Nyt partnerskab ændrede Roskilde Festivals ledelsesstil

LEDELSE: Roskilde Festival erkendte i 2015, at de kunne lede bedre. Tuborgfondet greb bolden og inviterede til partnerskab. I dag lancerer de gratis værktøjer til frivilligledelse.

“Vi er blevet bevidste om, hvor vi kan gøre ting bedre som festival, når vi faciliterer samarbejder med foreningerne. Vores relation til foreningerne har været lidt af et leverandørforhold, og jeg kan nu se, at hvis vi imødekommer dem bedre, så får vi alle sammen mere ud af samarbejdet.”

Ordene kommer fra Signe Lopdrup, administrerende direktør i Roskilde Festival-Gruppen.

"Givtigt med et blik udefra"
Siden 2015 har hun sammen med Tuborgfondet og sidenhen konsulentvirksomheden Antropologerne samarbejdet om at analysere arbejdet med frivillige ledere og generelt hylde frivilligheden. Det har ført til et større studie af frivillig ledelse blandt festivalens mere end 30.000 frivillige. Men det har også kastet konkrete ledelsesværktøjer af sig samt en erkendelse, at Roskilde Festival kan gøre det bedre.

“Det har været meget, meget givtigt at få et blik udefra. Som organisation udvikler man sit eget sprog. Man går rundt i sin egen verden, og vi er en stor og kompleks organisation. Så det er enormt interessant at få nogen til at påpege de steder, hvor vi kan forbedre os. Det lukker organisationen op og åbner op for nye samtaler. Så det har i den grad flyttet os,” siger Signe Lopdrup.

Tuborgfondet blev lun på Roskilde
Tuborgfondet og Roskilde Festival indgik i 2015 en partnerskabsaftale med 2 millioner kroner i ryggen fra Tuborgfondet. Der skulle sættes fokus på frivilligheden og fællesskabet, mente Anne-Marie Skov, direktør i Tuborgfondet.

“Der jo ikke noget sted i Danmark, som har en højere koncentration af frivillige samlet på et sted, end Roskilde Festival. Derfor fik vi hurtigt et godt øje til dem. Her er frivilligheden koncentreret, og det gav gode muligheder for virkelig at kigge på frivillighed på mange forskellige niveauer. Her er repræsentanter fra stort set hele civilsamfundet,” siger Anne-Marie Skov.

Arbejdet med frivillighed har derfor også strukket sig fra workshops med små og mellemstore foreninger til større og gennemgribende analyser af Roskilde Festivals måde at lede og samarbejde på. Det har været et samarbejde, som Signe Lopdrup er særdeles taknemmelig for. For det har ændret hendes og organisationens måde at se festivalen og de mere end 200 foreningssamarbejder på.

“Gennem vores arbejde har vi fundet ud af, at nogle af foreningslederne er så engageret i opgaveløsningen på Roskilde Festival, at der er et hav af ressourcer, viden og kompetencer, som vi ikke har været særlig opmærksom på. Vi har ikke inddraget dem nok i udviklingen af festivalen, for vi har ikke været bevidst om, hvor meget viden der var. Det ved vi nu,” understreger Signe Lopdrup.

"Alle kan forbedre sig"
Anne-Marie Skov glæder sig ligeledes over samarbejdet med Roskilde Festival og Antropologerne. Og hun er i særdeleshed glad for at være med til at styrke samarbejdet blandt civilsamfundets aktører.

“Alle organisationer har et forbedringspotentiale på ledelse, og det er selvfølgelig også tilfældet i civilsamfundsorganisationerne. For de frivillige ledere er jo ikke lønnet, og de har ikke altid tiden til at sætte sig ned og læse tykke bøger om ledelse,” siger Anne-Marie Skov og tilføjer.

“Når musikken spiller, så er de her mennesker i fuld sving, og derfor skal de have nogle redskaber, der er i øjenhøjde og lette at bruge. Roskilde Festival ville gerne dele deres gode erfaringer med omverdenen, samtidig med at de godt kunne se, at de kunne blive endnu bedre til at lede. Det er sød musik i vores ører.”

Der manglede noget
I dag udgiver partnerne så deres analyser og redskaber til gavn for alle civilsamfundets aktører. For det manglede, er begge direktører enige om.

”Vi synes, der manglede nogle værktøjer for frivillige ledere, der leder frivillige. Og både store og små organisationer fortalte os, at det er et område, hvor der mangler håndgribelige værktøjer. For der skal ledes, det er nødvendigt. Men den her gruppe har nødvendigvis ikke meget erfaring i at lede, derfor skal de have noget at støtte sig til,” siger Anne-Marie Skov

"Det er vores alle sammens værktøjer"
Hun håber derfor, at de frivillige foreninger vil tage godt imod materialet og komme med konstruktiv feedback, som kan gøre materialet endnu bedre og gavne endnu mere. For samarbejdet og arbejdet er ikke slut endnu, understreger hun.

“Det har været vigtigt for os, at hver forening kan sætte sit eget præg på materialet. Det er ikke ejet af Tuborgfondet eller Roskilde Festival. Det er vores alle sammens værktøjer,” siger Anne-Marie Skov.

Download analyse og ledelsesværktøjer her

Forrige artikel Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken Næste artikel Lær for Livet: Vi flytter anbragte børn et læringsår på 14 dage Lær for Livet: Vi flytter anbragte børn et læringsår på 14 dage
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.