Stafetten: Fem skarpe til Frivilligrådet

STAFETTEN: Silotænkningen er i forfald, og inspirationen breder sig på tværs af sektorer, fortæller formanden for Frivilligrådet, Vibe Klarup, i denne uges udgave af Stafetten.

Hvad gør Frivilligrådet for at sikre, at frivilligheden i Danmark har de bedst mulige rammer? Med fem krasse spørgsmål giver generalsekretær for indsamlingsorganisationernes brancheforening ISOBRO Robert Hinnerskov Stafetten videre til formanden for Frivilligrådet, Vibe Klarup.

1. Hvordan får du skabt en frugtbar debat om de bedst mulige rammer for at udføre frivilligt arbejde?
Det er Rådets opgave med afsæt i de erfaringer, vi kommer med, og de debatter, vi deltager i, at forme holdninger og ideer, som kan inspirere børne- og socialministeren og Folketinget til at styrke det frivillige Danmark. Jeg synes, at en af de vigtigste opgaver nu er at vise, at frivilligheden i disse år bevæger sig ud af de sektorer – eller siloer – den før har været i. Det sociale område inspireres i disse år meget af kulturens måde at organisere frivillighed på. Samtidigt er idrættens verden meget optaget af at lære af de sociale organisationers måde at arbejde med udsatte grupper. Men den offentlige støtte og regulering er meget forskellig fra område til område. Vi forsøger at vise ligheder og åbne debatten, så de frivillige organisationer har plads til at udvikle sig uden snærende silo-tænkning.

2. Hvordan håndterer du modstridende interesser i forhold til dagpenge- og efterlønsmodtageres lettere adgang til frivilligt arbejde?
For det første mener jeg, det er vigtigt at anerkende de grundlæggende principper for landets beskæftigelseslovgivning. Altså, at borgere på dagpenge skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og følge de mange regler og kontroller, der er på området. For det andet har jeg stor forståelse for og kender gennem mange år især de faglige organisationers bekymring for, om frivilligt arbejde fortrænger lønnet arbejde. De to hensyn har vi som afsæt for de drøftelser, jeg blandt andre har med beskæftigelsesministeren. Det er ingen hemmelighed, at jeg allerhelst så, at dagpenge- og efterlønsmodtagere kan være frivillige alle de steder, de vil, og så længe de vil, fordi frivillighed handler om at være med i et fællesskab og sekundært om at løse konkrete velfærdsopgaver. Det handler om at gøre noget aktivt for at øge sin livskvalitet hos sig selv og andre. Det synes jeg, alle skal have mulighed for. Hvordan man vælger at bruge sin egen fritid, må være ens egen sag. Jeg anerkender de hensyn, der kan være. Det er derfor, at Frivilligrådet anbefaler, at timegrænsen for frivilligt arbejde i beskæftigelsesregi løftes fra de 4 timer – som reelt ikke er meget bevendt, hvis du vil deltage i noget som helst - til eksempelvis 15 timer. Det svarer til, at en frivillig sidder i telefonrådgivningen onsdag og fredag fra 17-23..

3. Hvordan sætter du dagsordenen om frivillighed hos relevante ministre?
Frivilligrådet forsøger altid at drøfte aktuelle sager med de aktører, som spiller en vigtig rolle for, hvordan den frivillige sektor kan udvikle sig. Under folkeskolereformen drøftede vi eksempelvis, hvordan Åben Skole kunne se ud med den daværende Undervisningsminister.  I denne sag har det været vigtigt at vise aktørerne på beskæftigelsesområdet, hvor forskelligt frivillighed ser ud på forskellige områder, og bidrage med et syn på frivillighed, der er bredere end ”kun” frivilligt arbejde. Vi forsøger med afsæt i den viden, Center for Frivilligt Socialt Arbejde indsamler, at vise, hvor der med ny lovgivning kan opstå utilsigtede udfordringer, hvordan der kan skabes udvikling, eller hvor en minister kan hente inspiration for sit arbejde. Jeg deltager derfor også i Marienborgmødet sidst på måneden som en del af af regeringens arbejde med sammenhængsreformen.

4. Hvilke aktører inddrager du i dit politiske arbejde for denne sag?
I denne sag har det været meget oplagt, at vi samledes på tværs af sektorerne. Det vil sige, at aktører fra idrætten, det kulturelle og social- og sundhedsområdet har mødtes og drøftet, hvordan vi kan bistå med at definere, hvad moderne frivillighed er og skabe klarhed om, hvordan vi oplever barrierer på de enkelte områder. Det har været et meget frugtbart samarbejde, hvor det altid viser sig, at de store er gode til at trække et læs for de lidt mindre aktører.

5. Hvordan sikrer du en bred politisk involvering?
Frivilligrådet skal egentlig ikke sikre en bred politisk involvering. Vi skal rådgive børne- og socialministeren og Folketinget. Og det bedste, vi kan gøre, er at være relevante at lytte til. Vi har status som uafhængige på samme måde som eksempelvis Børnerådet og Udsatterådet og må mene, hvad vi vil. Om vi er værd at lytte til, er der sikkert mange meninger om. Vores mål er at stå vagt om frivilligheden og forsøge at inspirere til en styrket rolle for civilsamfundet i fremtiden, dvs. som en bidragyder til at modvirke fx social eksklusion - og at skabe betydningsfulde fællesskaber.

Forrige artikel Velkommen til Civilsamfundets Videnscenter Velkommen til Civilsamfundets Videnscenter Næste artikel Amerikansk filantrop: Derfor virker lån bedre end donationer Amerikansk filantrop: Derfor virker lån bedre end donationer
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH.