalier: Det er ikke kun penge, I kan bede en virksomhed om. I kan bede om støtte i form af varer og produkter, som virksomheder i forvejen producerer.** Mange virksomheder giver gerne deres produkter som lotterigevinster eller som julegaver til foreningens brugere, eller virksomheden vil måske donere sine kontormøbler, når de skal anskaffe sig nye. Alt dette kan på et senere tidspunkt også føre til rigtige penge. Det er nemmere at bede om penge fra en virksomhed, som allerede kender foreningen og har haft kontakt med den tidligere.

4. Hvad får virksomheden ud af det? I skal overveje, hvad I kan tilbyde virksomheden til gengæld. Mange virksomheder giver donationer og sponsorater ud fra en egeninteresse, snarere end ud fra et altruistisk motiv, hvor de blot støtter, fordi det er en god sag. Foreningen kan måske tilbyde reklame i sit nyhedsbrev eller på sin hjemmeside. I bør kritisk overveje, hvorfor en virksomhed skulle være interesseret i at blive forbundet med netop jeres forening. Mange mindre, lokale virksomheder tænker ikke over, at der kan være visse skattefordele ved at give til almennyttige foreninger, så det kan være en god ide at minde dem om det.

5. Når I skaber kontakten: I kan skrive et brev, der kort fortæller, hvad det er, I henvender jer om, og hvorfor virksomheden skal overveje at støtte foreningen. Følg op på henvendelsen telefonisk. Hvis kontaktpersonen i virksomheden virker positiv over for et muligt samarbejde med foreningen, kan I tilbyde at mødes og tale om det.

6. Sig ’tak’: Det er vigtigt, når I har fået støtte, at I viser jeres taknemmelighed og siger ’tak’ for, at virksomheden ville støtte foreningen. Det skaber muligheden for fremtidige støttemuligheder og samarbejde, og det giver samtidig et godt ry og image af foreningen.

7. Overvej dilemmaer: Det er vigtigt at forberede jer på og overveje mulige dilemmaer ved samarbejdet. Der er visse virksomheder, som foreninger ikke ønsker at blive forbundet med. Det kan handle om virksomhedens værdier og praksis som eksempelvis brug af børnearbejde i udviklingslande, eller det kan være, at I som forening ikke ønsker, at virksomhedens produkt skal kobles sammen med foreningens målgruppe og sag.

* Mange virksomheder vender aldrig tilbage på henvendelser, andre giver sig god tid. Så I bliver nødt til at følge op på jeres henvendelser. Det er dog vigtigt, at I ikke virker for anmassende. Virksomheder får mange henvendelser fra foreninger og store NGO’er, så I skal tænke på, hvordan foreningen præsenterer sig bedst og skiller sig ud fra mængden.

** En virksomhed vil også kunne donere ydelser, for eksempel at stå for foreningens regnskab og bogføring.

Indlægget er et uddrag fra bogen ”Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling” af Michael Wulff, som udkom på Ingerfairs forlag den 20. juni 2017. http://www.forlaget-ingerfair.dk/butik/ikke-kategoriseret/strategi-og-frivilligt-engagement/

 

Næste artikel Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige Gratis uddrag af ny bog om rekruttering af frivillige
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.