Sådan rekrutterer du de rigtige frivillige

LYNGUIDE: Der er rift om de frivillige kræfter, så hvordan fanger din forening potentielle frivilliges opmærksomhed? Og hvordan når I ud til den helt rigtige målgruppe med jeres opslag?

Når en virksomhed skal ansætte en ny medarbejder, kan de tilbyde en pose penge. Den mulighed har du ikke, når du skal rekruttere frivillige. Så hvordan motiverer du potentielle frivillige til at give deres tid væk gratis til netop din sag?

“I mine øjne skal du være en fantastisk god sælger,” siger Marie Baad Holdt, som er chefkonsulent hos Ingerfair, hvor hun rådgiver organisationer om blandt andet rekruttering og fastholdelse af frivillige.

Hvis du skal lykkes med at rekruttere en gruppe frivillige, som ikke blot holder op igen kort efter de er begyndt, kræver det en indsats fra både dig og din organisation. Her får du Marie Baad Holdts fem gode råd til, hvordan du skriver det bedste jobopslag og når ud til den målgruppe, du gerne vil ramme. Du får også en liste med faldgruber, som du helst skal undgå at ryge i og konkrete tips til, hvordan du udformer et godt jobopslag.

Råd 1: Gå strategisk til værks
Rekruttering, der gøres som venstrehåndsarbejde, bliver ofte derefter. Hvis du går strategisk til værks, har du større chance for at rekruttere de frivillige, som passer til din organisation. Det vil spare dig for en masse tid og ekstraarbejde på den lange bane. Først og fremmest skal du finde ud af, om din forening overhovedet har brug for frivillige, og hvad du gerne vil opnå med at rekruttere nye frivillige.

“Hvis du overvejer at rekruttere frivillige, fordi 'det plejer vi at gøre', så er det dømt til at slå fejl,” siger Marie Baad Holdt.

Råd 2: Vid, hvorfor du vil involvere frivillige
Du skal være knivskarp på, hvad det er for en forskel, de frivillige skal være med til at gøre. En af de vigtigste bevæggrunde for at blive frivillig er, at man er med til at gøre en forskel. De frivillige vælger at bruge noget af det mest dyrebare, de har: Deres fritid.

“Vi lever i en voldsomt fortravlet hverdag, og hvis jeg skal vælge at rejse mig op fra min sofa eller sige nej til min veninde, som gerne vil på café, fordi jeg skal lægge tre timers frivilligt arbejde, så skal det også batte noget,” siger Marie Baad Holdt.

Derfor er det vigtigt, at du i jobopslaget tydeligt kommunikerer, hvilken forskel de frivillige kan være med til at gøre hos netop din forening.

Råd 3: Skab overblik over, hvilke opgaver der skal løses
Det er vigtigt tidligt i processen at gøre sig klart, hvilke opgaver de frivillige skal løse, og hvilken rolle de frivillige skal have i foreningen. Først derefter kan du lave en målgruppeanalyse, hvor du kortlægger, hvilke typer af frivillige, der bedst vil kunne løse opgaverne.

Det kan være nyttigt at spørge sig selv, hvilke kompetencer og egenskaber de frivillige, man søger, skal have: Skal de have fri i løbet af hverdagen for at kunne løse opgaverne? Er det en fordel, hvis de har et bestemt køn eller en bestemt alder? Er det vigtigt, at de bor et specifikt geografisk sted?

“Måske er det damer over 60 år med en bestemt baggrund, som bedst vil kunne løse opgaven, eller mænd over 60 år, som har lavet noget lignende i kraft af deres arbejdsliv,“ siger Marie Baad Holdt.

Råd 4: Undersøg hvilke motiver jeres frivillige har for at engagere sig
Nu har du fundet ud af, hvorfor du har brug for at søge frivillige og præcis, hvilke opgaver de skal løse. Så nu er det blevet tid til at kigge på de frivillige og finde ud af, hvilke motiver de har for at søge hen til netop din forening.

“Hvis foreningen allerede har frivillige, er det en god idé at spørge dem, hvorfor de valgte at blive frivillige hos netop jer. Det overrasker mig altid, at så få organisationer har gjort det," siger Marie Baad Holdt. Ifølge hende behøver det ikke at være en lang spørgeundersøgelse:

“Man kan bare spørge de eksisterende frivillige, hvorfor de valgte netop jeres organisation, og hvorfor de er blevet ved med at arbejde frivilligt hos jer. Det er det, du skal bruge som salgsargument, når du skal hyre nye frivillige,” siger Marie Baad Holdt og fortsætter:

“Der er jo over 100.000 foreninger bare her i Danmark, og mit bedste gæt er, at to tredjedele aktivt søger frivillige. Der er derfor et væld af organisationer, som man kan være en del af, og vi er jo allesammen berørt af rigtig mange problemstillinger. Vi kender nogen, der har haft kræft, vi kender nogen, der har depression, vi synes, det er vigtigt med miljøet og genbrug, så der er rigtigt mange sager, som vi kunne involvere os i. Du er derfor nødt til at overbevise mig om, hvorfor jeg skal vælge at arbejde frivilligt for netop din forening.”

Råd 5: Lev op til det, du lover i jobopslaget
De frivillige skal hurtigt efter, at de er begyndt at arbejde frivilligt, kunne se, at det giver mening for dem at engagere sig – ellers går de blot igen. Husk derfor at leve op til det, du har lovet i jobopslaget. Det er demotiverende ikke at få, hvad man er blevet lovet, for eksempel et godt fællesskab, noget på cv’et eller indflydelse.

Fem faldgruber, du med fordel kan undgå

Faldgrube 1: Undgå at lave opslag, hvor der kun står: “Kom til vores organisation og gør en forskel.” Fortæl i stedet, hvad det konkret er for en forskel, den frivillige er med til at gøre, hvad de skal lave, og hvornår og hvordan de kommer i gang. Potentielle frivillige skal kunne se ud af opslaget, om de er i stand til at løse opgaven, og om de har tid til det.

Faldgrube 2:  Du må ikke tænke, at alle er i målgruppen til at blive frivillig hos dig. For det er ikke alle, der har interesse, tid, kompetencer og lyst til at engagere sig hos dig. Derfor er det så vigtigt at lave en målgruppeanalyse.

Faldgrube 3: Du må ikke bare fortsætte med at gøre som du plejer, hvis det ikke længere virker. Du bliver nødt til at tænke nyt og ud af boksen: Kig for eksempel på frivillige, der ikke ligner dem I har, sæt opslag op andre steder end I plejer, og forny teksten.

“Jeg ser rigtigt tit, at organisationer bare bliver ved med at gøre mere af det samme, som de tidligere har gjort. Så deler de bare endnu flere af de samme flyers ud og sætter endnu flere plakater op samme steder som tidligere, men hvis det ikke har virket, er du nødt til at gentænke din strategi,” siger Marie Baad Holdt.

Faldgrube 4: Du må aldrig skyde skylden på de frivillige, fordi de ikke gider engagere sig. Du bliver nødt til at kigge på dig selv og se, om du stadigvæk er relevant for den målgruppe, som du vil nå og for det samfund, du er i nu. Hvis folk ikke gider at engagere sig, er det højst sandsynligt, fordi du ikke sælger rollen rigtigt, eller fordi du ikke er til stede de rigtige steder, eller når ud til den rigtige målgruppe.

Faldgrube 5: Du må ikke omtale opgaver som kedelige. Selvom der er noget, som du synes er kedeligt, kan det være spændende for andre.

“Hvis du omtaler opgaverne som kedelige, risikerer du, at det smitter af både på andre i organisationen og på dit opslag, som ikke bliver inspirerende. Du bliver derfor nødt til at gøre alt, hvad du kan for at finde ud af, hvad der kunne være spændende i den her opgave for nogle andre, og så er det det, du slår på,” siger Marie Baad Holdt.

Sådan skriver du et godt jobopslag
Uanset om jobopslaget skal på de sociale medier, eller om du laver en plakat eller en flyer eller noget helt fjerde, så er det vigtigt, at du får svaret på alle de spørgsmål, som uundgåeligt dukker op i den potentielle frivilliges hoved, når han eller hun læser opslaget.

"Du skal svare på, hvilke opgaver den frivillige kommer til at løse, hvor meget tid den frivillige skal afsætte, og hvilke kompetencer den frivillige skal have for at kunne udfylde den pågældende rolle," siger Marie Baad Holdt og fortæller, at det derfor kan være en god idé at prøveteste opslaget på nogle andre og spørge, om der er nogle ting, du ikke får svaret på, som er vigtige at få med.

Derudover er det allervigtigste i jobopslaget, at du får inspireret den frivillige til at søge jobbet.

“Den frivillige vil allerede fra starten tænke 'Uh, det ved jeg ikke helt, om jeg har tid til', så du skal virkelig være motiverende og tænde noget i de frivillige, så de tænker 'Det er virkelig en god sag det her, det bliver jeg nødt til at finde tid til’,” siger Marie Baad Holdt.

Sådan når du ud til din målgruppe med jobopslaget
Når du har lavet en målgruppeanalyse af, hvilke typer frivillige der vil egne sig til at løse de opgaver, som din forening har brug for hjælp med, skal du finde ud af, hvordan du kommer i kontakt med netop den målgruppe.

Lad os sige, at du gerne vil have fat på en ung, mandlig studerende. Så skal du overveje, hvad der motiverer ham, og hvordan hans dagligdag ser ud. Du skal skrive dit jobopslag direkte til ham, og lægge det der, hvor du tror, han kommer forbi i løbet af dagen.

Han står måske for sent op og suser af sted til sin uddannelse, hvorefter han mødes med nogle venner på en café. Gode steder at nå ham kan derfor være på universitetes opslagstavle eller intranet, på de sociale medier, og med flyers på hans lokale café eller motionscenter.

Hvis du derimod gerne vil nå ud til en 65-årig kvinde, vil det være en god idé at hænge flyers på biblioteket, på opslagstavlen i den lokale Brugs og i kirken. Det vil også være en god idé at forsøge at få omtalt projektet i lokalavisen.

Et andet godt sted at rekruttere frivillige er ifølge Maria Baad Holdt via portalen frivilligjob.dk, hvor man kan slå jobbet op.

Forrige artikel Sådan får din organisation succes på Twitter Sådan får din organisation succes på Twitter Næste artikel Sådan får jeres forening indflydelse på kommunalpolitik Sådan får jeres forening indflydelse på kommunalpolitik
Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Mino Danmark: Krisen modnede os

Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.