Ældre Sagen frygter tvungne selvhjælpskurser til ældre

HJEMMEHJÆLP: Kommuner skal forpligtes til at tilbyde rehabilitering til ældre, før de får hjemmehjælp, lyder det i nyt lovforslag. Ældre Sagen frygter, at der bliver tale om tvangsrehabilitering, der skal sikre besparelser til de slunkne kommunekasser. Men man skal kunne sige nej, mener både EL og DF. 

Der er i dag ca. 147.000 mennesker, der modtager hjemmehjælp.
Der er i dag ca. 147.000 mennesker, der modtager hjemmehjælp.Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Jeg er bange for, at der er kommuner, der vil presse ældre mennesker i tvangsrehabilitering, som de i virkeligheden ikke magter, ikke er relevant eller er decideret skadelig.

Bjarne Hastrup
Direktør for Ældre Sagen

Kommuner forpligtes ifølge et spritnyt lovforslag at vurdere, om personer med nedsat funktionsevne kan klare sig selv i større omfang med selvhjælpskurser – de såkaldte rehabiliteringsforløb – og derefter tilbyde dem et forløb.

Mange kommuner har allerede haft rehabiliteringstilbud til ældre. Men nu bliver det altså lovpligtigt.

Ældre Sagen frygter dog, at der ikke bliver tale om et reelt tilbud, og at kommunerne vil bruge det til at skære ned på hjemmehjælpen.

Dokumentation

Det stod der i aftaleteksten fra juni 2014:

Ny lovbestemmelse om hjælp til selvhjælpsforløb

· Kommunerne forpligtes til – forud for vurdering af behovet for hjemmehjælp – at tilbyde et
hjælp til selvhjælpsforløb (rehabiliteringsforløb) til borgere, som har brug for hjælp i dagligdagen,og som har potentiale til at forbedre deres funktionsevne.

· Forløbet skal baseres på en individuel, helhedsorienteret og tværfaglig vurdering af borgerens samlede situation, hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.

· Forløbet skal være tidsafgrænset og korterevarende (typisk af 8-12 ugers varighed).

· Det skal indgå i vurderingen, om det er realistisk, at borgeren vil kunne opnå de ønskede forbedringer af funktionsevnen med et tidsafgrænset forløb.
· Kommunen skal fastsætte målene for forløbet i samarbejde med borgeren. Det er vigtigt, at det bliver borgerens egne mål og behov, som er omdrejningspunktet for arbejdet med målfastsættelsen, ligesom at pårørende inddrages i processen, hvor det er relevant.

· Det nærmere indhold og omfang af et hjælp til selvhjælpsforløb vil variere i forhold til den
enkelte borgers behov og ressourcer, og det vil løbende skulle tilpasses borgerens aktuelle situation. Det er vigtigt, at der er balance mellem borgerens egen indsats og oplevelsen af at bevæge sig mod de fastsatte mål.

· Borgeren skal under forløbet have den nødvendige støtte til at nå de fastsatte mål og have hjælp til de ting, som borgeren (endnu) ikke selv kan klare.

· Den nærmere tilrettelæggelse af forløb med hjælp til selvhjælp bliver op til kommunerne. Det
gælder også i forhold til muligheden for at inddrage eventuelle private leverandører.

Opdatering af hjemmehjælpsbestemmelsen

· Hjemmehjælp skal målrettes borgere, som ikke har potentiale til at gennemføre et forløb om hjælp til selvhjælp, eller som efter endt forløb fortsat har brug for hjælp.

· Hjælpen vil svare til den hjemmehjælp, der ydes i dag. Det skal dog præciseres, at hjemmehjælpen skal bidrage til at vedligeholde – eller om muligt forbedre – borgerens nuværende funktionsevne. Hjemmehjælp skal derfor ikke kun kompensere for væsentlige følger af nedsat funktionsevne, men skal også – i det omfang, det er muligt – fremme den enkeltes muligheder for at leve et liv med bedst mulig funktionsevne.

· Det skal ligeledes præciseres, at der skal opstilles mål for indsatsen og sikres løbende opfølgning.

Kommunernes arbejde med mål og opfølgning bør gå på tværs af ydelser, fx hjemmehjælp og hjemmesygepleje, så der sikres sammenhæng i indsatsen. Det er vigtigt, at fastsættelsen af mål sker i samarbejde med borgeren, og at eventuelle pårørende inddrages, hvor det er relevant.

· Det vil som hidtil være borgerens aktuelle behov, der afgør hjælpens omfang, og hjælpen vil
fortsat løbende skulle tilpasses borgerens behov i op- eller nedadgående retning. Dette understreges ved, at sondringen mellem midlertidig og varig hjælp ophæves. Samtidig med ophævelsen af sondringen fjernes muligheden for at opkræve betaling for midlertidig hjælp.


Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00