Dansk Erhverv: Der er behov for en fælles forståelse af dataetik

DEBAT: Rammer for at tale om dataetik er under udvikling. Vi må prøve af, hvordan det i praksis giver mening at arbejde med dataetik, skriver Dansk Erhvervs Christian von Stamm Jonasson.

Af Christian von Stamm Jonasson
Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv

I det digitale samfund er ansvarlig anvendelse af data – kaldet dataetik – blevet fremhævet som både nødvendigt og fremsynet, så vi på den ene side kan bevare tilliden til, at myndigheder og virksomheder behandler vores data ordentligt, og på den anden side kan gøre ansvarlig dataanvendelse til et konkurrenceparameter for danske virksomheder.

Men svaret på, hvad dataetik helt konkret er, udebliver.

Danske virksomheder nyder i internationale sammenhænge godt af det danske brand, som blandt andet er kendetegnet ved lav korruption og virksomhedernes samfundsansvar (CSR).

Til dette vil der i den nære fremtid komme endnu et kendetegn: Danske virksomheder skal anerkendes ud over landets grænser for deres digitale ansvarlighed – det vil sige, at de har styr på både it-sikkerhed og dataetik.

It-sikkerhed er i denne forbindelse til at tage og føle på, men at drive sin virksomhed dataetisk er mindre klart, især fordi svaret på, hvad dataetik egentlig er, kan være svært at finde.

Dataetiske rammer er under udvikling
Vi behøver ikke en længere diskussion om, hvorvidt vi ønsker at bekende os til en deontologisk, utilitaristisk eller dydsetisk tankegang, men det er påfaldende, at der på intet tidspunkt er taget stilling til, hvilken målestok vi vil bruge til at vurdere den side af ligningen, som handler om "god" eller "ansvarlig" dataanvendelse.

Eller sagt på en anden måde: Hvad betyder etik, når vi taler om dataetik? 

Der udvikles i øjeblikket en række rammer for at tale om dataetik, og en afgørende forskel er, om vi mener det etiske i en universel og absolut forstand, eller om det er noget, som er afhængigt af konteksten og den konkrete organisations værdier.

Det må altså prøves af, hvad der giver bedst mening i forhold til en praktisk måde at arbejde med dataetik på.

Fortæl mindre, og vis mere
Det gode eksempels kraft er svær at overvurdere. I stedet for at fortælle andre, hvad de skal gøre, så vis det.

Når det gælder dataetik, har den offentlige sektor en mulighed for at tjene som et godt eksempel. Her er embedsværkets syv centrale pligter nemlig beskrevet i Kodeks VII, der bygger på en række værdier for god forvaltning af det offentlige embede.

Dertil har flere – måske endda de fleste – større myndigheder formuleret deres eget værdisæt som en del af deres arbejde med strategi og organisationsudvikling. Altså der findes både et sæt universelle og individuelle værdier at tage udgangspunkt i.

Derfor er det oplagt, at myndighederne går forrest. Ud over at have helt konkrete værdisæt at tage udgangspunkt i har myndighederne nogle af de helt grundlæggende dataetiske dilemmaer tæt inde på kroppen.

De sidder for eksempel med borgernes og virksomhedernes data, ligesom flere myndigheder er begyndt at undersøge, hvordan man kan automatisere sagsbehandlingen. Det handler altså om afgørelser, som har stor betydning for danske borgere og virksomheder.

Der er behov for, at diskussionen om begrebet dataetik i højere grad defineres og placeres i forhold til sin anvendelse, hvis vi vil gøre digital ansvarlighed og dataetik til en dansk styrkeposition.

Fra vores side i Dansk Erhverv skal der lyde en klar opfordring og en invitation: Vi vil gerne være med til at indkredse begrebet dataetik, så det bliver konkretiseret og brugbart for danske virksomheder.

Forrige artikel It-Branchen: Der skal investeres endnu mere i kunstig intelligens i Europa It-Branchen: Der skal investeres endnu mere i kunstig intelligens i Europa Næste artikel Fremtidsforsker: Velkommen til æraen, hvor du har internettet inde i dit hoved Fremtidsforsker: Velkommen til æraen, hvor du har internettet inde i dit hoved
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Stærkt utilfreds og ufrivilligt dataforsøgsdyr i overvågningskapitalisternes påtvungne storstale.

    Virksomheder har INTET at gøre her...!

    Retten til privatliv er en menneskeret. der i ligger det, at det er det enkelte menneske, der bestemmer, hvem der skal indvies i dets privatsfære. DET ENKELTE MENNESKE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

    Det er en forbrydelse af krænke andre menneskers menneskerettigheder! Hvordan kan det være så svært at forstå? Politikere har heller ikke ret til det, undtagen i ganske særlige akutte undtagelsessituationer, som akut truer samfundet. I det situationer skal undtagelserne ophæves, så snart der er mulighed for det. Og virksomhedes bunlinjer er IKKE undtagelsessituationer, der har noget som helst at gøre med borgernes menneskerettigheder.

    I har bare øjeblikkeligt at humme jer ud af alle diskussioner om, hvad der skal ske med mit og andres privatliv - det er kun os selv, der har ret til at beslutte det.

    SÅ DER SKAL ABSOLUT IKKE SKABES NOGEN RAMMER, HVOR ERHVEVSLIVET SKAL VÆRE MED TIL AT DEFINERE ETIK OMKRING RETTEN TIL PRIVATLIV! I er i forvejen i mine øjne (uanset juraen) forbrydere og overgrebsfolk, som tramper ind og krænker mine rettigheder. I begår psykisk vold på befolkningen. Det er en forbrydelse af begå psykisk vold og krænke andres privatliv. Kan I se at komme ud i en vis fart.

  • Anmeld

    Lucille

    Excellent

    This article is surprisingly useful and informative. I think I'll bookmark this for future reference, especially on your detailed topics. http://spider-solitaire.io/ Keep the neat posts coming!

Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

NY VERDENSORDEN: Koncentrationen af magt hos få teknologivirksomheder er i gang med at ændre verden. Virksomhederne er ikke en aktuel trussel, men de har en hidtil uset magt til at påvirke politik nationalt og globalt, konstaterer Forsvarets Efterretningstjeneste i en ny udgivelse.