Ekspertgruppe: ChatGPT hører til i skolen – bare ikke til alle eksamener

Viden gennem nettet er nu én af måderne at nå målet på. Lærerens rolle som kurator af viden er stadig central, selv om viden kommer ad nye kanaler.

Med generativ kunstig intelligens ændres billedet dog. Viden (eller det, der ligner) er nu ikke kun tilgængelig for alle og fra alle på ethvert tidspunkt og ethvert sted, man kan endda selv maskinelt generere velformuleret og velstruktureret tekst.

Men hov, var det ikke skolens opgave at lære eleverne at strukturere en tekst og træne deres formuleringsevne, vil nogen måske spørge. Hvis ChatGPT eller lignende sprogmodeller kan skabe sammenhængende tekster i et meningsfuldt og flydende sprog, hvorfor så skrive stile og rapporter? Hvorfor undervisning? Hvad skal vi så med skolen?

Vi kan ikke ignorere, at eleverne altid vil have adgang til kunstig intelligens, når de arbejder med lektier derhjemme, og vi bør indtænke brugen af kunstig intelligens i undervisningen.

Ekspertgruppen

Inden vi begynder at rive skolebygninger ned, skal vi måske lige genoverveje, hvad skolens opgave er.

Skolen skal formidle viden, ja – men det skal for det første være en viden, der er forskeres og eksperters bedste bud på nuværende tidspunkt, og for det andet skal det være formidlet på en måde, der passer til eleven. Vidensformidling kræver professionel håndtering fra en dygtig fagperson – en lærer.

Og så har vi slet ikke nævnt den anden, store og indlysende vigtige opgave, som skolen har, nemlig at skabe rum for at lære, udvikles og modnes i fællesskab med andre. Også her er der behov for et professionelt menneske med forstand på relationer og håndtering af dem.

Både viden, læring og fællesskabet skal kurateres i ordets oprindelige betydning, nemlig at drage omsorg for nogen eller noget.

Det er derfor, at generativ kunstig intelligens hører hjemme i skolen – arbejdet med at lære at bruge den skal kurateres, så eleverne lærer at bruge redskabet kompetent og kritisk.

Nye eksamensformer

Et af de områder, der er mest udsat for uhensigtsmæssig brug af kunstig intelligens i skolen, er arbejdet med skriftlige opgaver, hvor eleven forventes at sidde alene derhjemme og besvare opgaven, til nød må et familiemedlem spørges til råds, men aldrig overtage besvarelsen.

Det er et rimeligt forlangende, at elevens arbejde skal være hans eller hendes eget, hvis man skal kunne bedømme det, men dette har længe været udfordret. Med ChatGPT og andre sprogmodeller kommer en forståelig, men ærgerlig og ødelæggende endnu større mistankens logik ind i relationen mellem lærer og elev, der truer det tillidsforhold, som læring bygger på.

Vi må derfor ændre måden, vi udvikler og træner elevernes skriftlige kompetencer på, og vi må ændre eksamensformerne. Arbejdet med skriftlige opgaver i skolen skal være et sted for fordybelse, erkendelse og begejstring, når eleven rykker sig, får nye aha-oplevelser og opdager glæden ved at tænke en tanke til ende, formulere sig selvstændigt eller løse en svær opgave.

I stedet rummer dette arbejde lige nu en risiko for at blive en del af en ond cirkel mellem elev, lærer og skoleledelse, hvor mistanken om snyd risikerer at overtage fokus og skygge for det, som er formålet med de skriftlige opgaver.

Ekspertgruppen vil arbejde for, at der i forlængelse af nye arbejdsformer i undervisningen udvikles eksamensformer, der tager alvorligt, at kunstig intelligens er til stede i elevernes hverdag.

Ekspertgruppen

Vores formater for skriftligt arbejde og vores arbejdsformer i skolen stammer fra en tid uden den direkte og nemme adgang til net og kunstig intelligens. Her trænger vi til en modernisering. Vi er nødt til at udvikle vores arbejdsformer i skolen, så de er indrettet efter, at kunstig intelligens findes.

Vi kan ikke ignorere, at eleverne altid vil have adgang til kunstig intelligens, når de arbejder med lektier derhjemme, og vi bør indtænke brugen af kunstig intelligens i undervisningen.

Det er en nødvendig del af at lære at tage kritisk stilling til også den teknologiske udvikling, og det skal alle lære, hvis vi skal "forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre," som det hedder i skolens formålsparagraf.

Ekspertgruppen vil derfor arbejde for, at der i forlængelse af nye arbejdsformer i undervisningen udvikles eksamensformer, der tager alvorligt, at kunstig intelligens er til stede i elevernes hverdag.

To eksamensspor

Men hvis kunstig intelligens vinder indpas ved eksamen, hvordan ved vi så, hvad den enkelte selv kan, kunne man spørge.

I ekspertgruppen er vi enige i, at et solidt basisfundament af viden, kunnen og færdigheder er afgørende for, hvor dygtig man bliver, også til at bruge kunstig intelligens.

I et læringsperspektiv bliver kunstig intelligens en slags styrkefordobler, men desværre også en svaghedsfordobler, hvis eleven ikke har de fundamentale færdigheder på plads. Desuden bruges eksamen og karakterer i dag som adgangsbillet, når eleven skal videre fra grundskolen eller fra gymnasiet, og betydningen er stor for den enkelte.

Vi skal kunne stole på, at udprøvningen er gyldig, uantastelig og af samme standard over hele landet. Svaret er derfor, at eksamen fremover også skal teste viden og færdigheder i et beskyttet miljø helt uden brug af hjælpemidler, herunder kunstig intelligens.

En kritisk og konstruktiv brug af generativ kunstig intelligens bliver endnu en vej mod moderne dannelse.

Ekspertgruppen

I ekspertgruppen vil vi altså gå på to ben i vores arbejde med anbefalinger til kommende eksamensformer. Vi skal både udvikle arbejds- og eksamensformer, der giver plads til at lære og teste børn og unge i brugen af kunstig intelligens som et redskab, og vi skal også udprøve den enkeltes viden og færdigheder pålideligt og sikkert.

Den lille kunstfugl hos H. C. Andersen går det ilde; den bliver slidt op af at synge den eneste sang, den kan. I ekspertgruppen tror vi på, at den generative kunstige intelligens kan meget mere.

Dermed bliver en kritisk og konstruktiv brug af generativ kunstig intelligens endnu en vej mod moderne dannelse, endnu et redskab for demokratiseringen i adgang til viden – og dermed endnu et argument for skolens berettigelse.

Vi skal lære vores børn og unge at bruge teknologien kritisk og bevidst. Kun sådan sikrer vi kommende generationer de bedste muligheder for at tage ansvar og blive medskabere af vores fælles fremtid – og for at kunne beslutte, hvornår de vil lytte til kunstfuglen, og hvornår til nattergalen.