Sådan kommer du i gang med corporate volunteering

FRIVILLIG I ARBEJDSTIDEN: En stærk fortælling, fleksibilitet og forståelse er vigtigt, når du skal overbevise en virksomhed om at investere tid i dit projekt. Læs med og lær, hvordan du skaber corporate volunteering.

En ny spirende gren er ved at vokse sig ind i civilsamfundet: Erhvervslivet.

Med stigende fokus på tiltag som CSR og FN’s Verdensmål er der flere og flere virksomheder, der kaster sig ud i såkaldt “corporate volunteering”, hvor medarbejderne arbejder frivilligt i arbejdstiden. Og det åbner en hel ny verden af midler, frivillige og kompetencer for civilsamfundet.

“Der er enorme ressourcer for civilsamfundet at hente hos erhvervslivet. Det kan være mange ting, måske kan en virksomhed tilbyde at lægge lokaler til eller nogle menneskelige og erhvervsfaglige ressourcer, som ellers er svære at få fat i,”  siger Jesper Pedersen, seniorkonsulent ved videnshuset Cabi.

Cabi arbejder med at skabe social bæredygtighed, trivsel og plads til alle på arbejdsmarkedet, beskriver Jesper Pedersen.

En del af det er netop tiltag som corporate volunteering, der ikke bare hjælper civilsamfundet, men faktisk også arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. For målinger viser, at corporate volunteering skaber bedre trivsel i virksomheden.

“At få mulighed for at arbejde frivilligt giver tilfredse medarbejdere. Det er vigtigt for medarbejderne, at man ser ud over sin egen dagligdag, uanset om det er i et suppekøkken eller som mentor på baggrund af ens faglighed.”

Civilsamfundets Videnscenter har talt med seniorkonsulenten om, hvordan man inspirerer erhvervslivet til at engagere sig i en sag.

Hav en stærk fortælling
Det er vigtigt at skabe en stærk fortælling om ens projekt. Hvad handler dit projekt om, hvilken forskel gør det og for hvem? 

“Det handler meget om at kunne fortælle en historie og være helt skarp på, hvad man bidrager til. Man skal vise, at projektet giver noget til samfundet og dermed også for virksomheden, der ønsker at hjælpe. Det taler meget til virksomhederne at gøre en forskel,” fortæller Jesper Pedersen.

Fortællingen skal sammen med projektets resultater bruges til at vise virksomheden, hvad de får ud af samarbejdet:

“Det kan være et godt middel at fremhæve, hvad virksomheden får ud af det. Man kan jo spørge dem, om de arbejder med FN’s Verdensmål og tale det ind i den kontekst.”

Eksempelvis handler verdensmål nummer fire om kvalitetsfyldt uddannelse, nummer otte om det gode arbejdsmarked og nummer 17 om partnerskaber for handling, der kan være relevante i den sammenhæng, uddyber han.

“Der er i dag voksende forventninger om, at en virksomhed tager et socialt ansvar. Hvis man nu er underleverandør til en kommune eller forvaltning, kan det ligefrem være et krav, og det kan være helt essentielt under en udbudsrunde,” forklarer han og tilføjer:

“Og så er der selvfølgelig den gode, gamle idé om at have hjertet på det rette sted. Det er der jo faktisk mange virksomheder, der har og gerne vil vise.”

Fortæl det gennem andre virksomheder
Det er også vigtigt at overveje, hvordan man kontakter virksomheden: Gennem medarbejderne, lederen eller måske et erhvervsnetværk?

Hvis man vælger at kontakte ledelsen i en virksomhed, som ikke har erfaring med frivillighed i arbejdstiden, kan det være en god idé at vise ideen gennem en anden virksomhed, forklarer Jesper Pedersen:

“Det kan være en god idé at lade en anden virksomhed fortælle om samarbejdet, og hvordan det fungerer for dem. Så er det lettere at forstå og mere inspirerende for den virksomhed, man kontakter. Hvis du allerede har erhvervssamarbejder, så kan du bruge disse - måske kan man lave en video, som man kan vise til den virksomhed, man vil kontakte.”

“Hvis man endnu ikke har gang i erhvervssamarbejder, der bygger på corporate volunteering, kan man finde eksempler på virksomheder, der gør det.”

Her er det også værd at påpege, at en undersøgelse viser, at medarbejderne oplever en stolthed, som smitter af på deres generelle arbejdsindsats, og at frivilligheden kan smitte af på hele arbejdsmiljøet.

Derudover fremhæver Jesper Pedersen muligheden for at bruge virksomhedsnetværk. Enten kan man som projekt selv kontakte lokale netværk som erhvervsrådet og Rotary, eller også kan man spørge virksomheder, der allerede er involveret i corporate volunteering, om de vil dele det gennem deres netværk.

Bottom up: Gå gennem medarbejderne
“Der er forskellige strategier. Det kan være en farlig strategi kun at gå til ledelsen, for så drukner ideen måske i andre projekter,” forklarer Jesper Pedersen.

En anden mulighed er at starte nedefra og kontakte medarbejderne.

“Det kan være en god vej at gå igennem medarbejderne, for det er dem, der brænder for det. Og det er måske dem, der er ude på gulvet, og som skal udføre det frivillige arbejde. Så kan ideen gå op ad til ledelsen derfra.”

Det er vigtigt at skabe en god kontakt til medarbejderne, forklarer han yderligere.

“Man skal skabe nogle gode relationer. Det er her, man spotter frontløbere og skaber erfaringer, man kan bruge i samarbejdet.”

Endeligt er det essentielt, at man følger op på samarbejdet. Der skal være klare aftaler om, hvornår man tales ved igen, hvem der er kontaktpersonen, og om det er over telefonen eller på et møde, så aftalerne ikke løber ud i sandet.

Find det rette match
Når man som organisation skal samarbejde med en virksomhed, er det vigtigt at finde det rette match, forklarer Jesper Pedersen.

Hvordan finder man det rette match? Hvordan sikrer man sig, at virksomheden har noget at bidrage med?

“Det kommer meget an på, hvad man skal lave. Er det en mentorordning, hvor man skal aftale, hvordan man matcher mentor med mentee? Og skal man bruge undervisere fra en techvirksomhed, skal man vide, at de brænder for det og er dygtige til at lære fra sig.”

“Man skal lære hinanden at kende og vurdere, om det giver mening for begge parter. Derfor er det vigtigt, at man mødes, måske kan man komme med til et personalemøde og præsentere ideen eller tage et møde med de medarbejdere, der er interesserede.”

Vær fleksibel - men lav klare aftaler
Ligesom organisationer er alle virksomheder forskellige. Det samarbejde, man kan aftale med den ene virksomhed, fungerer ikke nødvendigvis for den anden.

“Det er vigtigt at være fleksibel i forhold til, hvordan man udformer samarbejdet. Ja, jeg tror faktisk, man skal skræddersy det, for der er forskel på en stor kæde og en lokal virksomhed. Virksomheder er meget forskelligt organiseret, og det samme er medarbejderne,” siger Jesper Pedersen.

Mens nogle medarbejdere er timeansat, er andre i produktionen funktionærer, som ikke en-til-en kan frigive x-antal timer til frivilligt arbejde.

Man skal også forventningsafstemme med medarbejderne.

“Nogle medarbejdere vil kunne bruge en time hver uge, andre regner med to møder om året, og hos andre giver det mest mest mening at have en hel ‘fridag’ til at lave det frivillige arbejde.”

Desuden er der mange muligheder for at bidrage. Hvis en virksomhed ikke kan tilbyde de ansattes tid, kan de måske udlåne lokaler eller bidrage med ressourcer såsom computere, kameraer, mad eller andet, som organisationen kan få gavn af.

Lav klare aftaler og følg op
Kan man kræve noget af virksomheden? 

“Ja, hvis man skal bruge 20 mentorer, og en virksomhed siger, at det vil de bidrage med, så skal de også holdes op på det. Man skal lave klare aftaler.”

“Corporate volunteering er noget, der er ‘nice to have’, og i travle tider kan det være det, der ryger. Der skal være aftaler om, hvornår man må ringe, hvornår man taler med medarbejderne, og hvilke personalemøder man skal være med til. Ellers kan det drukne.”

Det er ikke bare i indledningsfasen, men gennem hele samarbejdet, man løbende skal holde samtaler med virksomheden og medarbejderne.

“Man skal hele tiden følge op på aftalerne.”

Dokumentation, medier og andet goodwill
Når samarbejdet er i gang, er der endnu en lang række goder, du kan tilbyde virksomheden.

“Samarbejdet kan være en vigtig dokumentation for virksomheden,” forklarer Jesper Pedersen.

Helt konkret kan virksomheden bruge dokumentationen som afrapportering, at de opfylder Verdensmålene.

“Der kan også være en historie, som virksomheden kan bruge til intranettet, sociale medier, deres website eller måske PR i lokale medier.”

Allesammen goder der spreder budskabet og altså også kommer projektet til gode.

“Helt simpelt kunne det også være at lade virksomheden bruge organisationens eller projektets logo i deres mailsignatur. Det skaber stolthed, at man som medarbejder kan stå frem og vise, at de støtter en sag, der er vigtig,” siger Jesper Pedersen og afslutter: 

“Og så bliver det pludselig også en mere personlig fortælling.”

Forrige artikel Nordea-fondens guide til evaluering skal hjælpe projekter med at skabe værdi for sig selv og andre Nordea-fondens guide til evaluering skal hjælpe projekter med at skabe værdi for sig selv og andre Næste artikel Sådan skaber du bedre relationer mellem dine frivillige og brugerne Sådan skaber du bedre relationer mellem dine frivillige og brugerne
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.