Nyt partnerskab ændrede Roskilde Festivals ledelsesstil

LEDELSE: Roskilde Festival erkendte i 2015, at de kunne lede bedre. Tuborgfondet greb bolden og inviterede til partnerskab. I dag lancerer de gratis værktøjer til frivilligledelse.

“Vi er blevet bevidste om, hvor vi kan gøre ting bedre som festival, når vi faciliterer samarbejder med foreningerne. Vores relation til foreningerne har været lidt af et leverandørforhold, og jeg kan nu se, at hvis vi imødekommer dem bedre, så får vi alle sammen mere ud af samarbejdet.”

Ordene kommer fra Signe Lopdrup, administrerende direktør i Roskilde Festival-Gruppen.

"Givtigt med et blik udefra"
Siden 2015 har hun sammen med Tuborgfondet og sidenhen konsulentvirksomheden Antropologerne samarbejdet om at analysere arbejdet med frivillige ledere og generelt hylde frivilligheden. Det har ført til et større studie af frivillig ledelse blandt festivalens mere end 30.000 frivillige. Men det har også kastet konkrete ledelsesværktøjer af sig samt en erkendelse, at Roskilde Festival kan gøre det bedre.

“Det har været meget, meget givtigt at få et blik udefra. Som organisation udvikler man sit eget sprog. Man går rundt i sin egen verden, og vi er en stor og kompleks organisation. Så det er enormt interessant at få nogen til at påpege de steder, hvor vi kan forbedre os. Det lukker organisationen op og åbner op for nye samtaler. Så det har i den grad flyttet os,” siger Signe Lopdrup.

Tuborgfondet blev lun på Roskilde
Tuborgfondet og Roskilde Festival indgik i 2015 en partnerskabsaftale med 2 millioner kroner i ryggen fra Tuborgfondet. Der skulle sættes fokus på frivilligheden og fællesskabet, mente Anne-Marie Skov, direktør i Tuborgfondet.

“Der jo ikke noget sted i Danmark, som har en højere koncentration af frivillige samlet på et sted, end Roskilde Festival. Derfor fik vi hurtigt et godt øje til dem. Her er frivilligheden koncentreret, og det gav gode muligheder for virkelig at kigge på frivillighed på mange forskellige niveauer. Her er repræsentanter fra stort set hele civilsamfundet,” siger Anne-Marie Skov.

Arbejdet med frivillighed har derfor også strukket sig fra workshops med små og mellemstore foreninger til større og gennemgribende analyser af Roskilde Festivals måde at lede og samarbejde på. Det har været et samarbejde, som Signe Lopdrup er særdeles taknemmelig for. For det har ændret hendes og organisationens måde at se festivalen og de mere end 200 foreningssamarbejder på.

“Gennem vores arbejde har vi fundet ud af, at nogle af foreningslederne er så engageret i opgaveløsningen på Roskilde Festival, at der er et hav af ressourcer, viden og kompetencer, som vi ikke har været særlig opmærksom på. Vi har ikke inddraget dem nok i udviklingen af festivalen, for vi har ikke været bevidst om, hvor meget viden der var. Det ved vi nu,” understreger Signe Lopdrup.

"Alle kan forbedre sig"
Anne-Marie Skov glæder sig ligeledes over samarbejdet med Roskilde Festival og Antropologerne. Og hun er i særdeleshed glad for at være med til at styrke samarbejdet blandt civilsamfundets aktører.

“Alle organisationer har et forbedringspotentiale på ledelse, og det er selvfølgelig også tilfældet i civilsamfundsorganisationerne. For de frivillige ledere er jo ikke lønnet, og de har ikke altid tiden til at sætte sig ned og læse tykke bøger om ledelse,” siger Anne-Marie Skov og tilføjer.

“Når musikken spiller, så er de her mennesker i fuld sving, og derfor skal de have nogle redskaber, der er i øjenhøjde og lette at bruge. Roskilde Festival ville gerne dele deres gode erfaringer med omverdenen, samtidig med at de godt kunne se, at de kunne blive endnu bedre til at lede. Det er sød musik i vores ører.”

Der manglede noget
I dag udgiver partnerne så deres analyser og redskaber til gavn for alle civilsamfundets aktører. For det manglede, er begge direktører enige om.

”Vi synes, der manglede nogle værktøjer for frivillige ledere, der leder frivillige. Og både store og små organisationer fortalte os, at det er et område, hvor der mangler håndgribelige værktøjer. For der skal ledes, det er nødvendigt. Men den her gruppe har nødvendigvis ikke meget erfaring i at lede, derfor skal de have noget at støtte sig til,” siger Anne-Marie Skov

"Det er vores alle sammens værktøjer"
Hun håber derfor, at de frivillige foreninger vil tage godt imod materialet og komme med konstruktiv feedback, som kan gøre materialet endnu bedre og gavne endnu mere. For samarbejdet og arbejdet er ikke slut endnu, understreger hun.

“Det har været vigtigt for os, at hver forening kan sætte sit eget præg på materialet. Det er ikke ejet af Tuborgfondet eller Roskilde Festival. Det er vores alle sammens værktøjer,” siger Anne-Marie Skov.

Download analyse og ledelsesværktøjer her

Forrige artikel Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken Næste artikel Lær for Livet: Vi flytter anbragte børn et læringsår på 14 dage Lær for Livet: Vi flytter anbragte børn et læringsår på 14 dage
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.