Sager der Samler: Coronakrisen har åbnet vinduet for mere fællesskab og større deltagelse

NYTÆNKNING: For århusianske Sager der Samler blev coronakrisen en anledning til nytænke sig selv. Nu vil man i endnu højere grad kickstarte samtalen om, hvad der skal være vores samfundsbærende værdier. Kombinationen af krisen og at landets øverste politiker tog ordet samfundssind i sin mund har åbnet et vindue for forandringer, lyder det.

I begyndelsen af marts havde den århusianske demokrati- og fælleskabsplatform, Sager der Samler planlagt et arrangement, hvor der var meningen, at man ville samle 50 mennesker. Pludselig var der en, der få timer før arrangementet rakte hånden op og spurgte, om det mon i virkeligheden var en god idé at holde fast i planerne? 

Danmark havde på det tidspunkt registreret de første tilfælde af coronavirus Covid-19, men der var der ikke udstukket forsamlingsforbud eller andre retningslinjer, der skulle begrænse smittefaren. Håndsprit var heller ikke særlig udbredt. Alligevel endte Sager der Samler med at aflyse. Dagen efter - onsdag d. 11 marts - gik statsminister Mette Frederiksen (S) på nationalt tv og erklærede, at Danmark ville blive lukket ned.

En kærkommen tænkepause
“Når jeg tænker tilbage, så er det vildt, hvor hurtigt det gik. At vores verden forandrede sig så fundamentalt. Som de fleste andre startede vi med at holde vejret. For det var en særlig situation, hvor vi skulle passe på hinanden, og der var en bekymring for, hvordan den her smitte udviklede sig. For Sager der Samler blev det også et slags tænkepause midt i noget, som havde været meget travlt,” forklarer Paul Natorp, der er daglig leder og medstifter af Sager der Samler. 

Når man som Sager der Samler involverer sig i ting og initiativer, der primært drives af engagement, fører det travlhed med sig. Så den ufrivillige “stuearrest” blev i første omgang brugt til at puste lidt ud. Da kalenderen var blevet ryddet, tog man projekter ned fra hylderne, der længe var skubbet i baggrunden fordi andre og mere presserende projekter stjal opmærksomheden. Helt konkret betød det, at Sager der Samler fik søgt om nye penge og modnet sine visioner, så det fysiske hus, Sager der Samler holder til i, forhåbentligt med tiden bliver permanent hjemsted for platformen. 

Coronakrisen gav anledning til nyt fokus
Samtidig satte coronakrisen gang i refleksioner om, hvilken rolle Sager der Samler skal have i fremtiden. For Sager der Samler tilhører ikke den del af civilsamfundet, hvor man er sat i verden for at løse en specifik opgave for en bestemt målgruppe. Den århusianske initiativplatform handler i stedet om at understøtte borgernes handlekraft og tilhører på den måde et demokratisk vækstlag, hvor høj som lav kan deltage og være medskabere i samfundet. 

“Coronakrisen er helt klart en anledning til, at vi udvikler os. Vi kommer tilbage med et andet fokus. Som samfund blev vi ramt dybt og bredt, og nu hvor den akutte krise synes at lodde af, så er vi som borgere nu på vej ind i de dybere eksistentielle spørgsmål om samfundets indretning. Det er tydeligt for mange, at vi er sårbare,” siger Paul Natorp og uddyber: 

“Min fornemmelse er, at folk tænker mere over livet og hvad der i virkeligheden er det vigtige. Krisen har givet os “nye øjne”.” 

LINK: Læs Paul Natorps debatindlæg i Jyllands-Posten om “det gyldne øjeblik” vi har lige nu til at tale om, hvilket samfund vi ønsker os i fremtiden.

Samfundsengagement i nye spor
Sager der Samler har besluttet sig for, at man i endnu højere grad vil sætte gang i en samtale om, hvor vores demokrati skal bevæge sig hen. Den samtale skal ikke kun overlades til medier eller politiske foraer langt væk fra den helt almindelige borger. Derfor vil Sager der Samler i højere grad række ud til århusianske kulturinstitutioner som museer og teatre for sammen med dem at kickstarte samtalen. 

Sideløbende vil Sager der Samler i højere grad satse på online aktiviteter, hvor borgere og politikere kan mødes til uformelle samtaler. Som eksempelvis formatet Morgenpolitik, hvor zoom er det virtuelle mødested, hvor vælgere og politikere sammen kigger på dagsordenen til det næste byrådsmøde og drøfte de emner, der engagerer borgerne. At rykke arrangementer online har givet et uforudset potentiale: 

“Morgenpolitik har kørt længe, men konceptet fik et boost af at rykke online. For der er nogle geografiske barrierer, der sænker sig. Under coronakrisen er grænserne for, hvornår man er på arbejde også blevet blødere. Der er større frihed til at tilrettelægge sin tid, hvilket betyder større deltagelse. Det har givet både os og politikeren, der er med, mod på mere,” siger Paul Natorp.

LINK: Lær mere om konceptet Morgenpolitik her.

Kan krisen vendes til noget positivt? 

Der er ingen tvivl om, at coronakrisen har ført en masse dårligt med sig. Folk bliver syge og i de værste tilfælde koster sygdommen menneskeliv. Samfundsøkonomien presses, nogle mister job og de mest udsatte bliver endnu mere udsatte. 

Alligevel spørger vi Paul Natorp, om krisen har bragt noget positivt med sig? 

“I mange år har vi været i en optimeringsdagsorden og nu kan vi mærke, hvor skrøbeligt vores samfund risikerer at blive. Jeg håber, at vi efter krisen vil forberede os på, hvad der skal ske, hvis en ny krise kommer. Hvordan vi får bygget vores samfund op igen,” siger Paul Natorp. 

Han fornemmer, at danskerne er klar til en mere dyb og filosofisk samtale om, hvilket samfund man ønsker sig i fremtiden. Han minder om, at krisen samlede danskeren til fællessang i fjernsynet, styrkede de nære naboskaber og medførte en masse kreative tiltag i civilsamfundet, hvor man indstillede sig på den nye virkelighed. 

“Nu er der et vindue, hvor vi kan tale om vores værdier og hvad der styrker sammenhængskraften i samfundet, uden at man behøver at være i opposition til hinanden. Jeg håber, at det skifte, hvor samtalen om demokrati ikke kun handler om magt og beslutninger, men også om vores grundlæggende værdier, vil vare ved. Måske betyder krisen, at vi vender blikket mere mod hinanden?,” funderer han. 

Statsministeren var med til at åbne en ny bane 
Paul Natorp pointerer, at kombinationen af en global krise og at landets statsminister talte om samfundssind har åbnet en ny bane for den offentlige samtale om, hvilket samfund vi ønsker: 

“Hvis man stillede sig op på en talerstol før coronakrisen og sagde samfundssind, så ville folk måske smile lidt af dig. Dengang var det nødvendighedens politik, der skulle bedrives. Nu er det pludselig blevet indlysende og legitimt at sige samfundssind.” 

Samtalen om hvilket samfund, vi ønsker, er ekstrem vigtig for civilsamfundet at deltage i, påpeger Paul Natorp. Konkurrencestatens mekanismer der handlede om, at man skulle levere velfærd, der styres efter bestemte mål for offentlige penge, har sat sit præg på civilsamfundet. Men måske står vi ved en skillevej. At vores samfundsindretning kan blive redefineret: 

LINK: Læs professor Ove Kaj Petersens refleksioner om konkurrencestaten efter Coronakrisen her.

”Jeg håber, vinduet står åbent længe nok til, at den nuværende stemning om samfundssind også sætter sig som aftryk i samfundet. Det er her, jeg ser en mulighed for civilsamfundet for at tage den anden rolle på sig, som handler om at tale til nogle af de samfundsbærende værdier. Derfor er jeg også meget spændt på, hvad der rent faktisk følger nu.”

Forrige artikel Bliv sponsor Bliv sponsor Næste artikel Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.