Stafetten: Fem skarpe til Frivilligrådet

STAFETTEN: Silotænkningen er i forfald, og inspirationen breder sig på tværs af sektorer, fortæller formanden for Frivilligrådet, Vibe Klarup, i denne uges udgave af Stafetten.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvad gør Frivilligrådet for at sikre, at frivilligheden i Danmark har de bedst mulige rammer? Med fem krasse spørgsmål giver generalsekretær for indsamlingsorganisationernes brancheforening ISOBRO Robert Hinnerskov Stafetten videre til formanden for Frivilligrådet, Vibe Klarup.

1. Hvordan får du skabt en frugtbar debat om de bedst mulige rammer for at udføre frivilligt arbejde?
Det er Rådets opgave med afsæt i de erfaringer, vi kommer med, og de debatter, vi deltager i, at forme holdninger og ideer, som kan inspirere børne- og socialministeren og Folketinget til at styrke det frivillige Danmark. Jeg synes, at en af de vigtigste opgaver nu er at vise, at frivilligheden i disse år bevæger sig ud af de sektorer – eller siloer – den før har været i. Det sociale område inspireres i disse år meget af kulturens måde at organisere frivillighed på. Samtidigt er idrættens verden meget optaget af at lære af de sociale organisationers måde at arbejde med udsatte grupper. Men den offentlige støtte og regulering er meget forskellig fra område til område. Vi forsøger at vise ligheder og åbne debatten, så de frivillige organisationer har plads til at udvikle sig uden snærende silo-tænkning.

2. Hvordan håndterer du modstridende interesser i forhold til dagpenge- og efterlønsmodtageres lettere adgang til frivilligt arbejde?
For det første mener jeg, det er vigtigt at anerkende de grundlæggende principper for landets beskæftigelseslovgivning. Altså, at borgere på dagpenge skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og følge de mange regler og kontroller, der er på området. For det andet har jeg stor forståelse for og kender gennem mange år især de faglige organisationers bekymring for, om frivilligt arbejde fortrænger lønnet arbejde. De to hensyn har vi som afsæt for de drøftelser, jeg blandt andre har med beskæftigelsesministeren. Det er ingen hemmelighed, at jeg allerhelst så, at dagpenge- og efterlønsmodtagere kan være frivillige alle de steder, de vil, og så længe de vil, fordi frivillighed handler om at være med i et fællesskab og sekundært om at løse konkrete velfærdsopgaver. Det handler om at gøre noget aktivt for at øge sin livskvalitet hos sig selv og andre. Det synes jeg, alle skal have mulighed for. Hvordan man vælger at bruge sin egen fritid, må være ens egen sag. Jeg anerkender de hensyn, der kan være. Det er derfor, at Frivilligrådet anbefaler, at timegrænsen for frivilligt arbejde i beskæftigelsesregi løftes fra de 4 timer – som reelt ikke er meget bevendt, hvis du vil deltage i noget som helst - til eksempelvis 15 timer. Det svarer til, at en frivillig sidder i telefonrådgivningen onsdag og fredag fra 17-23..

3. Hvordan sætter du dagsordenen om frivillighed hos relevante ministre?
Frivilligrådet forsøger altid at drøfte aktuelle sager med de aktører, som spiller en vigtig rolle for, hvordan den frivillige sektor kan udvikle sig. Under folkeskolereformen drøftede vi eksempelvis, hvordan Åben Skole kunne se ud med den daværende Undervisningsminister.  I denne sag har det været vigtigt at vise aktørerne på beskæftigelsesområdet, hvor forskelligt frivillighed ser ud på forskellige områder, og bidrage med et syn på frivillighed, der er bredere end ”kun” frivilligt arbejde. Vi forsøger med afsæt i den viden, Center for Frivilligt Socialt Arbejde indsamler, at vise, hvor der med ny lovgivning kan opstå utilsigtede udfordringer, hvordan der kan skabes udvikling, eller hvor en minister kan hente inspiration for sit arbejde. Jeg deltager derfor også i Marienborgmødet sidst på måneden som en del af af regeringens arbejde med sammenhængsreformen.

4. Hvilke aktører inddrager du i dit politiske arbejde for denne sag?
I denne sag har det været meget oplagt, at vi samledes på tværs af sektorerne. Det vil sige, at aktører fra idrætten, det kulturelle og social- og sundhedsområdet har mødtes og drøftet, hvordan vi kan bistå med at definere, hvad moderne frivillighed er og skabe klarhed om, hvordan vi oplever barrierer på de enkelte områder. Det har været et meget frugtbart samarbejde, hvor det altid viser sig, at de store er gode til at trække et læs for de lidt mindre aktører.

5. Hvordan sikrer du en bred politisk involvering?
Frivilligrådet skal egentlig ikke sikre en bred politisk involvering. Vi skal rådgive børne- og socialministeren og Folketinget. Og det bedste, vi kan gøre, er at være relevante at lytte til. Vi har status som uafhængige på samme måde som eksempelvis Børnerådet og Udsatterådet og må mene, hvad vi vil. Om vi er værd at lytte til, er der sikkert mange meninger om. Vores mål er at stå vagt om frivilligheden og forsøge at inspirere til en styrket rolle for civilsamfundet i fremtiden, dvs. som en bidragyder til at modvirke fx social eksklusion - og at skabe betydningsfulde fællesskaber.

Forrige artikel Velkommen til Civilsamfundets Videnscenter Velkommen til Civilsamfundets Videnscenter Næste artikel Amerikansk filantrop: Derfor virker lån bedre end donationer Amerikansk filantrop: Derfor virker lån bedre end donationer
Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse.