Nyt partnerskab ændrede Roskilde Festivals ledelsesstil

LEDELSE: Roskilde Festival erkendte i 2015, at de kunne lede bedre. Tuborgfondet greb bolden og inviterede til partnerskab. I dag lancerer de gratis værktøjer til frivilligledelse.

“Vi er blevet bevidste om, hvor vi kan gøre ting bedre som festival, når vi faciliterer samarbejder med foreningerne. Vores relation til foreningerne har været lidt af et leverandørforhold, og jeg kan nu se, at hvis vi imødekommer dem bedre, så får vi alle sammen mere ud af samarbejdet.”

Ordene kommer fra Signe Lopdrup, administrerende direktør i Roskilde Festival-Gruppen.

"Givtigt med et blik udefra"
Siden 2015 har hun sammen med Tuborgfondet og sidenhen konsulentvirksomheden Antropologerne samarbejdet om at analysere arbejdet med frivillige ledere og generelt hylde frivilligheden. Det har ført til et større studie af frivillig ledelse blandt festivalens mere end 30.000 frivillige. Men det har også kastet konkrete ledelsesværktøjer af sig samt en erkendelse, at Roskilde Festival kan gøre det bedre.

“Det har været meget, meget givtigt at få et blik udefra. Som organisation udvikler man sit eget sprog. Man går rundt i sin egen verden, og vi er en stor og kompleks organisation. Så det er enormt interessant at få nogen til at påpege de steder, hvor vi kan forbedre os. Det lukker organisationen op og åbner op for nye samtaler. Så det har i den grad flyttet os,” siger Signe Lopdrup.

Tuborgfondet blev lun på Roskilde
Tuborgfondet og Roskilde Festival indgik i 2015 en partnerskabsaftale med 2 millioner kroner i ryggen fra Tuborgfondet. Der skulle sættes fokus på frivilligheden og fællesskabet, mente Anne-Marie Skov, direktør i Tuborgfondet.

“Der jo ikke noget sted i Danmark, som har en højere koncentration af frivillige samlet på et sted, end Roskilde Festival. Derfor fik vi hurtigt et godt øje til dem. Her er frivilligheden koncentreret, og det gav gode muligheder for virkelig at kigge på frivillighed på mange forskellige niveauer. Her er repræsentanter fra stort set hele civilsamfundet,” siger Anne-Marie Skov.

Arbejdet med frivillighed har derfor også strukket sig fra workshops med små og mellemstore foreninger til større og gennemgribende analyser af Roskilde Festivals måde at lede og samarbejde på. Det har været et samarbejde, som Signe Lopdrup er særdeles taknemmelig for. For det har ændret hendes og organisationens måde at se festivalen og de mere end 200 foreningssamarbejder på.

“Gennem vores arbejde har vi fundet ud af, at nogle af foreningslederne er så engageret i opgaveløsningen på Roskilde Festival, at der er et hav af ressourcer, viden og kompetencer, som vi ikke har været særlig opmærksom på. Vi har ikke inddraget dem nok i udviklingen af festivalen, for vi har ikke været bevidst om, hvor meget viden der var. Det ved vi nu,” understreger Signe Lopdrup.

"Alle kan forbedre sig"
Anne-Marie Skov glæder sig ligeledes over samarbejdet med Roskilde Festival og Antropologerne. Og hun er i særdeleshed glad for at være med til at styrke samarbejdet blandt civilsamfundets aktører.

“Alle organisationer har et forbedringspotentiale på ledelse, og det er selvfølgelig også tilfældet i civilsamfundsorganisationerne. For de frivillige ledere er jo ikke lønnet, og de har ikke altid tiden til at sætte sig ned og læse tykke bøger om ledelse,” siger Anne-Marie Skov og tilføjer.

“Når musikken spiller, så er de her mennesker i fuld sving, og derfor skal de have nogle redskaber, der er i øjenhøjde og lette at bruge. Roskilde Festival ville gerne dele deres gode erfaringer med omverdenen, samtidig med at de godt kunne se, at de kunne blive endnu bedre til at lede. Det er sød musik i vores ører.”

Der manglede noget
I dag udgiver partnerne så deres analyser og redskaber til gavn for alle civilsamfundets aktører. For det manglede, er begge direktører enige om.

”Vi synes, der manglede nogle værktøjer for frivillige ledere, der leder frivillige. Og både store og små organisationer fortalte os, at det er et område, hvor der mangler håndgribelige værktøjer. For der skal ledes, det er nødvendigt. Men den her gruppe har nødvendigvis ikke meget erfaring i at lede, derfor skal de have noget at støtte sig til,” siger Anne-Marie Skov

"Det er vores alle sammens værktøjer"
Hun håber derfor, at de frivillige foreninger vil tage godt imod materialet og komme med konstruktiv feedback, som kan gøre materialet endnu bedre og gavne endnu mere. For samarbejdet og arbejdet er ikke slut endnu, understreger hun.

“Det har været vigtigt for os, at hver forening kan sætte sit eget præg på materialet. Det er ikke ejet af Tuborgfondet eller Roskilde Festival. Det er vores alle sammens værktøjer,” siger Anne-Marie Skov.

Download analyse og ledelsesværktøjer her

Forrige artikel Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken Næste artikel Lær for Livet: Vi flytter anbragte børn et læringsår på 14 dage Lær for Livet: Vi flytter anbragte børn et læringsår på 14 dage
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.