Debat

Aktører: Kunstig intelligens kan styrke erhvervsfremme

Implementeret og anvendt rigtigt kan kunstig intelligens forbinde specialiseret viden med lokale erhvervskontorers relationer til målgruppevirksomheder. Det vil styrke erhvervskonsulenternes arbejde, skriver Morten Bjørn Hansen, Mads Bruun Ingstrup og Torben Munk Damgaard.

Vi tror på, at de lokale erhvervskontorer i fremtiden bliver ’the human in the loop’, der sikrer, at den viden, der genereres gennem kunstig intelligens, bliver gjort operationaliserbar, skriver Morten Bjørn Hansen, Mads Bruun Ingstrup og Torben Munk Damgaard. 
Vi tror på, at de lokale erhvervskontorer i fremtiden bliver ’the human in the loop’, der sikrer, at den viden, der genereres gennem kunstig intelligens, bliver gjort operationaliserbar, skriver Morten Bjørn Hansen, Mads Bruun Ingstrup og Torben Munk Damgaard. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Bjørn Hansen
Mads Bruun Ingstrup
Torben Munk Damgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis vi tør tage skridtet fuldt ud, så rummer kunstig intelligens en lang række muligheder for at forbedre og styrke samarbejdet i det danske erhvervsfremmesystem.

Erhvervsfremmesystemet, der vejleder små og mellemstore virksomheder i Danmark og udmønter milliarder af kroner fra EU samt nationale midler, blev i 2019 forenklet og centraliseret.

Med reformen ønskede nationale beslutningstagere at koncentrere midlerne og indsatsen på færre hænder, i nationale programmer styret af Erhvervsstyrelsen og den nyoprettede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Kunstig intelligens kan gøres til omdrejningspunktet for erhvervsfremme i Danmark

Morten Bjørn Hansen, Mads Bruun Ingstrup og Torben Munk Damgaard
Formand for Dansk Erhvervsfremme samt leder og lektor ved Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU

Det blev nedfældet i erhvervsfremmeloven, at kommunerne fremover kun måtte tilbyde grundlæggende erhvervsvejledning, som ikke overlapper med den specialiserede vejledning, der udmøntes af de nye tværkommunale erhvervshuse og den statslige erhvervsfremme via eksempelvis Innovationsfonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

De nationale beslutningstagere mente, at de med reformen havde sikret, at specialistviden nu blev ensartet og nemt tilgængelig. Problemet er bare, at det samtidig øgede afstanden mellem specialister og virksomheder, hvilket har bevirket, at virksomhedernes kendskab til erhvervshusene er relativt lavt, sammenlignet med deres kendskab til de lokale erhvervskontorer i kommunerne.

I Erhvervsstyrelsens seneste evaluering af erhvervsfremmesystemet fra november 2023 fastslår de, at kendskabet til erhvervshusene i 2021 var på 34 procent. Det står i kontrast til, at cirka halvdelen af virksomhederne i virksomhedspanelet i det samme år kendte til de lokale erhvervskontorer og deres tilbud.

Erhvervskonsulent til specialist

Denne tætte relation mellem virksomhederne og de lokale erhvervskontorer kan med kunstig intelligens gøres til omdrejningspunktet for erhvervsfremme i Danmark. 

Implementeret og anvendt rigtigt kan kunstig intelligens bygge bro mellem den specialiserede viden og de lokale erhvervskontorers nære relationer til de virksomheder, der er målgruppen for erhvervsfremme. Kunstig intelligens kan udstyre den generelle erhvervskonsulent med specialiseret viden og, efter vores opfattelse, skabe en effektfuld erhvervsfremme.

Kunstig intelligens kan bygge bro mellem den specialiserede viden og de lokale erhvervskontorers nære relationer til de virksomheder, der er målgruppen for erhvervsfremme

Morten Bjørn Hansen, Mads Bruun Ingstrup og Torben Munk Damgaard
Formand for Dansk Erhvervsfremme samt leder og lektor ved Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU

Bevæbnet med kunstig intelligens kan erhvervskonsulenten nemlig i vejledningssituationen redegøre for relevante digitale forretningsmodeller for mindre produktionsvirksomheder eller forklare en håndværksmester, hvordan vedkommende får taget hul på et generationsskifte i tide.

I en verden med kunstig intelligens bliver tætte relationer knaphedsfaktorer, hvorimod prisen på specialiseret viden falder. Vi tror derfor på, at de lokale erhvervskontorer i fremtiden bliver ’the human in the loop’, der sikrer, at den viden, der genereres gennem interaktion med kunstig intelligens, bliver kontekstualiseret og gjort operationaliserbar.

Muligheden for at anvende kunstig intelligens er derfor en oplagt anledning til at eftertænke, hvorvidt den hårde opdeling i grundlæggende og specialiseret erhvervsfremmevejledning bør droppes og i stedet flytte fokus på, hvordan de lokale erhvervskontorer, de tværkommunale erhvervshuse og de statslige erhvervsfremmeorganisationer i endnu højere grad kan arbejde sammen til virksomhedernes og samfundets bedste.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bjørn Hansen

Adm. direktør, Business Kolding, bestyrelsesformand, Dansk Erhvervsfremme
cand.polit. (Københavns Uni. 1999)

Mads Bruun Ingstrup

Lektor, ph.d., leder af Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDU
Ph.d. i erhvervsøkonomi, SDU

Torben Munk Damgaard

Campusleder, SDU Esbjerg, institutleder, Institut for sociologi, miljø- og erhvervsøkonomi, SDU
Cand.rer.soc. og ph.d. fra SDU

0:000:00